Hemmelighedssygen, som vi kender så godt fra NSA-affæren, er nu også dukket op midt i det danske retssystem. Sollys er den bedste modgift, siges det — så her er en lille dosis.

Kontekst

I CSC-hackersagen optrådte både politi og anklagemyndighed på så bizarre måder, at det danske retssystem mest af alt mindede om en bananstat. De løj også, så det drev (se f.eks. min dækning af sagen her, her (vist nok den eneste gang, ordet “Fissefjæs” har optrådt i en overskrift i danske medier), her, her og her).

I Tibet-sagen brugte politiet magt til ulovligt at forhindre fredelige borgere i at demonstrere. Bagefter løj de om det og om hvor ordren kom fra. Det gør de stadig.

Og der er flere andre fortilfælde: COP15 sagen, sagen om usikkerhed ved telefonlokationer m.fl.

Der tegner sig et mønster, hvor både politi og anklagemyndighed i vigtige sager agerer på måder, som ikke er i offentlighedens interesse. De lyver om det, igen og igen, og er mere interesseret i at dække over egne fejl, end i at sikre, at retfærdigheden sker fyldest. Det er ret åbenlyst, at der ikke blot er tale om, at individuelle betjente overskrider deres beføjelser og går grassat. En del betjente er faktisk enormt trætte af de her sager. Råddenskaben kommer fra toppen.

I weekenden kunne Dagbladet Information afsløre, at dansk politi systematisk tilbageholder oplysninger om GPS-overvågning i retssager. Det er en ret vild historie, som trods ret fin indledende dækning i mediebilledet, slet ikke har fået den opmærksomhed, den fortjener. Det vil jeg nu forsøge at rette lidt op på.

Sagen kort fortalt

Politiet fiser rundt i landet og sætter GPS-sendere på folks biler, hvorefter de anklager dem for forbrydelser på baggrund af bl.a. de data, der kommer ud af overvågningen. “Du har været der, der, der, der, der, der og der. På de her tidspunkter”.

Så langt, så godt, hvis ellers dette ret voldsomme indgreb i den personlige frihed sker på baggrund af begrundet mistanke og en dommerkendelse.

Det gør det ikke. Det foregår uden dommerkendelse (et selvstændigt — stort — problem, som ansvarlige politikere fluks ville få gjort noget ved).

Men det er sådan set ikke den store skandale i dette her. Skandalen er, at man gør sig enormt store anstrengelser for at holde det skjult for den tiltalte, forsvareren i sagen og domstolen, at “beviserne” mod folk er fremkommet ved hjælp af GPS-overvågning. Og råddenskaben kommer — som så ofte før — oppefra.

Hemmelig instruks

Avisen er således kommet i besiddelse af en hemmelig instruks fra rigsadvokaten (den øverste anklagemyndighed i Danmark), der giver ordre om, ikke at fortælle nogen som helst, at der er brugt GPS-overvågning. Ikke engang, hvis man bliver spurgt direkte af forsvareren i en sag. Og hvorfor er dét så vildt problematisk, tænker du? Det er det, fordi det en grundpille i en retsstat, at hvis man bliver anklaget for en forbrydelse, skal man have kendskab til beviserne mod én. Det er vigtigt rent principielt og det er vigtigt på en meget praktisk måde.

Forestil dig, at du er anklaget for at have kvalt 900 pandabjørne rundt omkring i landet på forskellige datoer. Politiet har i al hemmelighed smidt en GPS-sender på din bil og trylle-trylle, det passer sørme med, at du har været i Skjern, Kerteminde og Roskilde, præcis på de dage, hvor der blev kvalt pandabjørne i Skjern, Kerteminde og Roskilde. Så bare tilstå, makker. Vi ved (“har observeret”) at du var i de 3 byer på de 3 dage. Resistance is futile. Håndklædet i ringen. Beviserne mod dig er jo ganske overvældende.

Hvad de så “glemmer” at sige er, at de selv også ligger inde med GPS-data, der måske viser, at du (eller i hvert fald din bil) IKKE var i de 897 andre danske provinsbyer, da der blev kvalt pandaer dér — hvilket jo må siges at være være nogle ret vigtige beviser, der tæller til din fordel.

Og her er vi inde ved kernen. Se f.eks. denne forklaring på, hvad anklagemyndigheden egentlig skal og ikke skal:

Anklagemyndigheden er i sin virksomhed underlagt objektivitetsprincippet, dvs. at opgaven ikke blot består i at få den eller de skyldige personer straffet, men også i at sikre, at der ikke rejses tiltale i situationer, hvori det skønnes, at den pågældende ikke vil blive kendt skyldig. Et andet udslag af objektivitetsprincippet er, at anklagemyndigheden under behandlingen af en straffesag i retten har pligt til at sørge for, at alle relevante oplysninger kommer frem — herunder også oplysninger, der taler til gunst for den tiltalte.

Sådan opfører de sig mildest talt ikke.

De “undskylder” sig foreløbig med, at hvis man lod folk få en fair retssag (lod det komme frem, at folk blev anklaget og dømt på baggrund af hemmelige GPS-sendere) ville det være en katastrofe. Fra Informations scoop:

Hos Rigsadvokaten forklarer statsadvokat Jens Røn, at GPS er et efterforskningsskridt man bruger, når man efterforsker alvorlig kriminalitet: »Derfor er der ikke noget behov for at sætte mere spot på det end højst nødvendigt,« siger han. Den forklaring køber Eva Smith og flere andre eksperter ikke. De vurderer, at det er alment kendt, at politiet bruger GPS-udstyr.

Selvfølgelig er det alment kendt. Den undskyldning holder kun så længe, medier og politikere bliver ved med at lade som om, den giver mening. Eller indtil en eller anden offentliggør billeder af, hvordan politiets GPS-sendere ser ud.

Derfor gik jeg i morges ud og pillede én af slagsen af min egen bil. Hvordan den er endt der, kan vi jo kun gisne om. Enten mener politiet, at jeg er under mistanke for alvorlig kriminalitet (i hvilket fald jeg vist ikke har pligt til at udtale mig), eller også har jeg fundet den et sted (som jeg desværre har glemt), eller også har jeg fået den af en eller anden (kildebeskyttelse yada yada).

Her er den i hvert fald:

GPS-sender som jeg afmonterede min egen bil tidligt i morges.

GPS-sender som jeg fjernede fra min bil tidligt i morges.

 

Hvad så nu?

Nu må undskyldningen om, hvor meget eller hvor lidt spot der er på politiets brug af GPS-sendere, være rent akademisk. Det foregår. I stor stil. Uden dommerkendelse. Sådan her ser de ud. Nu kan der ikke længere være skyggen af undskyldning for at holde det hemmeligt for tiltalte, forsvarere og domstole, når politiet bruger data indsamlet med GPS som bevis.

Få så gang i den rigtige debat: Har rigsadvokaten tabt sutten? Hvordan sikrer vi os, at politi og anklagemyndighed overholder spillereglerne i vores retssamfund?  De kan tydeligvis ikke selv klare det.

____

Du kan være med til at støtte mine skriverier med et månedligt beløb på min crowd-fund profil. Det er nemt og simpelt og gør en stor forskel for, hvor meget jeg kan få tid til at skrive. Hop over og kig og gi’ en skærv, hvis du har råd & lyst: Peter Kofod på Patreon.

The following two tabs change content below.
Peter Kofod
Jeg prøver i øjeblikket at få skrevet min første bog færdig — og render rundt og holder foredrag om whistleblowere, overvågning, demokrati og medier.
Peter Kofod

Nyeste indlæg af Peter Kofod (se alle)

Har du noget at bidrage med?