Afspil

En fodboldkamp i anden division gav for nylig et velkomment afbræk i en busfuld flygtninges grå hverdag.

Brønshøj Drunken Army (BDA) er ikke navnet på et Red Warszava-coverband fra et gymnasium i det københavnske nordvestkvarter. Det er derimod en fanfraktion for kvarterets skrantende fodboldstolthed, Brønshøj Boldklub. I lørdags (24. oktober) havde de valgt at gøre en efterårsdag i Tingbjerg til en farverig oplevelse for mange, som havde brug for et afbræk fra en grå virkelighed.

BDA havde op til Brønshøjs vigtige topkamp i anden division mod HIK valgt at invitere en busfuld flygtninge fra Sandholmlejren til hjemmebanen Tingbjerg Ground. Her ville fodbolden måske ikke være på enormt højt niveau, men de inviterede kunne være sikre på en god dag i Tingbjerg.

Som talsmand for BDA, Kasper Madsen udtalte: “Fodbold er en slags universelt sprog, der kan tales og forstås fra Helmand til Husum.  Mange af asylansøgerne har barske oplevelser i bagagen, og det er ikke nogen hemmelighed, at hverdagen i Sandholm kan være trist og grå. Derfor håber vi, at vi med dette initiativ kan være med til at give en god oplevelse til en del af beboerne. Ingen flygter for sjov, men vi har alle sammen brug for at have det sjovt en gang i mellem. 

Derfor var der fest, farver og fodbold i Brønshøj i lørdags, hvor flygtningene var inviteret til lidt mad og drikke og et spil hyggebold inden kampen.

Kampen var i sig selv langt fra det dårligste, der er set på Tingbjerg Ground. Hjemmeholdet kæmpede som næsten altid heroisk, men tabte alligevel til sidst på et mål af HIK’s suveræne topscorer Nick Christensen. At dommeren valgte at overse årtiets største frispark på en forsvarsspiller fra Brønshøj umiddelbart forinden, hjalp ikke på retfærdighedsfølelsen. Til gengæld kunne de 511 tilskuere høre poetiske slagråb såsom: “ELSKER TOPSKAT, HADER HIK!”

Med andre ord mødte de besøgende flygtninge en dansk forstad fra den mest normale side. Og alle virkede glade.

Fra Aleppo til Tingbjerg og tilbage igen

Efter kampen, da bussen skulle bringe dagens gæster tilbage til Sandholmlejren, havde jeg fornøjelsen af at snakke med en af flygtningene. Han hedder Hussam, er 36 år og fra Aleppo og ankom til Danmark i begyndelsen af oktober. Hussam tog til Danmark, fordi han her har en onkel, som kunne hjælpe ham, efter han mistede hele sin familie i krigen.

Hussam mente som langt de fleste, at Brønshøj havde fortjent noget mere, men at det bortset fra resultatet var en udmærket kamp, uden at den af den grund er uforglemmelig. Når det er sagt, havde Hussam også forventet, at niveauet i den tredjebedste række i Danmark ville være (endnu) lavere, end det var. Så det var en glædelig overraskelse.

Hussam så også fodbold hjemme i Aleppo, hvor han holdt med Syriens største klub al-Ittihad, og han husker, hvordan byen plejede at ligge helt stille, når der var kampe.

Nu er der ikke længere kampe med al-Ittihad, men Hussam vil gerne takke for, at han fik lov til at komme lidt ud for at se fodbold i noget mere ydmyge omgivelser end derhjemme. Det var, sagde han, et meget velkomment afbræk fra de sidste måneder, som han havde tilbragt på flugt og i Sandholmlejren.

Under vores fodboldsmalltalk slog det mig, at der intet negativt var at sige om arrangementet. Faktisk er det netop som Brønshøj Drunken Army udtalte — fodbold er et universelt sprog, som kan få os til at huske på, at ingen af os er en ø . Alle er vi forbundne som dele af menneskeheden.

Og på næste lørdag, når Brønshøj møder AB i det prestigefyldte mosederby, kommer Utterslev Mose til at stå lige så stille, som Aleppo gjorde, når al-Ittihad spillede.

The following two tabs change content below.

Jonas Neivelt

Jeg er medredaktør på Denfri og ikke specielt god til at beskrive mig selv.

Nyeste indlæg af Jonas Neivelt (se alle)

Har du noget at bidrage med?