Kære Nanna Just, Susanne Staun og alle andre der jævnligt gør opmærksom på, hvor sjuskede og utålelige vi andre er, når vi ikke lige fanger et nutids-r. Kunne I ikke tage at gøre det I beder os andre om: Stop jer selv, stop jeres perfiditeter.

Ved du, Nanna, at en staveplade er et hjælpemiddel for psykisk udviklingshæmmede eller multihandicappede, og at det er topmålet af arrogance og hånlig adfærd, at anbefale de der staver ringere end dig, at bruge sådan en?

Ved du, Susanne, at spastisk lammelse er en alvorlig sygdom, og at alle anstændige mennesker for længst er holdt op med at bruge ordet spasser, som en nedladende betegnelse for folk, der måske ikke er vildt stærke inden for et eller andet område?

Ved I at der findes en lang række former for læsevanskeligheder, og at op mod 20% af befolkningen lider under én af disse? Tænker i nogensinde over, at vi rent faktisk ikke kan stave bedre end vi gør, men at I derimod, jer der så rummeligt omtaler jer selv som stavenazier, sådan set selv kan vælge om I vil opføre jer bare en lille smule anstændigt?

Har I en idé om hvor mange mennesker der undlader at dele hvad de har på hjertet, fordi de ganske enkelt ikke orker jeres hysteri? Har I en ide om hvor mange der hellere end gerne ville give deres besyv med på de sociale medier, men som tier fordi de ikke har behov for jeres hån? Ved i hvor mange der ikke sender en hilsen til deres kære, fordi I har valgt at gøre det til en skam ikke at kunne stave eller formulere sig ordenligt?

Spekulerer I over hvor triste folk bliver, når dagen skal hilses velkommen og den respons man får er jeres evindelige hylen op om hvor ulideligt, ulæseligt eller decideret vammelt det er at vi andre ikke er lige så dygtige som I er til at læse eller skrive?

Trods jeres nidkære indsats og evigt løftede pegefinger, så er det “at fluekneppe enhver statusopdatering og hidse sig tydeligt op over sjuskede formuleringer og sprogfejl,” ikke en god egenskab. Tværtimod er det baseret på en selvfed selvopfattelse, der måske i langt højere grad trænger til at blive irettesat, end vores andres manglende evne til at gennemskue komma reglerne.

Hvorfor er I egenligt sådan? Gør det ondt på jer? Er I virkeligt så krampagtigt optaget af grammatik, at det gør fysik ondt inden I jer? Holder i op med at trække vejret, hvis ikke I straks påpeger selv den mindste grammatiske fejl?

Eller mangler I evnen til at glædes over hvor dygtige i selv er, fremfor at have travlt med hvor dårlige andre er til det? Er det virkeligt nødvendigt for jer, at sætte jer selv op på en piedestal, og føje spot til skade?

Hvis det virkeligt ikke er til at leve med, så må I søge læge, for det er en lille verden, og vi er mange om den. Hvis I ikke kan leve med vores fejlbarlighed, så bliver det jer, de perfekte, der kommer til at se den anden vej, eller bare lære at leve med, at jorden har sin egen akse, og at den ikke drejer sig om jer.

The following two tabs change content below.
Mads Bjerre Mouritzen

Mads Bjerre Mouritzen

Tømrer, Ejendomsservice tekniker, debattør og forfatter in spe. Arbejder for tiden på en bog om de Danske håndværkersvendes historie.
Mads Bjerre Mouritzen

Nyeste indlæg af Mads Bjerre Mouritzen (se alle)

Har du noget at bidrage med?