Uenighed i Folkekirken om gud og genkomst.

Indlægget er syndikeret fra Georg Metz private blog.

Sagen er jo den at man til sidst går hen og dør. Dette bekræftes hvert efterår, når skoven falmer trindt om land og rejser spørgsmålet: hvor er de blade der faldt i fjor? Genopstår de? Genopstår træer, køer, får og grise? Eller er genopstandelsen en særordning forbeholdt mennesket, der stammer fra en encellet reje og i tidernes morgen uforveksleligt lignede og opførte sig som en hedensk halvabe.

Så flintrede jorden rundt om solen i æoner af tid. Det kunne nemt være gået galt og det dyrebare biologiske materiale var tabt – som dinosaurerne.
En lille sej stamme af småprimater klarede skærene og tilbad senere i udviklingshistorien en flerfarvet sten, solen, månen og stjernerne og opfandt ilden, mens de indtog guds grønne jord.

Ham opfandt de også, skabt i eget billede. Mest mandens.

Den gud var fjern og ophøjet. Ganske vist lod jøderne ham lejlighedsvis gæste jorden med ordrer og anvisninger. Som bekendtgørelsen af Saras frugtsommelighed, da hun var over den fødedygtige alder og Abraham 100; men ellers: fjern og streng det var den urjødiske gud.

En sekt i jødedommen udstyrede derfor Der Grosse Macher med søn og helligånd, der tilsammen blev treenig, hver for sig én – og tre tilsammen én – uden at være tre, for der er kun én sand, You know. Plus to andre, som altså er én sammen med den ene sande, selvom de er tre.

Sønnen, den anden af de tre, men én (der er kun én), selvom der er tre, var i form og indhold mere menneske end den gud, der var hans far, der også er ham selv, samt den hellige ånd der er den tredje af de tre, der er én. Men i andre situationer var sønnen mere gud end menneske – de færreste går trods alt på vandet – og samtidig begge dele, og var dermed den primære gud af de tre, der alle, fordi de er én, således altid er mere gud end menneske, når den ene eller alle tre ikke er det omvendte. Fordi de er én.

Det store under er unægteligt Jesu undfangelse ved hellig ånd på fransk visit. Modsat besøget hos Abraham og Sara, tager helligånden, Gud, Jesus, der altså ufødt befrugter sin egen mor, denne gang skridtet fuldt ud, om man så må sige. Konciperingen af sønnen er ubesmittet, hvad fanden de så mener med dét!

Som lægprædikant og healer kommer sønnen på kant med de jødiske og romerske myndigheder. Det var problematisk og kostede Menneskesønnen – altså den ene af treenighedens enhed – livet på korset, hvilket logisk betyder at de alle tre omkommer, da de er én.

Guds død!

Dette var ifølge de første der nedskrev erindringer om begivenhederne – indgivet den enbårne i DNA´et, således skulle det foregå: forrådt, dømt, pisket, naglet til et tkors, død og opstanden.

Kristendommens pointe: en mandsperson i gud (faders) bogstavelige billede, overvinder døden og genopstår. Interessen samler sig derfor om sønnens undfangelse ved stedfortræder a la tre i én og hans lidelseshistorie anskueliggjort i lignelser, hvis tolkning er årsag til utallige konflikter.
Døden er kristendommens mål og mæle. Om den handler broderparten. Korset er religionens varemærke. Det fremmeste symbol i en kristen kirke: en døende mand på et romersk torturapparat. I vamle udgaver vammel, i mere bramfri er lidelsen anskueliggjort med blod, snot, gru og tænders gnidsel. Det handler om frygt, lydighed, afsavn, tro, synd og syndsforladelse. Uden rigelig godhedsfuld vejledning kan i den forbindelse kærligheden være svær at få øje på.

Nogle kristne mener man selv kan gøre noget for at række ind i himlen. Andre at kun gud kan syndsforlade og åbne perleporten.

I hvilken skikkelse den syndsforladte slipper ind, hvis Jesus på dommens dag vender tommeltotten opefter, er uklart og et evigt stridspunkt. I sagens natur er sagen tåget, de ubesvarlige spørgsmål talløse.

Dette betyder dog ikke tolkningsfrihed. Præsterne skal tro evangelierne, og på hvad de selv forkynder. De behøver dog ikke tage det altsammen lige bogstaveligt. Skønt det skal de, når det drejer sig om den treenighed, som ikke er tre, men én.

Mange fromme er i tidens løb blevet slået ihjel for at forstå den sag på en forkert måde.

Og nu tilbage til døden.

Mon man som frelst kommer i paradis i dødsøjeblikkets tilstand, hvad man da ikke må håbe, eller kommer man ind i sin bedste alder, hvornår den så er? Genopstår man, som skrevet står, ikke blot i vag definition som i vendingen: af jorden? I givet fald: kan man så sjælevandre og genopstå som noget andet, måske mere attråværdigt og spændende? Men andre ord som en reinkarnation, som budhisterne har på menuen?

På ingen måde, siger de teologiske vogtere. Genopstandelsen skal naturligvis ikke – som hos frk. Larsen i Thorvaldsenskolen i nitenhundrededazumal – forstås bogstaveligt.

Men det SKAL den ifølge den apostolske trosbekendelse, den lutheranske kirkes trosgrundlag. Heri står: ”vi tror på kødets opstandelse og det evige liv”.

Når præsten forkynder troens rette lære, men tilføjer at han selv ikke tror bogstaveligt på genopstandelsen, som flere og flere funktionærer i Folkekirken erklærer slet ikke skal forstås sådan, og præsten derfor tager forbehold og altså siger at det ikke er en konkret opstandelse, bør dette ifølge rettroens folk have konsekvenser. Folkekirkens trosbekendelse er ufravigelig ”vi tror på kødets opstandelse og det evige liv”.

Skønt det jo slet ikke skal forstås bogstaveligt, tilføjer også de rettroende, men genopstandelsen skal forstås bogstaveligt ifølge trosbekendelsen; det står der, siger de, men på en anden måde.

Og sjælevandring og reinkarnation? Det kan der ikke være tale om!

Vranglære. Overtro.

Det tror vi ikke på.

Men på Treenigheden og genopstandelsen, som vi heller ikke tror på.

Ikke bogstaveligt.

Bortset måske fra videnskabsministeren. Han er bogstavelig.

Men ikke hele tiden.

The following two tabs change content below.
Georg Metz
Georg Metz (f. 1945) er journalist, forfatter og foredragsholder. Du kender måske Georg Metz som fast klummist hos Information eller for hans mange romaner, novellesamlinger og bøger om den danske samfundshistorie.
Georg Metz

Nyeste indlæg af Georg Metz (se alle)

Har du noget at bidrage med?