Kære elskede babysnut i himlen,

Jeg har været en badboy igen. Har taget speed og ecstasy til technoparties med lille-Victor. 

Sidste weekend var vi på Tuben, hvor alle var på stoffer. Dagen efter skulle vi på KB18 til techno og trance, meget fascinerende.

På stationen stødte vi på en hjemløs pige, der lå og skulle sove. Hun havde en lille gravhund under tæpperne og jeg var lige ved at græde, for vi kunne kun hjælpe hende med en tyver.

Vi tog så toget og brændte hjernen ud på KB18 i Kødbyen. Jeg dansede ikke, da jeg var meget træt, men nu kan jeg tåle amda, men jeg har ikke overdrevet. Det er jo meningen, at jeg skal hjælpe Victor ud af sit misbrug.

Da vi landede på stationen igen var jeg fast besluttet på at hjælpe den hjemløse pige, hvis hun stadig lå der — og det gjorde hun. Vi slæbte hendes grej hjem og hun fik soveværelset.

Du ved jo, at jeg ikke giver en skid for andres meninger om mine handlinger, og jeg prøver at skaffe hende et værelse, så hun kan slappe af med sin hund. Der er ingen seksuel bagtanke, men hun pludrer konstant og minder lidt om dig på det område. Nu føler jeg et ansvar for hendes videre forløb, og jeg har været i kontakt med flere krisecentre, men den lille hund er et problem.

Selvfølgelig løser jeg problemet snart, inden hun får slæbt for mange ting og sager ind. Der er en generationsbarriere mellem os, men jeg prøver at abstrahere fra hendes konstante pludren. Mit net er lukket pga. manglende betaling, men kan komme på via hendes Iphone — og hun er god til at tigge og deler med mig.

Jeg græder mindre, men pludselig kommer det over mig, lige nu tuder jeg, hun er i bad med hunden, så kan jeg lige tude af. Jeg savner dig helt vildt, og ingen kan erstatte dig. Jeg er så ked af, at du ikke tog din medicin og jeg føler skyld over, at jeg ikke fik presset dig til at tage det og et rygestop.

Hvordan går det deroppe? Har du mødt en, der kan erstatte mig?

I så fald må det være Jesus! Du må gerne elske ham, men husk: No hanky panky! 

Det er fucking bittert, at du tog væk, ligesom vi skulle leve vores efterår på Ærø. Jeg er skrevet op i et boligselskab derovre.

Babysnut, jeg har dig i mit hjerte og der er kun plads til dig, min gyldne Engel of the morning.

Hils alle

Din Bad-Boy for ever

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?