Kære elskede babysnut i himlen.

Nu er det 4 måneder siden du blev begravet.

Gad vide, om de ved hvor din urne er nedlagt? Hvis jeg rejser væk, rejser din aske med. Jeg har aldrig forstået det med kremering. Brænder de også kisten?

Den seneste tid har jeg været kuet af manglende mønt. Utroligt så ydmyg man bliver, når man er flad. Men jeg skal jo på kroen for at komme på wifi og de fattigste giver nok øl eller en smøg. Kaffen er gratis og så kan jeg skrive til dig, baby. Fra nettet og op til himlen.

I nat sov jeg som en sten. Det er længe siden med sovepiller, men jeg nappede 2 og de virker 8 timer i træk. Sikke en fornemmelse. Men jeg har solgt hovedparten til Pateren, han sover jo stort set aldrig.

Jeg har oprettet en ny gruppe på FB, Den Syge Hamster – det er forløberen for vores hjemmeside og den bliver promoveret på denfri.dk. Meningen er, at vi går i gang med interviews, når lille Victor har været på skiferie i Frankrig! Den dreng bliver stadig forkælet af far. Vi har Karin med, som red. og pressechef, hun er jo cand. scient. adm.

Men jeg glæder mig til at interviewe Lykke, hvis hun er med på den. Og så filmer jeg lidt på hospitalet, med nedrivning og opbygning, der går vist 4 år, før det bliver et superhospital.

Jeg er kommet lidt i træning, bare ved at gå lange ture. Det er jo så sundt at gå.  Mad er luksus og primært skal der være fuglefrø og kattemad. Og dyrene er over mit behov for tobak.

Jeg har aftalt, at denfri udgiver et brev om ugen, så kan der blive 50 til næste år – men jeg skriver gerne 2–3 breve om ugen, så nu er det med at gemme korrekt, så brevene kan blive til en, og hold nu fast! En papirbog. Det er Jeppesens ide, og når den kommer fra ham, er der ingen tvivl i mit sind.

Vi kommer også på denfri med Den Syge Hamster, så har jeg 3 aktiviteter der; streetstories, breve til dig, snut – og DSH. Vi omhandler, politik, kultur, musik, subkultur, events og psykiatri. Gæt hvem der skriver om psyk-stuff.

Babysnut, jeg mindes vores tur til Ærø. Du virkede så levende og engageret i at finde en passende bolig. Jeg troede virkelig på ideen og det ville have været den sidste omvæltning i vores liv. Der ville jeg starte en urtekur op til dig.

Vores ture ned til vores strand står printet i mig, og der blev også noget video – som jeg lægger i skyen, så kan du se det der. Jeg har en sekvens med zoom på din dusk ude i vandet. Hvordan deroppe, har I dusk, eller er det ok at være glatbarberet? 

Det er måske lidt intimt at svare på, men har I Engle sex med hinanden?  Hvis du flirter og flyver rundt med Robert Palmer, har jeg så en chance, når jeg kigger forbi? Hvorfor tror jeg lige, at engle flyver promiskuøse rundt og har orgier, når Jesus er ude på en mission, andetsteds.

Åh, baby. Det foregår i mit hoved, al det med sex, ikke så tit, men nok til at forstyrre min kurs mod selvstændighed. Jeg har den der fornemmelse af, at jeg ville være utro mod dig, hvis jeg havde sex med en anden hernede. Jeg vil kun med dig, giv mig englefisse, snut.

Jeg har endelig fået ryddet nogenlunde op, men der er godt nok meget vasketøj i kurvene. Jeg ved snart ikke hvad der skal smides ud, men der er et par småpiger, der kan passe dine bluser og bukser, så det gemmer jeg til dem.

Jeg er inviteret til juleaften hos Sussi og julemiddagen er reddet. Vi må ikke give gaver, det passer fint til mit muldvarpeskind. Men hvis du havde været her, ville vi skynde os at male og holde jul, selvom alle skal noget andet i år.

Holder i jul i himlen? Så må Jesus vel sige et par velsignede ord. Vi har ellers hårdt brug for jer Engle hernede. Der er masser af børn som ikke får julegaver, ja i Afrika ved de sikkert ikke hvad en julegave er?

Musen er fast radiatorkat, hun behøver ikke en radiatorhule – det er hardcore bare at lægge sig på radiatoren.

Hr. og Fru Pipsen har kun et mål i livet: At skræppe op så meget som muligt. Det er belastende for dem som ringer, skræppen går lige i telefonen og de beder mig gå væk fra fuglene. Jeg er rimeligt tilvænnet deres pipterror og de er blevet en del af mit liv.

Kære elskede babysnut; Jeg lever stadig kun for din skyld. Det er svært at opremse alle de gode ting du lærte mig, men én ting er klar: Nu kan jeg selv lave kartoffelmos!

Spiser man i himlen? I så fald smager maden vel himmelsk!

Hils alle vi kender.

Din for evigt

Good, Bad-Boy

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?