Kære elskede babysnut i Himlen,

Jeg er fucked! Jeg har lånt vores stue ud til pokerhajer for at få del i bordpengene.

Jeg havde jo samtidig den søde hjemløse pige boende, men det viste sig, at hun var en snog.

Jørgen var her og tog pis på hende, da jeg kom til at sige noget privat til ham; noget med at hun overvejede at blive luder. Det var nok til, at hun ville videre. Jeg var nu et svin, ligesom Jørgen.

Hun begyndte at pakke sit grej og mente, at jeg skyldte hende 500 Kr. som hun ville have, når hun gik. Jørgen råbte til hende, at hun kunne få 500 for et knald, næh nej, hun kunne få 1000 Kr.! Hun kvitterede ved at pøse noget opvaskemiddel i håret på Jørgen. Han kvitterede så tilbage med at give hende et par ribbensslag, selvom jeg stod i mellem dem.

Jørgen daffede af og den søde hjemløse pige pakkede og talte i mobil i en time. Det var sådan, at hun jo havde ”forladt” miljøet, men da hun fik sin kontanthjælp nogle dage før, skulle hun alligevel have et par ”hak”. Hun havde lokket mig til ryge skidtet, altså coke, dvs. at det blev en slags crack, når hun bearbejdede det med brug af 3db. salmiakspiritus.

Jeg synes ikke det var noget at skrive hjem om, men jeg var da oppe at køre i en halv times tid, og hun ville kæle i hjørnesofaen. Det er vigtigt at ligge ned, når man ryger crack. Jeg havde imidlertid travlt med at tale i mobil, så kæleriet blev droppet. Og jeg har IKKE, hverken kysset på hende eller det frække. ”Du ved, at jeg ikke kysser på de andre i byen”. Citat; Rasmus Seebach.

Nu stod vi så i en fjendtlig situation, hvor hun skulle forlade sin nye rede i soveværelset og en ”ven” skulle dukke op og hjælpe hende. Hun råbte ud af vinduet og fjolset råbte på den side af gaden.

Jeg ville ikke have ham op. Hendes grej skulle ud på trappen, så kunne de tage det derfra. Det lykkedes hende at lukke sin ”ven” ind ad gadedøren, uden jeg bemærkede det. Pludselig stod han på 3. og maste sig ind i entreen. Jeg satte mig opgivende på min stol i køkkenet. Det hele lugtede af et set-up, som gik ud på, at hun skulle score mænd, der ville have hende med hjem og som de senere kunne afpresse. Hun var inde på emnet, altså, at hun var gået med hjem med tilfældige mænd, men der var ikke tale om sex?

Hendes junkieven havde været i alle skuffer, mens jeg bar hendes grej ud, og han skulle lige have fat i mine største knive og rendte af med min store Twilling-kokkekniv. Min sorte vinterjakke og din mors perler røg i noget der lignede et hjemmerøveri.

Manden var kraftigt bygget og var på junk, så jeg turde ikke tage kampen op med ham. Jeg er jo ikke den store slagsbror. Det viste sig, at han var den søde junkies leverandør af coke til 1000 kr. grammet. Noget meget rent stads, som kan skydes ind i årerne.

Langt om længe forlod de vores lejlighed og smadrede underboens lille porcelæns-julehund på vejen ned. Men det allerværste var, at svinet havde neglet et Rolexur fra en af skufferne, og ejeren var pokerarrangøren. Uret skulle indbringe ham 40 K.

Nu står det så grelt til, at jeg skylder ham de 40 K, for det var jo min skyld, at uret blev stjålet og det var mindst anden gang, for det var ”varmt”. Pokerdealeren satte sig på din bil, men den er max. 20 K værd. Han satte mig kniven for struben i aftes og i dag skal jeg forsøge at låne de 40 K, for han er også på røven og skylder 80 K – sådan er det jo i gangsterkredse, der er skyldnere og udlånere. Han vil give mig bilen retur, hvis jeg skaffer de 40 K i dag.

Den søde junkie fik sin ”ven” til at tvinge min mobiltelefon fra mig, under røveriet og den er stadig åben, så jeg har skrevet til min egen mobil fra andres og hun svarer på mine sms’er: ”Hvis jeg sender nogen efter hende, vil hun sende nogen efter mig”. Jeg vil bare have min mobil og hendes ”ven” har sikkert allerede solgt uret. Jeg tør ikke at gå til politiet, for hvilken hævnakt kan jeg ikke rende ind i, hvis jeg gør det?

For nylig er jeg blevet registreret i RKI, så nu vil pokerdealeren betale en mindre gæld for mig, så jeg bliver ”clean” igen , og kan forsøge at låne 40 K i en af de grå banker.

Den sag er langt værre for mig end det faktum, at banken valgte ikke at betale huslejen, fordi der var ikke dækning på min konto. De 6.5 K kan jeg måske nok låne, men 40 K er en stor mundfuld.

Held i uheld er, at mit tastatur spiller igen, så jeg kan skrive ordentligt uden at bruge touchskærmen. Det er meget befriende.

Hvordan går det deroppe? Nordea kommer vel ikke rendende med en bon på din gamle gæld? De sendte en oversigt over din selvpensionering, og der er 0,01 Kr. på din konto. Hvad kan man købe i himlen for 1 øre?

Hvis du havde været her, var jeg ikke kommet i min uheldige situation — jeg er ude i en deroute og kan ende som hjemløs. Men jeg kan nok være hos en af mine venner. Jeg har tænkt på at opmagasinere vores indbo på Ærø, eller at sælge hele molevitten. Der er næppe for 40 K, men jeg vil gerne flytte til Ærø, det ville du jo også og der var vi enige, en lidt fantastisk ting. Så jeg flytter til foråret.

Det her er værre, end hvis du var endt på kontanthjælp, alle dine elskede ting forsvinder som dug for solen, og vores enorme garderobeskab bliver svært at skille ad og samle igen. Du ved jo, at jeg er for dum til at forstå en instruktionstegning.

Det praktiske kører af sig selv. Rhoomba støvsuger snart hver anden dag, og hende er jeg glad for. Din vaske– og opvaskemaskine er en stor hjælp, og jeg nåede at købe vaskepulver osv. inden kontoen stod i minus.

Hr. og Fru Pipsen kvidrer lystigt til deres Boseanlæg, som har besluttet sig til at virke igen. Men sådan har det jo altid været i vores lejlighed og den drilske elektronikånd har fucket halvdelen af vores stikkontakter op.

Jeg er sikker på, at musen stadig savner dig, og hvis du trådte ind ad døren ville hele dit fravær være en ond drøm, og alt tilbage ved det gamle. Gid det kunne blive sådan. Jeg er klar til en pagt med Djævelen, hvis han bringer dig tilbage.

Nu har du brugt mange år og penge på vores hjem og indbo – og så fucker jeg det totalt op på 3 måneder. Jeg er vist ekspert til at fucke alt op.

Så, nu tuder jeg igen, ikke pga. mit selvforskyldte shit, men fordi jeg savner dig så meget. Har du fået dine vinger?  Kan nogen få dig til at grine mere end jeg gjorde? (Citat: Danser med Drenge). Kan du overhovedet hjælpe mig, eller er jeg fortabt til Helvede?

Elskede babysnut. Jeg er villig til at strippe og tude offentligt, hvis jeg bliver betalt. Bare sådan cirka 50 K.

Nå, jeg må ud og løbe efter pengene. Og bilen er han slet ikke interesseret i, kun de 40 K. Og jeg har lige betalt forsikring og vægtafgift — og den står til en større rep. af ny tandrem, ventiler og meget mere, men jeg får jo klods hos mekanikeren. Der er bare den hage, at min klods rundt omkring snart overstiger min indtægt. Jeg er nødt til at skabe et grundlag for en kontinuerlig større indtægt, og jeg er til dels ”på” med det.

Lille Victor og jeg er ved at få lavet en pro-hjemmeside, gratis af en ven, til vores nye organ: ”Den Syge Hamster”, hvor jeg vil bestyre et hjørne, som vi kalder ”Lost Ginnypigs”, og som handler om psykiatri. Vi vil skrive subjektive artikler og der skal være blogs og alt muligt og Michael Jeppesen er vores mentor. Han skal også hjælpe mig med en e-bog til foråret. Altså, hvis ikke jeg bliver slagtet af mine gangstervenner forinden.

Kære babysnut, flyv omkring til alle mine afgåede og lad dem bede for mig, så der falder nogle appelsiner ned i min turban.  Hvordan får man del i de mønter Skt. Peter får ind af dørpenge?

Bed for mig i dag, jeg ender jo nok i en endnu værre situation, og jeg har ingen rige venner mere.

Din for evigt; stupid bad-boy!

 

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?