Prisen på olie er styrtdykket siden juni 2014. Det frie fald har betydet, at prisen er faldet fra over 100 dollar, og alene i 2016 er prisen faldet med 20 pct.

I januar 2016 er prisen på olie både i Europa – det såkaldte Brent-indeks og i USA — West Texas Intermediate – nået nede på omkring 30 dollar pr. tønde – og dermed tæt på prisen i 2003.

Prisen på naturgas er tæt knyttet til oliepriserne, og har derfor også været faldende. I mange lande har kulpriserne ligeledes været faldende i et stykke tid.

Vi har allerede set konsekvenserne af den lave oliepris for aktiekurserne for danske Green-Tech virksomheder. Eksempelvis Novozymes, der har væsentlig indtjening fra bioethanolindustrien i bl.a. USA, har satset benhårdt på udvikling af 2. generation bioethanol.

Den lave oliepris har negativt påvirket selskabets regnskab, der netop er offentliggjort. Aktiekursen er raslet ned, og selskabet har været nødt til markant at sænke vækstforventningerne frem til 2020.

Lave priser på olie, gas og kul vil generelt gøre den grønne omstilling dyrere end ellers. 

Erhvervslivet

Dansk erhvervsliv fik i forbindelse med Vækstplan 2014 en lettelse på omkring 1 mia. kr. Trods Vækstplanens lettelser er erhvervsorganisationerne stadig bekymrede over, at PSO-afgiften afskærer virksomhederne fra fuldt ud at udnytte de lavere energipriser og over belastningen af konkurrenceevnen.

PSO‐gebyret er nemlig indrettet således, at når markedsprisen på el falder som følge af f.eks. faldende olie og gaspriser, vækst i skifergas, rigelig og billig norsk og svensk vandkraft eller øget produktion af vindkraft, stiger udgifterne til de faste afregningspriser til DONG og andre entreprenører, og dermed PSO‐gebyret.

Energi– og klimapolitikken på godt og ondt

Et stort flertal i Folketinget bekræftede med energiaftalen af marts 2012, at Danmarks energiforbrug i 2050 skal dækkes af vedvarende energi. Fossile brændsler som olie og naturgas m.v. er til den tid faset helt ud. Svaret på hvordan det teknisk skulle være muligt i transportsektoren svæver i vinden, men det ligger fast, at allerede i 2020 skal 50 pct. af det danske elforbrug dækkes af vindstrøm.

Den grønne omstilling fremstilles som en god investering, der her og nu vil give GreenTech-sektoren mulighed for at tjene store summer på eksportmarkederne. Samtidig er det også i god overensstemmelse med tankegangen om, at vi skal forvalte kloden, miljøet og klimaet på en måde vi kan være bekendt over for vores efterkommere.

Endelig betones Danmarks rolle i forhold til at realisere de internationale klimamålsætninger, der senest blev bekræftet ved CIOP21 i Paris i slutningen af 2015.

Den ”rigtige” politik i sig selv en god ”mavefornemmelse” og desuden får vi også en ”feel-good”-fornemmelse når vi forestiller os, hvordan vores gode eksempel påvirker beslutningerne i Washington, New Delhi, Moskva og Peking.

Desværre er politikken som beskrevet meget sårbar over for ændringer i oliepriser og andre forhold, som trods alt ligger uden for danske politikeres indflydelse.

PSO-systemet i strid med EU-reglerne

Danske elforbrugere betaler i forvejen verdens højeste priser, og realiteten er, at det bliver endnu dyrere.  Landvindmøller er efterhånden ganske effektive, men det er efterhånden umuligt at finde steder, hvor beboerne vil acceptere opstillingen af store møller.

På havet er der til gengæld både plads og vind, og det er derfor her, udbygningen skal foregå. Strøm fra havvindmøller er ganske vist langt dyrere at producere end fra konventionelle kraftværker, men det spiller ingen rolle – det er jo el-kunderne, der finansierer den grønne omstilling!

En del af forskellen mellem markedsprisen og den langt dyrere vindmøllestrøm betales via PSO‐gebyret over elregningen — i 2015 med 7,7 mia. kr. og stigende i de kommende år. Desuden betales noget af udbygningen med vedvarende energi over finansloven.

EU-Kommissionen har i øvrigt fundet, at den nuværende udformning af PSO-systemet er i strid med EU’s statsstøtteregler. Afgiften opkræves på al strøm uanset om den måtte være produceret af franske a-kraftværker, svenske vandkraftværker eller tyske brunkulsfyrede kraftværker.

Samtidig er PSO-støtten forbeholdt finansiering af danske projekter som led i Den Grønne Omstilling. EU har derfor krævet, at ordningen ændres senest i 2017.

Danske elkunder skal nu betale for solcelleanlæg i udlandet!

EU-Kommissionen har desuden stillet som betingelse for at tillade at PSO-systemet opretholdes i 2015 og 2016, og dermed godkendelse af støtten til bl.a. solceller, husstandsvindmøller, forsøgsmøller på havet og Horns Rev 3, at der i 2016 gennemføres et udbud, der også giver mulighed for at udenlandske energianlæg kan få del i støtten.

Derfor har Folketinget i øjeblikket lovforlag L 93 under behandling. Lovforslaget giver bemyndigelse til, at der kan afholdes et pilotudbud af pristillæg for el fremstillet på solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 20 MW, hvoraf 2,4 MW også kan vindes af projekter uden for Danmark.

Det er helt ubegribeligt, at lovforslagets 1. behandling viste, at der i Folketinget er flertal for en lov, der tvinger danske elkunder til at betale for udbygningen af vedvarende energi i andre lande. Dertil er det kommet!

Ifølge den seneste årsrapport fra Energinet.dk var den gennemsnitlige elpris i 2014 på 23 øre pr. kWh. Der er langt op til den ublu afregningspris, som DONG som eneste udbyder forlangte til Anholt havvindmølleparken. Prisen blev på 105 øre pr. kWh, som elforbrugerne skal betale i de næste mange år.

En udbudsforretning, hvor den eneste udbyder får ordren, stiller i sig selv spørgsmål ved hele systemet og den daværende radikale energiministers sunde dømmekraft, men den har vælgerne jo forholdt sig til ved valget den 18. juni, hvor Helveg Petersen ikke blev genvalgt til Folketinget!

Bidrag til Energinet

Men udover PSO-afgiften skal el-kunderne betale en række andre omkostninger. Det statslige selskab Energinet.dk, der sørger for, at strømmen fra havmøllerne transporteres ind i elnettet på landjorden, bygger såkaldte ”ilandføringsanlæg” på havet og på landjorden.

Foreløbig er der etableret anlæg i forbindelse med havvindmølleparkerne Horns Rev 2, Rødsand 2 og Anholt. Omkostningerne, der overvæltes i elprisen, har været på godt 2,2 mia. kr.

Energinet er allerede ved at etablere anlæg, der skal være klar til at transportere strøm fra Horns rev 3 i slutningen af 2016. Omkostningerne til anlæggene beløber sig til godt 1,5 mia. kr. udover PSO-afgiften, som Energinet.dk opkræver hos alle danske elforbrugere.

Senere skal der etableres ilandføringsanlæg i forbindelse med den kommende vindmøllepark Krigers Flak med en kapacitet på 600 MW. Omkostningen kan anslås til godt 3,5 mia. kr.

Den samlede skjulte ekstraregning til elforbrugerne er foreløbig på omkring 7,3 mia. kr. Den udgift kommer altså på toppen af den årlige PSO-afgift, der nu er oppe på 7,7 mia. kr.

Her stopper det imidlertid ikke. Fagbladet Ingeniøren har udførligt omtalt, at Anholt-kablet har været ramt af flere kortslutninger, og været ude af drift i flere perioder. Nu skal 4,4 kilometer af det i alt 24,5 kilometer lange søkabel mellem Anholt Havmøllepark og land skal graves op og skiftes ud.

En operation, som forventes at tage 5–6 uger og koste mindst 80 mio. kroner. De tidligere kabelnedbrud har kostet omkring 30 mio. kr. inklusive kompensation til Dong Energy.

Kompensation til DONG Energy?

Men her stopper de skjulte merudgifter ved den grønne omstilling ikke. Som det er fremgået af dagspressen, kan man ikke forvente, at private aktører i energisektoren blot passivt vil tilpasse sig den centrale energipolitik.

DONG Energy truer med at lukke kraftværker og dermed med strømsvigt, hvis de ikke får flere penge for at holde kraftværkerne stand by til vindsvage perioder, hvor vindmøllerne ikke kan levere nok strøm til el-nettet og danskernes stikkontakter.

De eksisterende kompensationsaftaler granskes i øvrigt i øjeblikket af EU-Kommissionen som værende i strid med EU’s udbuds– og statsstøtteregler.

Vindstrøm eksporteres med statsstøtte

Klima– og Energiministeriet kunne i sidste uge meddele, at Danmarks produktion af vindstrøm satte verdensrekord i 2015. Land– og havmøller leverede, hvad der svarer til 42 pct. af det danske strømforbrug. Desværre er det ikke muligt at styre den vindmølleproducerede strøm.

Elproduktionen fra vindmøllerne overstiger i perioder med stærk blæst den indenlandske efterspørgsel, og hvis det er muligt, må overskuddet eksporteres til lave priser. Det paradoksale var, at i vindstille perioder bliver der importeret strøm fra udlandet til relativt høje priser. Det betyder tab i milliardstørrelsen. Hvem sagde Ebberød Bank?

Kapacitetsproblemer betyder, at danske producenter af vindmøllestrøm i 2015 kun kunne komme af med deres el til det tyske marked i 13 pct. af tiden.

Det skyldes, at selvom Danmark har bekostet meget store kabler til Tyskland, kan man ikke få vindmøllestrømmen videre sydpå, fordi der ikke er tilstrækkeligt kraftige højspændingsledninger fra Nord– til Sydtyskland, hvor en stor del af den tyske elforbrugende industri ligger.

De tyske elselskaber løser problemet ved at reservere den begrænsede kabelkapacitet til deres egen strøm. Dermed sættes det højt besungne frie elmarked ud af kraft, og danske (og nordiske) strømproducenter går glip af milliarder!

Investeringer i udlandsforbindelser og “Smart Grid”

Ud over ”ilandføringsanlæg”, kompensation til DONG og andre private kraftproducenter forudsætter den grønne omstilling derfor, at den europæiske infrastruktur udbygges. Hvem der skal betale, er ikke afgjort, men det bliver ikke billigt for danske skatteborgere og elforbrugere.

Den fluktuerende vindmøllestrøm betyder, at det vil blive nødvendigt at opbygge ”smarte” net og systemer, der kan styre husholdningernes og virksomhedernes strømforbrug i forhold til den aktuelle produktion. Denne udgift vil også blive overvæltet på de sagesløse forbrugere.

Det bør ikke undre, at energi– og klimapolitikken har sin del af skylden for den helt utilfredsstillende økonomiske vækst. 
The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?