I min forrige artikel lod jeg mig belære om, at nazisterne ikke kom til magten ad demokratisk vej, men ved terror. I det mindste var det nok sådan, de bevarede den.

Ikke den bølleterror, SA udøvede, og som Hitler ret hurtigt fik sat en stopper for. Heller ikke Gestapo, der var dødtrætte af folk, der anmeldte deres nabo.

Sidste år ved denne tid modtog jeg flere kondolencer. Årsagen var, at Finn Nørgaard, der havde været fotograf på en amatørfilm bygget over en af mine romaner, var blevet dræbt under et skudattentat mod den københavnske cafe, ”Krudttønden”.

Det var sket under et debatmøde om ytringsfrihed, og hvad det var for en ytringsfrihed, der skulle forsvares, og mod hvem, fremgår måske af, at det var arrangeret af Trykkefrihedsselskabet , og at LARS VILKS var æresgæst. Men det betød ingenting.

I 1938 dræbte en polsk jøde en tysk diplomat. På dette tidspunkt var transporterne østpå, der til sin tid skulle munde ud i Holocaust, allerede begyndt.

Jøderne blev ”sendt hjem”. Men det betød ingenting.

Det, der betød noget, var og er, at staten har monopol på vold. I Tyskland resulterede episoden i krystalnatten, i Danmark blev det kun til et fakkeltog.

Men tankegangen er den samme. Når staten – det vil sige den maske, magthaverne gemmer sig bag – angribes, betyder det ikke noget, af hvem eller hvorfor.

Vi smækker hælene sammen, gør honnør og sørger på kommando. Det er terror. 

Alle liv har værdi, også massemorderes. Og vi har da bestemt lige så stor medfølelse med deres ofre.

Så længe de forbliver ofre. Det er terror.

Derfor var bosætteres klapjagt på palæstinensere også glemt, da en jøde ved samme lejlighed blev dræbt foran synagogen i København. Derimod fik politiet flere bevillinger.

Og medieluderen Yahya Hassan lod sig klappe på kinden af offerets far foran de fremmødte fotografer. Ikke et øje var tørt. 

Han kunne have åbnet sin beskidte kæft, men ville nok ikke risikere den plads, han havde vundet i racisternes hjerte med sit halvdanske lort. Det er terror.

Og som dengang i Tyskland vokser terroren, dag for dag. De maskinpistolbevæbnede betjente er kun det ydre tegn.

De virkelig effektive terrorister sidder bag store skriveborde på DR og dagbladenes redaktioner. Og der vil man – ligesom dengang – gerne blive siddende.

Det gør kun medløbere og mikrofonholdere. Og ikke mindst lænkehundene, der drager omsorg for, at ingen sandhed slipper forbi den nationale rørelse.

Der er ingen demonstrationer under deres vinduer – selv om man naturligvis er forberedte på sådanne terroraktioner. Intet forsvar for dem, der er for dumme til at indse, hvornår man skal holde sin kæft.

Kan man spore en anonym LIKE på Facebook? Det er terror.

Og terror virker kun på fejhed. Dumhed hjælper nu også.

The following two tabs change content below.
Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff karakteriseres oftest som Danmarks eneste eller bedste bud på en kultforfatter. Det forlyder dog, at der også er andre danske forfattere, der bliver taget alvorligt.
Erwin Neutzsky-Wulff

Nyeste indlæg af Erwin Neutzsky-Wulff (se alle)

Har du noget at bidrage med?