Der er mange, der ikke kan lide feminister. Jeg havde en time tilovers, så jeg syntes lige, jeg ville forsvare dem i fem korte artikler.

Feminister er naturligvis også en slags ofre. Man skal trods alt have et vist talent, hvis man skal kunne ernære sig ved at skrive uden at blive en del af den statslige propaganda.

Og ugebladsromanerne og damebrevkasserne har såmænd ikke forandret sig så meget siden min barndom, bortset fra, at de nu udkommer på Gyldendal og figurerer i Politikens spalter i stedet for Alt for Damerne. De handler stadig om hyldepapir, selv om det vist nok nu er politisk hyldepapir.

En forskel er, at mænd fra de lavere samfundslag, der plejede at bande over kællingerne på værtshuset, nu gør det offentligt.  Kvinder er som bekendt umulige at blive klog på.

Jeg har altid følt, at kvinden er universets mest forudsigelige og let gennemskuelige væsen, hvis man kender lidt til biologi. Måske har det noget med perspektivet at gøre.

En populær tv– og filmserie hedder ”Klovn”, hvilket nok svarer til den rolle, de fleste mænd ser sig i, og det er naturligvis kællingernes skyld. Men at spille klovn er et valg. 

Vi har lært, at vi ikke må virke intimiderende, og det er der gode grunde til. Manden er, selv som beskytter, et skræmmende væsen.

Men det kan også overdrives. Manden har en naturlig autoritet, og sætter han den overstyr, kan den ikke let genvindes.

Drenge græder ikke, hed det i min barndom. Jovist gør manden det – han tudbrøler over Mozarts Rekviem. 

Men han bliver ikke hysterisk, og han slår ikke en kvinde eller et barn. Det behøver han ikke.

Jeg vil dog tillade mig at være optimistisk. Mænd kører stadig i cirkler i en time hellere end at spørge om vej, og kvinder taler stadig i telefon i en time efter at have sagt farvel.

Og trods et halvt århundredes pædagogiske hjernevask pynter pigen stadig dukken, og drengen skiller den ad.  Det kan virke underligt, men forklaringen er uhyre simpel.

Fostre drømmer. Og ikke om Anne Linnet, selv om vi propper en mikrofon i navlen.

Hvad kan de have at drømme om? Svaret er: Hele menneskets fylogenetiske historie!

Det er harddisken, der formateres. Den Lille Ny er slet ikke ny, men så gammel som mennesket selv.

Der er altså ingen grund til at fortvivle over feminister og andre småfascister. En sund latter er formodentlig mere på sin plads.

For ligesom mænd i sidste ende forbliver mænd, og kvinder vil forblive kvinder, vil pæne, midaldrende damer altid være pæne, midaldrende damer. Også dem på femogtyve.

The following two tabs change content below.
Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff karakteriseres oftest som Danmarks eneste eller bedste bud på en kultforfatter. Det forlyder dog, at der også er andre danske forfattere, der bliver taget alvorligt.
Erwin Neutzsky-Wulff

Nyeste indlæg af Erwin Neutzsky-Wulff (se alle)

Har du noget at bidrage med?