Dagbladet Information og Alternativets Uffe Elbæk, der har indskrevet ønsket om en form for borgerløn i partiprogrammet, er helt euforiske ved tanken om, at en gammel, våd hippiedrøm måske bliver realiseret.

Den hidtil utopiske tanke om at give alle en lille sum penge, så de er sikret et økonomisk fundament for en tilværelse, de herefter er frie til selv at vælge, står ifølge Information over for den umiddelbare realisering.

Information har i en række artikler og på lederplads med begejstring berettet, at borgerlønsideen bevæger sig fra ”ansete økonomers akademiske diskussioner samt en voksende international borgerlønsbevægelse tættere på de politiske cirkler”.

Information henviser til, at ”listen med anerkendte topøkonomer og nobelpristagere”, der har tilsluttet sig eller anden form for garanteret basisindkomst, er lang.

Information rutter som bekendt ikke med kildehenvisninger, men nærlæsning afslører dog, at dele af fremstillingen er ”skrællet” fra det digitale nyhedsbrev Quartz, der i en artikel i december 2015, beskrev den finske regerings overvejelser vedrørende borgerløn.

Danmarks voksne befolkning over 18 år er i øjeblikket på omkring 4, 3 millioner mennesker. Samtidig har vi et enormt offentligt bureaukrati, der skal sikre at velfærdssamfundet overhovedet fungerer. Omkring 3 millioner borgere er enten på overførselsindkomst, SU, modtager folkepension eller er offentligt ansat. Ville det ikke være meget lettere at sløjfe alle ordninger og udbetale en passende borgerløn til alle voksne? 

Det spørgsmål kommer vi tilbage til, men først dagbladet Information!

Information farer med en halv vind

Information og Uffe Elbæk har overset, at den finske centrum-højre-regering ledet af Juha Sipilä ikke har truffet beslutning om eller umiddelbart har planer om at indføre borgerløn for alle i Finland.

Det, regeringen har gjort er, at iværksætte en undersøgelse, der i løbet af 2017 skal vurdere borgerlønskonceptet, herunder omkostningerne og mulighederne for at udbrede det over hele landet.

Det er institutionen KELA, der skal stå for vurderingen. KELA (Kansaneläkelaitos på finsk eller Folkpensionsanstalten på svensk) er den finske offentlige institution, der forestår håndtering af offentlige pensioner og en lang række sociale ydelser, herunder folke-, invalide– og førtidspensioner, børnepenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, SU m.fl.

Hvis den finske regering på basis af den iværksatte vurdering måtte træffe beslutning om at indføre borgerløn, kunne alle eksisterende overførsler erstattes af et månedligt stipendium til alle borgere. Ifølge Quarts har der i Finland været talt om beløb i størrelsesordenen 800 euro svarende til omkring 6.000 skattefrie kroner om måneden.

Den internationale borgerlønsbevægelse

Dagbladet Information har til gengæld ret, når avisen henviser til at den internationale borgerlønsbevægelse er voksende, og at ideerne kommer tættere og tættere på de politiske cirkler.

BIEN – Basic Income Earth Network – definerer borgerløn eller “Basic Income” som en løbende indkomstoverførsel, hvortil der ikke er knyttet betingelser. Borgerlønnen

  • Udbetales til enkeltpersoner over en vis alder og ikke til husholdninger;
  • Udbetales uanset om modtageren har formue eller indkomst fra anden side;
  • Udbetales uden krav om at gengælde ydelsen med arbejde eller krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Baggrunden for den fornyede interesse for borgerløn (eller ”Basic Income” som de internationale protagonister kalder ydelsen) er en række forhold:

I den globaliserede og digitaliserede økonomi har det vist sig, at det traditionelle arbejdsmarked ikke formår at håndtere og prissætte en række former for aktivitet, og arbejdsmarkedet og de markedsøkonomiske mekanismer formår ikke at sikre en indkomst for alle.

Samtidig er det traditionelle velfærdssystem presset til det yderste.

Disse fænomener er ikke nye, men globalisering og den teknologiske og digitale udvikling accelererer tendenserne. Automatisering og robotter fortrænger traditionelle arbejdspladser og lægger samtidig en dæmper på den samlede efterspørgsel i økonomien. Udviklingen af ​​den cirkulære og dele-økonomier og nye produktionsformer via internettet fører til nye former for produktion, som ikke giver mulighed for fuld aflønning af folk for deres arbejde.

Derfor er der behov for nye former for omfordeling, såsom basisindkomst eller borgerløn.

Det er ikke kun i Frankrig, at borgerlønsideen trives. Ifølge BIEN“Basic Income Earth Network” — har et fransk regeringsorgan under det franske arbejdsministerium for nylig fremlagt en rapport, hvor det i sammenhæng med den voksende digitale økonomi anbefales at etablere forsøg med borgerløn.

Den franske arbejdsminister, Myriam El Khomri, har givet udtryk for skepsis, og hun rører ved noget helt centralt – nemlig økonomien. Ministeren skulle ifølge BIEN have udtalt: ”I do not want to dismiss it, but at first sight I am not sure about its cost.”

Besparelser på 48 milliarder

I Danmark ville en borgerløn af den størrelsesorden, der har været talt om i Finland (6.000 kr. skattefrit pr. måned), koste knap 26 mia. kr. om måneden, hvis den skulle udbetales til alle 4,3 millioner mennesker over 18 år.

Danmark har i øjeblikket omkring 760.000 på overførselsindkomst, 320.000 der modtager SU og 1.080.000 folkepensionister. Tilsammen modtager disse borgere knap 30 mia. kr. fra det offentlige om måneden. Hvis vi ser bort fra skat, hænger regnestykket umiddelbart sammen, og finansministeren ville ovenikøbet kunne bogføre en månedlig besparelse på 4 mia. kr. Det ville jo også være værd at tage med!

Problemet er, at de borgere, der i dag modtager overførselsindkomst, SU eller folkepension med en borgerløn på 6.000 kr. tilsammen ville miste 17 mia. kr. hver måned – eller i gennemsnit 7.900 kr. om måneden!

Mon Uffe Elbæk og Alternativet vil gå med til det?

Hvis borgerlønnen omvendt skulle op på et niveau, hvor de nuværende modtagere af indkomstoverførsler ikke mistede noget, ville det – hvis vi igen ser bort fra skatten — medføre offentlige udgifter til borgerløn på godt 720 mia. kr. om året.

Det ville finansministeren nok ikke kunne acceptere.

Øgede offentlige udgifter eller fald i ydelse

Den ubehagelige sandhed om borgerløn til alle er altså, at det enten vil føre til en meget kraftig stigning i de offentlige udgifter, eller til et meget betydeligt fald i overførslerne til dem, der i dag lever af overførselsindkomst.

Hvis de nuværende modtagere af indkomstoverførsler, SU og folkepension skal holdes nogenlunde skadesløse vil det stille krav om en meget betydelig forhøjelse af skatteudskrivningen. Det vil især ramme dem, der trods borgerlønnen arbejder. Det vil være uomgængeligt at beskatningen af selskaber og virksomheder skal øges. Det samme gælder Tobin-skatter på finansielle transaktioner, ejendoms– og formuebeskatning m.v.

Enhver diskussion kunne derfor for mit vedkommende stoppe her, men tilhængerne af borgerløn eller ”Basic Income” vil næppe lade hensynet alene til de offentlige finanser dirigere overvejelserne om borgerløn. I miljøet cirkulerer en lang række argumenter, og ikke mindst på venstrefløjen er der appetit på tanken.

Spørgsmålet er imidlertid, om indførelse af borgerløn er bedre end den massive omfordeling, vi allerede kender. Milton Friedman og andre liberale økonomer har udtryk sympati for tanken ud fra en betragtning om at det nuværende monstrøse offentlige bureaukrati kan reduceres.

Spørgsmålet er om vi kan undvære bureaukratiet. Hvis borgerlønnen skal udbetales til alle enkeltpersoner over 18 år og erstatte alle eksisterende offentlige ydelser rejser det en række problemer. Tænk f.eks. bare på den enlige mor med 3 børn – skal hun have samme borgerløn som den hjemmeboende 19-årige gymnasieelev? 

P.S.: For de særligt interesserede kan det oplyses, at Otto Brøns-Petersen i en artikel i Punditokraterne udførligt har redegjort for sit syn på, hvad borgerløn ville betyde i Danmark.

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?