Aktindsigt bekræfter historie om, at USA i juni 2013 havde et fly der tidligere er blevet brugt til rendition/kidnapning holdende i Kastrup, for at hente Snowden hjem fra Rusland.

Flyet i Kastrup

I sommeren 2014 udgav  den legendariske, engelske graver-journalist Duncan Campbell en artikel på onlinemediet The Register om et amerikansk fly der angiveligt skulle have landet i Kastrup d. 25. juni 2013 (lige da Snowden var ankommet til Moskva lufthavn, men inden han fik asyl i Rusland). Flyet holdt derefter angiveligt i ventepositition, med det formål at hente/kidnappe Snowden i Moskva, og flyve ham til retsforfølgelse i USA. Flyet, et privatregistreret Gulfstream med registreringsnummeret N977GA, blev spottet af et netværk at engelske flyentusiaster da det på mystisk vis, fløj over Skotland i enorm højde med kurs mod Rusland. Det kom ifølge Campbell aldrig videre end København.

Episoden nævnes også flygtigt i den tysk/danske dokumentarfilm “Snowdens store flugt”, som du bør se, hvis du ikke allerede har set den.

Såvidt jeg ved, er historien dog aldrig blevet bekræftet fra officielt hold — før nu.

I august sidste år, søgte jeg aktindsigt hos justitsministeriet i dokumenter, kommunikation m.m. vedrørende forsøg på få Danmark til at arrestere/udlevere Edward Snowden til USA, hvis han skulle sætte fod på dansk jord — og søgte samtidig også aktindsigt i dette hemmelige fly, der angiveligt skulle have været landet i Kastrup lufthavn. Efter en lang — meget lang — kamp for at få en afgørelse (mere om det, og om processen, til sidst i artiklen) fik jeg endelig aktindsigten udleveret i december.

Desværre var der en hel masse der ikke kunne udleveres; af en lang række mere eller mindre fantasifulde årsager — herunder denne:

forhold

Og blandt det, der rent faktisk blev udleveret, er der en del der ser sådan her ud:

redacted

Mange tak til ̶o̶f̶f̶e̶n̶t̶l̶i̶g̶h̶e̶d̶s̶l̶o̶v̶e̶n̶ ̶ mørklægningsloven.

Men det der rent faktisk blev udleveret, er såmænd intet mindre end det mystiske flys overflyvnings– og landingstilladelse.

overflight_permission

Så skulle den ged vist være barberet. Flyet — der tidligere har været brugt til kidnapninger og den slags — var i Kastrup, da man troede man kunne hapse Snowden hjem til en gummicelle i USA.

I aktindsigten er også eksempler på talking points fra transportministeriet, beregnet til at svare på spørgsmål fra et par journalister (fra Information og BT).

trm_bortforklaring

De prøver altså at få det til at se om som en standardforespørgsel om et fly der skal have landingstilladelse. “Spørgsmål om yada yada yada skal rettes til NavAir”, men det rimer meget dårligt med, hvad der ellers fremgår af aktindsigten.

Den 25. juni sendes f.eks. en e-mail om emnet (indholdet er “desværre” helt redacted) fra Henrik Emil Hörup, vicepolitiinspektør, leder af sektion for internationalt samarbejde, til to forskellige Anders’er, nemlig Anders Aagaard — sektionschef i justitsministeriet, på daværende tidspunkt i sikkerheds– og forebyggelsesafdelingen og Anders Herping Nielsen, chefkonsulent i justitsministeriets internationale kontor, tidl. souschef.

prioritet_politi_1png
Det lyder ikke helt standard/rutinemæssigt at involvere så højtstående personer i en helt banal landingstilladelse.

Som et kuriosum, har samme Anders Herping Nielsen et par år tidligere udtalt sig til Dagbladet Arbejderen om at udlevere personer til retsforfølgelse i andre lande (godt nok EU-lande):

“Ifølge Anders Herping Nielsen, souschef i Justitsministeriets internationale kontor, er det en ekspeditionssag at udlevere personer fra Danmark og ministeriet tager ikke stilling til beviser:

– Når der foreligger en retsafgørelse fra en domstol i et andet EU-land, som fastslår, at der er grundlag for at anholde en eftersøgt person, som befinder sig i Danmark, skal Justitsministeriet som udgangspunkt ikke foretage en prøvelse af beviserne mod den pågældende, siger han til Arbejderen.”

Et par dage senere, flyver der igen mails igennem luften, igen fra politiets Henrik Emil, til Richard Østerlund La Cour, politiinspektør, Rigspolitiets Nationalt Udlændinge Center og til førnævnte Anders Herping. Denne gang med cc: til en hel flok andre folk i politiet.

prioritet_politi_2
Prioriteten er “høj”. To dage efter at flyet HAR fået landingstilladelse? Ekspeditionssag?

Et år senere, da Duncan Campbells artikel om flyet udkommer, retter et par journalister som tidligere nævnt, henvendelse til Transportministeriet for at spørge ind til sagen. Forespørgslen videresendes til udenrigsministeriet (lidt underligt ikke, i sådan en rutinesag?).

prioritet_umHer behandles sagen af Asbjørn Haugstrup, udenrigsministerens særlige rådgiver , Emil Melchior, kommunikationschef i ̶u̶d̶e̶n̶r̶i̶g̶s̶m̶i̶n̶i̶s̶t̶e̶r̶i̶e̶t̶ ̶ justitsministeriet (tak for rettelsen Hans)og af Lars Peter Levy, presserådgiver for udenrigsministerien .

Hvis det er sådan, samtlige overflyvnings– og landingstilladelser behandles i Danmark, forstår jeg godt at sagsbehandingstiderne er eksploderet.

Svar på henvendelsen fra USA

Udover oplysninger om flyet, søgte jeg som nævnt også aktindigt i kommunikation mellem danske og amerikanske myndigheder, vedrørende arrest og udlevering af Snowden, såfremt han skulle sætte benene på dansk jord. Grunden til at jeg fandt dette aspekt særligt interessant var, at sidste år dukkede officielle dokumenter op i Norge, der indeholdt en henvendelse fra de amerikanske myndigheder, præcis om dette. Dokumenterne afslørede også, at en identisk henvendelse er rettet til danske myndigheder, d. 27. juni, 2013. Jeg har tidligere skrevet om den sag, her.

Og hvad fik jeg mon så udleveret om den del? Om skrivelser fra USA, der beder om hjælp til at pågribe, arrestere, udlevere Snowden, hvis han skulle komme til Danmark?

Lige præcis overhovedet ingenting (udover den lange forklaring på, hvorfor ingenting kan udleveres).
Faktisk vil de overhovedet ikke bekræfte, at de HAR noget liggende om den sag.

Jeg havde ikke regnet med at få en hel masse saftigt udleveret — men at de vælger overhovedet ikke at udlevere noget som helst, kom faktisk bag på mig, om ikke andet, så fordi vi jo allerede ved fra den norske aktindsigt, at der BLEV sendt en skrivelse til Danmark

Norge_1

 

Og ikke bare det, men vi har (via Norge) en kopi af skrivelsen i forvejen:

Norge_2

Det er sgu åndssvagt. Lidt ligesom hvis ens kone afslører én i seng med en anden og spørger ind til hvem hun er — og man svarer så bare, at man ikke kan udtale sig om hvorvidt man har knaldet udenom, fordi det ville kunne skade ens forhold til sin kone.. eller USA.. eller noget.

AKTINDSIGT — teori & praksis

I teorien er det sådan, at en ansøgning om aktindsigt skal behandles indenfor 7 arbejdsdage.
I praksis går der dog (som Dagbladet Information for nylig afdækkede rigtig godt) ofte en del længere tid. Jeg blev derfor positivt overrasket, da jeg allerede efter 10 dage modtog et svar fra Justitsministeriet.

Glæden varede dog ikke så længe, idet de blot skrev for at fortælle, at de ikke kunne overholde svarfristen.

September

September

Okay. Hvornår kan jeg så regne med svar?

(September)

(September)

Indenfor 14 dage. Fair nok; det kan man vel godt leve med.

14 dage min bare røv. 6 uger senere, er der endelig nyt.
Eller.. nyt og nyt, same old same old. De kan forresten stadig ikke overholde den nye tidsfrist (no shit, Sherlock)

(Oktober)

(Oktober)

Nå, men hvornår så, mon?

(Oktober)

(Oktober)

Om yderligere 4 uger. Jeg begynder ærligt talt at blive ret træt af Jørgen — selvom det jo ikke er hans skyld — og af offentlighedsloven… og af justitsministeriet. Men alright. 4 uger kan man vel vente (jeg har alligevel pænt travlt med at holde foredrag, skrive om alt muligt og rende til cryptoparties). Så vi ser hvad der sker.

Denne gang overholder de tidsfristen (næsten) og den 20. november, får jeg endnu en henvendelse fra justitsministeriet. YAY.

NAY.

(November)

(November)

De kan stadig ikke få nosset sig færdig (og stadig den samme intetsigende undskyldning; jeg fantaserer om, at de i stedet skrev: “Grunden er, at der står et kæmpestort ringbind udenfor døren, så vi kan desværre ikke komme på arbejde, chef”).

Nu begynder det at blive latterligt. De skal liiige bruge 3 uger mere.

(November)

(November)

Dagen efter klager jeg til ombudsmanden over den urimelige sagsbehandlingstid og d. 1. december, dumper afgørelsen på aktindsigten så endelig ind i mailboxen.

Ved ikke rigtigt hvad konklusioner egentlig er.. men hvis du tænker at det her er til at lukke op og skide i — er jeg ganske enig. Hvis du sidder i et mørkt kontor i justits– eller udenrigsministeriet og tænker det samme, skal du være velkommen til at sende nogle dokumenter i min retning.
Hvis du er folketingsmedlem, kan du måske finde på et par §20 spørgsmål der kunne være relevante. Hvis du er journalist, kan du måske finde noget at grave videre i.

Hele afgørelsen findes her (pdf) — og hele den udleverede aktindsigt findes her (pdf).

___
Denne artikel er et godt eksempel på én af de ting jeg ikke ville kunne have lavet uden mine (efterhånden ret mange) crowdfund’ere. Tusind tak skal I have. Du kan også være med til at støtte mine skriverier med et månedligt beløb. Det er nemt og simpelt — og gør en stor forskel for, hvor meget jeg kan få tid til at skrive. Hop over på min crowfund-profil og kig og gi’ en skilling, hvis du har råd
& lyst: Peter Kofod på Patreon.

The following two tabs change content below.
Peter Kofod
Jeg prøver i øjeblikket at få skrevet min første bog færdig — og render rundt og holder foredrag om whistleblowere, overvågning, demokrati og medier.
Peter Kofod

Nyeste indlæg af Peter Kofod (se alle)

Har du noget at bidrage med?