Ærlighed varer længst.

Det kan måske lyde som en lidt besynderlig proposition i et samfund, hvor vi får at vide, at det, det gælder om, er at finde et gadehjørne at trække på. At sælge sig selv.

Jeg er som bekendt kultforfatter, men jeg har også haft en rigtig kult  med en magtstruktur, der overflødiggjorde alle diskussioner: Mig i toppen, de kvindelige medlemmer i midten, og de mandlige i bunden. Men så giftede jeg mig med en af pigerne, og det var så det.

Vi havde imidlertid også udgivet et venstreorienteret blad, der havde fået en vis omtale, som ”redaktøren” havde fået smag for. Og så traf det sig så heldigt, at chefredaktøren på et stort dagblad hadede mig – han havde endda prøvet at bestikke en af sine anmeldere til at skrive negativt om mig, hvad sidstnævnte bekendte offentligt efter hans død.

Nu gik det rigtig godt for den fremadstræbende unge mand, der i mellemtiden var sprunget ud som liberal. Han udkom kortvarigt på et forlag, jeg selv havde sagt nej tak til, fordi jeg har den besynderlige idé selv at ville bestemme, hvad jeg skal skrive.

Han blev endda partiejer og fik en promille af stemmerne til stor moro for statsministeren, hvem han kort forinden havde dikteret sine betingelser! Uheldigvis er der det ved at lade sig bruge, at man på et tidspunkt mister sin brugbarhed for dem, der bruger en.

Nu sælger manden postkort. Man kan næsten sige, at han er endt, hvor Hitler begyndte!

Han nåede dog aldrig den samme notoritet som en anden af Danmarks store sønner, Yahya Hassan. Ligesom i sin tid jøden Otto Weininger blev han umådelig populær blandt antisemitter ved at vedgå indvandreres asociale og kriminelle tendenser i en i enhver anden forstand end den stilistiske dansk digtsamling.

Så kom Mickey Mouse-partiet og håbet om ministerbilen. Men ak, gadedrengen Yahya forblev gadedreng.

Måske følte han sig også lidt utilpas i det pæne selskab. ”Fra digterkomet til anholdt, partiløs politiker,” skriver Politiken i dag ikke uden en vis malice.

Og hvad blev det så til med ”kultforfatteren”? Jo tak, lidt mere end én bog og et fast publikum , der betaler hans husleje på trods af de drøje hug, han uddeler til dem.

Han solgte aldrig ud hverken til højre eller venstre. Han kunne sgu ikke.

Så lad jer ikke friste! Problemet med ludere er, at de har en udløbsdato. 

Et år, måske tre. Den perverse djævledyrker Neutzsky-Wulff, antidemokraten og folkefjenden, er blevet velsignet og forbandet i et halvt århundrede.

Ærlighed varer længst.

The following two tabs change content below.
Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff karakteriseres oftest som Danmarks eneste eller bedste bud på en kultforfatter. Det forlyder dog, at der også er andre danske forfattere, der bliver taget alvorligt.
Erwin Neutzsky-Wulff

Nyeste indlæg af Erwin Neutzsky-Wulff (se alle)

Har du noget at bidrage med?