Ligesom energigiganten Energreen i dramaserien ”Bedrag” står foran en børsnotering, ventes Dong Energy at blive børsnoteret inden marts 2017.

Dong Energy står over for udfordringer af mindst samme størrelse som Energreen. Alene udviklingen i olieprisen betyder – desværre — at børsnoteringen enten vil ske på bekostning af danske skatteborgere, eller også må børsnoteringen udsættes endnu engang!

Dong har efter årets første ni måneder et overskud på 3,2 mia. kr., men med en oliepris på omkring 30 dollar fosser pengene ud af selskabet, og man kommer ikke uden om massive nedskrivninger i Dongs årsregnskab, der planlægges offentliggjort den 4. februar 2016.

Baggrunden er, at årsregnskabet skal afspejle selskabets reelle situation. Når olie– og gasprisen fortsætter med at falde, påvirker det den reelle værdi af Dongs olie– og gasreserver, og selv med verdens mest skrupelløse revisorer til rådighed, skal de reelle værdier afspejles i Dong-regnskabets bogførte aktiver.

Nedskrivning på 16 mia. kr.

Dong Energy annoncerede den 26. januar 2016 energiselskabets største nedskrivning til dato på 16 milliarder kroner. Nedskrivningen sker inden for Nordsøaktiviteterne, dvs. i olie– og gasdivisionen, Dong E&P, der de senere år har været præget af tabsgivende kontrakter på grund af faldende olie– og gaspriser.

Selskabets pressemelding oplyser, at ”I Dong Energys årsregnskab for 2015 vil Dong Energy nedskrive E&P-forretningens bogførte værdi med omkring 16 milliarder kroner. Nedskrivningen skyldes det fortsatte fald i olie– og gaspriser, reducerede reserveestimater samt projektrelaterede faktorer, herunder særligt Hejre-projektet, som fortsat står over for store udfordringer”.

Nedskrivningen kommer efter tidligere markante nedskrivninger og efter frasalg af aktiver på noget over 20 mia. kr.

Dong beholder Nordsøaktiviteterne

Dong meddelte samtidig, at selskabet beholder Dong E&P i forbindelse med selskabets forestående børsnotering.

Det må antages, at det vurderes som helt umuligt at opnå en rimelig pris for de overvejende samfundsskabte værdier , der er forbundet med enorme risici.

Det ville også have været svært at forstå, hvis Dongs andele i olie– og gasreserverne i Nordsøen, som det danske samfund i forbindelse med diverse udbudsruder og aftaler med Dansk Undergrunds Consortium har betalt dyrt for, skal sælges for en slik.

Den planlagte børsnotering

Børsnotering af Dong har været på tegnebrættet i mere end 10 år. I 2007 var det tæt på, men først kom et folketingsvalg i vejen, og året efter blev børsnoteringen aflyst på grund af finanskrisen, der smadrede alle forhåbninger om et fornuftigt salg på børsen.

I 2013 bekræftede forligspartierne igen hinanden i ambitionen om en børsnotering, da adm. direktør Henrik Poulsen fik opbakning til sin plan for omfattende besparelser, frasalg og endeligt den kapitalindsprøjtning, der bragte Goldman Sachs ind i billedet.

I aftalen med Goldman Sachs fra februar 2014 blev det aftalt, at arbejde for en børsnotering inden udgangen af 2017. Beslutningen om at børsnotere Dong inden for de næste 20 måneder blev truffet af Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF.

Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti står uden for aftalen.

Hvis børsnoteringen ikke gennemføres, kan aktionærerne sælge deres aktier til staten. 40 procent skal sælges til markedsværdi, mens 60 procent kort fortalt kan sælges for anskaffelseskursen forrentet med 2,25 procent per år. Med andre ord: Hvis børsnoteringen udsættes, risikerer staten at skulle købe aktierne tilbage med renter.

Projekt iPod

I øjeblikket arbejder en kreds bestående af Goldman Sachs, ATP, Finansministeriet og Dong med forberedelserne til børsnoteringen af Dong. Projektet har i følge dagbladet Børsen fået kaldenavnet Projekt iPod.

Sammen med Morgan Stanley, J.P. Morgan, UBS, og CITI skal Danske Bank og Nordea være med til at stå for børsnoteringen af Dong Energy. Den danske stat – dvs. Finansministeriet – har hyret investeringsbanken Rotschild som særlig rådgiver.

I forbindelse med den politiske aftale om børsnoteringen af Dong er det aftalt, at selskabet skal gøres ”klar” og tilpasse de forskellige forretningsområder til de nye markedsvilkår.

De lave oliepriser betyder, at vækstforventningerne til olieforretningen er beherskede, mens vindmølleaktiviteterne og hele den ”grønne” del af Dong formentlig vil kunne opnå en højere pris pr indtjeningskrone, fordi vækstforventningerne simpelthen er større.

Et nærmere blik på deltagerne i projekt iPod, der med politisk opbakning fra partier, der ikke aner hvad de har mellem hænderne, giver uhyggelige forudanelser af, at de beskidte tricks vi får indblik i i TV-serien ”Bedrag” kan vise sig at være en bleg afglans af den virkelige verden.

Gasdistribution skilles fra

Allerede før de seneste fald i olieprisen, var Dong parat til forud for børsnoteringen at sælge sine rørledninger i Nordsøen, lige som selskabet ønsker at skille sig af med sit gasdistributionsnet, der omfatter omkring 125.000 kunder i det sydlige Jylland og i Vestsjælland.

Energinet.dk, der ejes af skatteborgerne, forpligtes til at aftage ledningerne – også selvom gasdistributionsnettet med naturgassens udfasning vil være stort set værdiløst allerede i 2035.

Uanset om kunderne i gasdistributionen bliver hos Dong, eller om de skal rykke med over til Energinet.dk, så udløser beslutningen om at lade statens systemoperatør Energinet.dk overtage en del af Dongs kommercielle forretning et alvorligt dilemma. Politisk er det besluttet, at staten skal bevare kontrol over den strategisk vigtigt gasdistribution og over rørledningerne i Nordsøen.

Det er imidlertid skatteborgerne, der i forvejen over deres energiregning har finansieret det distributionsnet, som skatteborgerne som ejer af Energinet.dk tvinges til at købe.

Hvem varetager skatteborgernes interesser?

Energinet.dk har ifølge seneste regnskab likvide beholdninger på 155 mio. kroner og en rentebærende gæld på små 22 mia. kroner. Med andre ord skal Energinet.dk gældsætte sig yderligere for at overtage Dongs rørledninger, gasnetværk, Nybro Gasbehandlingsanlæg og hvad Dong ellers ønsker at skille sig af med.

Selskabets udgifter, herunder til renter og afdrag, overvæltes naturligvis på ledningstarifferne, som skatteborgerne skal betale!

Nordsøaktiviteterne

Ud over frasalget af rørledninger i Nordsøen og gasdistributionsnettet har faldet i oliepris også bevirket, at Dong blev rådet til at skille sig helt af med Nordsøaktiviteterne, dvs. med olie– og gasdivisionen, der de senere år har været præget af tabsgivende kontrakter på grund af faldende olie– og gaspriser.

Spørgsmålet var imidlertid hvem der skulle købe? Der vil næppe være mange liebhavere i det marked, og hvis udbuddet endte hos Mærsk Olie og Gas A/S ville Dong Energy nlæppe få mange penge i kassen!

Dagbladet Børsen har via en aktindsigt allerede konstateret, at Dong vil frasælge Fredericia Olieterminal.

Terminalen er netop blevet udvidet for et milliardbeløb, men modtager endnu ingen olie. Terminalen er tænkt til at kunne modtage olie fra Hejrefeltet, som endnu ikke er i drift.

Skatteborgerne betaler

Der foreligger intet om, at skatteborgerne slipper billigt med at overtage gasdistribution , rørledninger, gasbehandlingsanlæg, olieterminaler m.v. – tværtimod lægges der op til at skatteborgerne skal betale for noget, der allerede er betalt én gang!

Berlingske Tidende kan den 2. februar 2016 oplyse, at Dong Energy forventer at kunne sælge gasdistributionen, rørledningerne i Nordsøen og olieterminalen i Fredericia for omkring 5 mia. kr.

Danske skatteborgere er ej heller forvænte med at slippe billigt fra regningen for den energipolitik, der har været ført i Danmark siden oprettelsen af Energiministeriet i 1979. Det er heller ikke første gang, at danske skatteborgere får lov til at betale 2 gange for energiinvesteringer.

Energinet.dk overtog 1. maj 2007 Dongs gaslager i Ll. Torup. Prisen dengang var 2,4 milliarder kroner.

Den 20. oktober 2014 købte Energinet.dk DONG Energys underjordiske gaslager i Stenlille på Sjælland for en pris på 2,25 milliarder kroner.

Danske naturgaskunder har allerede en gang finansieret Dongs investeringer i gaslagrene, men får altså lov til at betale igen. Samlet set kan lagrene i Ll. Torup og Stenlille opbevare cirka 30 procent af det samlede danske gasforbrug, svarende til det årlige forbrug af naturgas for cirka 500.000 hustande.

Omkostningerne ved at opretholde lagrenes vigtige bufferfunktion, som tidligere blev betragtet som et strategisk aktiv for Dong Energy, skubbes nu inden børsintroduktionen over på danske skatteborgere.

Købet af lagrene blev udadtil begrundet med, at gas er en afgørende del af den danske energisektor, og gaslageret understøtter forsyningssikkerheden.

Det bemærkelsesværdige er, at købet også blev begrundet med at også på den lange bane er gaslageret en vigtig del af fremtidens energisystem. Energinet.dk skal både sikre forsyningssikkerheden og bidrage til en effektiv grøn omstilling, derfor er lageret i Stenlille vigtigt for Energinet.dk, hed det i oktober 2014.

Hvordan passer det lige sammen med det faste fortsæt om at udfase naturgassen til individuel varme i 2035 og et helt fossilfrit Danmark i 2050?

Naturgassen udfases i 2035

Siden 2003 er gasforbruget i Danmark faldet med 29 procent, og det er en tendens, der accelereres yderligere af målsætningen om, at naturgas til individuel varme skal udfases i 2035.

Selv om danskernes forbrug af naturgas har været faldende de senere år, så er gas stadig en hjørnesten i dansk energiforsyning.

Frem mod 2050, hvor det er målet, at Danmark skal være fossilfri og kun bruge vedvarende energikilder, kan naturgas dels erstatte kul og olie – begge brændsler udleder mere CO2 end naturgas — dels sikre stabil energi og dermed strøm og varme til de timer, dage og uger, hvor f.eks. vindmøllerne står stille.

Skatteborgerne betaler — igen!

Børsnoteringen af Dong begrundes med, at det vil gøre det lettere at skaffe penge til nye investeringer  i eksempelvis havvindmøller og fastholde det danske energiselskabs stærke position på det internationale marked. Finansministeren mener, at “Dong Energy er et af Danmarks største selskaber, og et selskab med fuld fart på, til glæde for vækst og jobskabelse inden for blandt andet grøn energi.

Med en børsnotering kan vi give Dong Energy de bedste betingelser for at folde sit fulde potentiale ud”, som Claus Hjort Frederiksen har udtalt i en pressemelding.

Desværre ser det ud til igen at ske på skatteborgernes regning, og dermed løber Claus Hjort Frederiksen en alvorlig risiko for at ende i den samme shitstorm, som var med til at fælde Bjarne Corydon.

Der tegner sig en bred politisk opbakning til en mere klar forretningsmodel, som man håber på vil gøre Dong mere attraktiv ved en børsnotering. Alle forligspartierne bag Dong, som tæller Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, SF og De Konservative, står således bag planerne.

Det er til gengæld helt uforståeligt, hvordan partierne kan bifalde, at skatteborgerne igen skal betale milliarder for at Dong kan slippe af med gasdistribution, rørledninger, gasbehandlingsanlæg, olieterminaler m.v.

 

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?