At Propagandaministeriet AKA Politiken højtideligholder årsdagen for skudattentaterne mod krudttønden og synagogen i København, kan næppe undre, eller at vi i den forbindelse (bare for sikkerheds skyld) får at vide, at ”vi stadig frygter terror”.

Uheldigvis, og sikkert til stor ærgrelse for politikerne, ordensmagten og Politikens statslige mikrofonholdere har Danmark aldrig været udsat for terror – bortset fra den statsterror, vi efterhånden har vænnet os til.

At en sindsforvirret person begynder at skyde vildt om sig på et offentligt sted, er ikke mere terror, end mine artikler på Den Fri er en folkelig rejsning. Terror kræver organisation – i modsat fald er cykeltyve med indvandrerbaggrund terrorister. 

TERROR I KØBENHAVN, som Politiken har til overskrift, er med andre ord den hjemlige udgave af Saddams masseødelæggelsesvåben, en løgn, der i overensstemmelse med det redaktionelle forbillede Joseph Goebbels er så enorm, at den kan stå uimodsagt.

At formålet er at omdanne Danmark til en politistat med masseovervågning og kriminalisering af politisk dissens, kan heller ikke noget blot nogenlunde intelligent menneske være i tvivl om – at man derved høster foragt ude i verden, betyder ingenting.

Hvorfor så nu? Svaret er, at den sociale ulighed vokser så eksplosivt, at fascismen er det eneste realisable politiske system – man skal med andre ord være meget naiv for at tro, at den økonomiske overklasses private vagtværn er der for at passe på os.

Disse mennesker er plutopater. Der er tale om komplet sindssyge personer, hvis på en gang patologiske grådighed og selvretfærdighed er så stor, at de er parate til at fratage deres medmennesker deres livsophold.

At de er samvittighedsløse, betyder imidlertid ikke, at de er frygtløse. Det er her, aflytningerne og maskinpistolerne kommer ind.

Mere end noget andet frygter de indvandring af folkeslag med kultur og slægtsfølelse i modsætning til den danske ”demokratiske” slavenatur. Rent bortset fra den afledningsmanøvre, racisme og militarisme altid har været.

Føler befolkningen sig bedraget og udbyttet? Start en krig!

Det er de fremmedes skyld! Det er dem, der vil beklippe ytringsfriheden! 

Og de feje medløbere på DR og de store dagblade stemmer i. Ingen andre får et eneste minut ved mikrofonen.

Og dog bekymrer man sig ikke uden grund. Et samfund, hvor uligheden og ufriheden vokser dag for dag.

Det er Krudttønden. 

The following two tabs change content below.
Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff karakteriseres oftest som Danmarks eneste eller bedste bud på en kultforfatter. Det forlyder dog, at der også er andre danske forfattere, der bliver taget alvorligt.
Erwin Neutzsky-Wulff

Nyeste indlæg af Erwin Neutzsky-Wulff (se alle)

Har du noget at bidrage med?