Trods positive udviklingstræk i den amerikanske økonomi er situationen for den globale økonomi kritisk.

Det danske udgangspunkt

I 2015 nød dansk økonomi kortvarigt godt af faldet i oliepriserne, den lave rente og svækkelsen af den effektive kronekurs i forhold til dollar.

Det ser nu ud til, at de positive virkninger er udtømte, og de negative signaler fra verdensøkonomien får større vægt.  Regnskabsresultaterne fra bankerne, DONG Energy, Novozymes, NOVO og Mærsk trækker i samme retning. Senest truer Moody med at nedgradere kreditværdigheden af Dong Energy.

Det synes mere og mere klart, at både almindelige danske forbrugere men også virksomhederne har mistet tilliden til, at vi trods al snak om ”cleantech”, økologi og ”grønne” jobs nogensinde vender tilbage til tidligere tiders økonomiske vækst. Usikkerheden om fremtiden er simpelthen så stor, at der holdes igen både med privatforbruget og investeringerne.

Tyskland er suverænt Danmarks største eksportmarked med over 16 pct. af den samlede eksport. Derfor gør det indtryk, når det viser sig, at vi i 3. og 4. kvartal i 2015 i forhold til Tyskland har oplevet et ordentligt tilbageslag på især grøn teknologi — og det er med til at trække den samlede eksport ned. UK er et andet vigtigt marked, og den kommende folkeafstemning om det britiske forhold til EU bidrager til den almindelige usikkerhed.

Dansk Industri og de økonomiske Vismænd har allerede igen skruet forventningerne ned til væksten i bruttonationalproduktet i 2016: Vi taler nu om 1,1 eller 1,2 pct.

Bliver vi reddet af verdensøkonomien?

Skal vi forvente, at bidrag fra verdensøkonomien vil kompensere for afmatningen i Tysklandseksporten? Der er fortsat økonomisk usikkerhed i Kina, olie– og råvarepriserne er lave og væksten i Rusland og de andre BRICS-lande er gået helt i stå. Men hvad med USA?

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, holder fast i sin opfattelse af, at den amerikanske økonomi er i god gænge, og centralbanken regner fortsat med kommende, gradvise rentestigninger. 

Sådan lyder meldingen fra Federal Reserve-chefen Janet Yellen til medlemmerne af den amerikanske kongres. Centralbankchefen står skoleret over for kongressen to gange om året.

Onsdag den 9. februar kl. 10 lokal tid skete det foran et panel Repræsentantenes Hus under ledelse af Texas-republikaneren Jeb Hensarling, hvor Yellen efter sit indledende statement besvarede spørgsmål.

Torsdag den 10. februar var det så Senatets tur, hvor Yellen fremstillede sig i senatets Banking Committee, hvor formanden er Alabama-republikaneren Richard Shelby.

Situationen i USA

Den amerikanske centralbank styrer pengepolitikken efter to hovedhensyn: beskæftigelsen og inflationen. Selvom jobskabelsen i januar på godt 150.000 nye jobs var lidt mindre end håbet på, er ledigheden i USA nu nede på 4,9 pct. og dermed tæt på fuld beskæftigelse.

Inflationen ligger endnu noget under målet på 2 pct., men centralbanken at effekten af de lave energipriser og den stigende dollarkurs vil aftage samtidig med at der vil komme et vist lønpres, der igen vil påvirke inflationsniveauet.

Yellens status over den amerikanske økonomi er dog ikke entydig positiv. Uroen på de globale finansielle markeder udløst af faldende oliepriser og usikkerheden om væksten i Kina kan også true vækst og jobskabelsen i USA.

Efter syv år med nul-rente hævede Federal Reserve i december 2015 renten med 0,25 procentpoint. Dengang var forventningen yderligere gradvise rentestigninger i 2016. Det er stadig forventningen.

Den næste renteforhøjelse kan komme i marts, hvor Federal reserve holder møde 15. – 16. marts, men Yellen understreger, at pengepolitikken ikke er låst, men fortsat vil være indrettet på at understøtte væksten i amerikansk økonomi.

Den amerikanske pengepolitik har betydet, at flere og flere vælger at placere deres midler i amerikanske statsobligationer, der i øjeblikket betragtes som ”safe haven”. Kursen på disse papirer stiger derfor, og renten falder samtidig med, at kurserne på aktier skrider. Det må samtidig forventes at dollarkursen i forhold til f.eks. euro fortsat vil stige.

Det globale aktieindeks (MSCI ACWI Index) er faldet med 10 pct. siden Nytår og aktiekursen for de største virksomheder (S&P 500) er faldet med omkring 9 pct. Som bekendt ligger olieprisen på omkring 30 dollar (eller under) sammenlignet med en pris på over 50 dollar på samme tid sidste år. Ingen forventer at olieprisen stiger væsentligt i 2016, om end en vis stigning må forudses på den lange bane.

Betydningen for Danmark

Den positive økonomiske udvikling er umiddelbart godt nyt for Danmark og sammen med den højere dollarkurs vil det kunne have en positiv virkning på eksporten, hvis vi formår at fastholde vores lønkonkurrenceevne.

Danmarks vigtigste markeder ligger imidlertid i Europa og her er der ikke udsigt til bedring. 

Tidligere lukrative markeder i Kina og Rusland svigter, og selvom der laves sleske eksportfremstød i Mellemøsten er det helt usandsynligt, at større bidrag til Danmarks økonomiske genopretning skal komme fra den region.

Selvom den europæiske centralbank, ECB, fortsætter med at øge pengemængden gennem den såkaldte Quantitative Easening, og Mario Draghi ikke har planer om at hæve renteniveauet vil udviklingen i USA smitte af på det danske aktiemarked.

Hvis kapitalstrømmene på de internationale markeder går i retning amerikanske statsobligationer eller andre sikre placeringer, vil aktiekurserne formentlig fortsat falde. Når kurserne på Mærsk og NOVO kan falde dramatisk understreger det, at aktier generelt er forbundet med betydelig risiko.

Hæderkronede papirer som F.L. Smidth i den sårbare råvare– og cementindustri holdes alene oppe fordi NOVO har stukket penge i foretagendet.

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?