Aftalen om finansloven for 2016 indebar bl.a. at udviklingsbistanden blev beskåret med omkring 2,9 mia. kr. Danmark vil i 2016 selv efter besparelsen kunne indberette en samlet udviklingsbistand på knap 15 mia. kr. og Danmark vil dermed med godt 0,7 pct. af BNI fortsat være blandt de fem OECD-lande, der relativt giver den største udviklingsbistand.

Besparelsen på udviklingsbistanden betød umiddelbart lukningen af tre ambassader i hhv. Nepal, Mozambique og Bolivia. Desuden lukker man ambassadekontoret i Zimbabwe.

Besparelserne betyder også at selve udenrigstjenesten skal spare 200 mio. kr. og det nødvendiggør, at hver 10. stilling nedlægges. 

Netavisen Altinget har udførligt refereret fra den orientering om masterplanen for imødekommelse af sparekravene, medarbejderne modtog den 3. februar 2016.

Omorganisering, effektivisering, prioritering

Planen iværksættes den 1. marts og fokuserer på tre områder: Omorganisering, effektivisering og prioritering.

Ved omorganiseringer er der allerede fundet ca. 100 årsværk gennem nedlæggelsen af fire repræsentationer og nedprioriteringerne i bistandsarbejdet på tre andre. I hjemmetjenesten nedlægges syv kontorer, mens to nye opstår. UFT (Udviklingsfaglig Tjeneste) nedlægges.

Man har allerede skåret afdelingen ned fra 40 til 30 med arbejdere og de resterende medarbejdere flyttes ud på ambassaderne eller til landekontorerne hjemme eller flyttes til Danidas økonomikontor, som bliver styrket.

Effektiviseringer, forenkling af arbejdsgange og beslutningsprocesser ventes at give besparelser på 39 årsværk.

Gennem prioritering og fokusering findes ca. 50 årsværk. Udenrigsministeriet skal ikke længere strategisk beskæftige sig med nedrustning eller Balkan-området. Naboskabsprogrammet skal kun fokusere på Ukraine og Georgien. Dermed vil man ikke længere støtte projekter i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Hviderusland eller Moldova. Det Arabiske Initiativ skærer ned på lande.

Så man går fra syv til fire lande, der skal støttes under Det Arabiske Initiativ. Ministeriet vil også skære ned på sit arbejde inden for miljø-, klima– og energibistanden. Desuden vil ministeriet neddrosle det internationale ligestillingsarbejde, CSR-rådgivningen og terrorforebyggelse.

Besparelserne på Det Arabiske Initiativ (DAI) har allerede givet anledning til ramaskrig og protester fra såkaldte Mellemøsten-eksperter, men mon ikke der kan ventes reaktioner også fra ligestillingsfortalere, kredse der arbejder med CSR, Corporate Social Responsibility og fra terroreksperter.

Til de sidste kan Berlingske Tidende den 7. februar 2016 oplyse, at den tidligere chef for PET fra den 15. marts 2016 i udenrigsministeriet ”får til opgave at sætte en stopper for både international terrorisme og finansieringen af denne”.

Det bemærkelsesværdige er dels opgavens monumentale omfang men tillige, at det netop var svigt i forbindelse med terrorangrebene i København 14. og 15. februar 2015, der førte til PET-chefens fjernelse.

Taksøe-Jensens udenrigspolitiske granskning ignoreres

Den 4. februar 2016 redegjorde udenrigsminister Kristian Jensen i Udenrigspolitisk Selskab for hans syn på verdens udenrigspolitiske gang i 2016 og på de store udfordringer, dansk og europæisk udenrigspolitik står overfor i år.

Det bemærkelsesværdige er, at udenrigsministeren ikke med ét ord omtalte udenrigsministeriets egne overvejelser vedrørende omorganisering, effektivisering og prioritering. De ærværdige medlemmer af det Udenrigspolitiske Selskab blev således ikke oplyst om overvejelserne bag nedprioriteringen ad Det Arabiske Initiativ eller terrorforebyggelse.

Medlemmerne fik heller ikke noget indblik i den granskning af dansk udenrigspolitik, som Løkke Rasmussen-regeringen har givet i opdrag til ambassadør Peter Taksøe-Jensen.

Granskningen planlægges først færdig inden 1. maj 2016, men i dagbladet Politiken den 19. januar og ved et offentligt møde samme dag i tænketanken EUROPA har Taksøe-Jensen løftet sløret for nogle af sine kommende vurderinger.

Der lægges op til at vores primære udenrigspolitiske interesser redefineres med større vægt på nærområder og temaer, hvor vi har udsigt til at kunne gøre en forskel. Der lægges op til anbefalinger om til gengæld at begrænse indsatsen og tilstedeværelse mange andre steder i verden , såsom f.eks. Mellemøsten.

Når Kristian Jensen i det Udenrigspolitiske selskab fuldstændig forbigik Taksøe-Jensen kan det hænge sammen med at hele ideen bag den udenrigspolitiske granskning bestemt ikke er opstået i udenrigsministeriet — og næppe nyder særlig støtte fra den unge Kristian Jensen fra Herning.

Danmark har fortsat kommercielle interesser i Mellemøsten

Da Ayatollah Khomeini i 1979 kom til magten i Iran, lancerede han et koran-fascistisk terrorregime med en bølge af tortur, massehenrettelser og massiv undertrykkelse af det iranske folk. Flygtninge fra rædslerne strømmede også til Danmark, og kritikken af regimet var ikke mindst fra Venstre ganske kontant.

Alligevel har dansk erhvervsliv store kommercielle interesser i Iran. Det gælder ikke mindst Arla på mejerivarer og Mærsk på transportområdet.

I forventning om, at øge Danmarks vare– og tjenesteeksport til Iran, når Irans opfyldelse af vilkårene i den atomaftale, der er indgået med USA m.fl., berettiger til gradvis ophævelse af de økonomiske sanktioner, havde Kristian Jensen allerede i begyndelsen af januar sat sig i spidsen for en talstærk erhvervsdelegation.

Eksportfremstødet blev søgt berettiget med, at Udenrigsministeriet på forhånd havde vurderet, at eksporten til Iran kunne øges med 500 millioner kr. om året.

Hvorfor Danmark skulle være blandt de første til at gøre vores hoser grønne over for præstestyret i Teheran, er aldeles uklart. 

Vi ved ej heller om Kristian Jensen med et eneste ord fik bebrejdet Irans krænkelser menneskerettigheder, praktisering af dødstraf og, at landet i sin stedfortræderkrig med Saudi-Arabien i Syrien og Irak producerer millioner af flygtninge, som vi nu må tage os af i EU.

Vi får heller aldrig opklaret, om besøget havde den ønskede effekt — det danske fremstød blev nemlig fuldstændig overdøvet af konflikten mellem Saudi Arabien og Iran, ambassadeafbrænding og borgerlige uroligheder!

Næppe havde Kristian Jensen forladt i Irans hovedstad Teheran, før han den 6. januar 2016 dukkede op i den mindst lige så kontroversielle ørkenstat Qatar.

Qatar med hovedstaden Doha er det rigeste land i verden pga. af landets utrolig store gas– og oliereserver, men landet har langt fra demokratisk styre. Emiren, som er enevældig stats– og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Emir og regeringschef er Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani.

Udenrigsministeren kastede sig under besøget den 6. januar beredvilligt ind i kampen til fordel for Mærsk Oil, der har fået skarp konkurrence på retten til olieudvinding i Qatar efter 2017. Under besøget i Doha mødtes Kristian Jensen med Qatars emir Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani og premierminister Sheikh Abdullah bin Nasser bin Khalifa Al Thani i Qatar.

Kongehuset tog også til Saudi-Arabien og Qatar

Trods betydelig offentlig kritik af at det danske kongehus vikles ind i omgangen med udemokratiske og despotiske regimer udsendte Hoffet den 4. februar en officiel pressemeddelelse om, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen den 28. februar — 1. marts 2016 deltager i et dansk erhvervsfremstød i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh med deltagelse af 44 danske virksomheder.

Af pressemeddelelsen fremgik det endvidere, at Kronprinsparret fra Saudi-Arabien ville fortsætte til Qatars hovedstad Doha den 2. — 3. marts 2016.

I Doha vil Kronprinsparret bl.a. besøge Maersk Oil’s hovedkvarter og der vil nok også under samtalerne med Qatars emir, H.H. Sheikh Tamim Bin Hamad Al Thani, være lejlighed til at lægge et god ord ind for Mærsk Olies koncessionsinteresser.

Hvis lakskoene i det danske udenrigsministerium havde udvist den samme ihærdighed og rettidige omhu i håndteringen af aftalen omkring Thule-basen på Grønland og andre steder, hvor væsentlige danske interesser har været på spil, ville meget have set anderledes ud!

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?