CEPOS har gennem 12 år etableret sig som en dagsordensættende aktør i den danske politiske debat.

Mediernes manglende evne til at gennemskue karakteren af CEPOS’ rapporter har givet organisationen en ufortjent troværdighed hos medier og i offentligheden.

Det politiske internetmagasin ”Ræson” lagde 1.marts 2016 spalteplads til Direktør Martin Ågerup fra den højreorienterede tænketank ”CEPOS”. Ågerup hævder i sin ”kommentar”, at den kapitalistiske markedsøkonomi har skabt bedre samfund end de pre-kapitalistiske samfund, og at Sydkorea som har satset på kapitalistiske markedsøkonomi markant har overhalet det udviklingsafhængige Ghana — to samfund som i 1950 skulle være ”på samme niveau.

Begge eksempler tjener Ågerups pointe om at kapitalisme reducerer fattigdom i samfundet. Ågerup undlader at forholde sig til, om det måske var demokratiseringen af samfundet snarere end markedsøkonomien, der er diktaturerne overlegne.

I Sydkorea/Ghana-eksemplet undlader Ågerup at nævne, at det Sydkoreaske vækstmirakel — som en af de ”asiatiske tigre” – blev båret frem af massiv statslige investeringer og styring, og i højere grad havde karakter af socialistisk planøkonomi end af markedsøkonomi.

Hvordan kan direktøren for ”tænketanken” CEPOS, der beskriver deres arbejde som ”forskning” sende en så politisk vinklet tekst i medierne, og hvordan – ikke mindst – kan redaktionen på et seriøst politisk medie acceptere teksten?

Jeg vil nedefor forsøge at dokumentere, at CEPOS historisk har store problemer med troværdigheden, og samtidigt forsøge at forklare hvorfor det ikke påvirker CEPOS evne til at sætte politiske dagsordener.

Hvad er CEPOS?

Center for politiske studier — CEPOS — blev stiftet 11.marts 2004 af en bred vifte af højreorienterede personer. CEPOS har en liste på deres hjemmeside, men da oversigten er dårligt sat op, foreslår jeg at du finder listen hos Wikipedia.

CEPOS blev på rekordtid en markant aktør i den politiske debat. En succes er bygget på en forudsætning om, at CEPOS producerer seriøse analyser med ny viden til den samfundspolitiske debat. Ud fra denne forudsætning har flere højreorienterede medier redaktionelt prioriteret formidlingen af CEPOS-analyser, og CEPOS evne til at skabe debat om deres udmeldinger har gjort dem relevante mere midtsøgende medier.

CEPOS beskriver deres arbejde som at frembringe ”ny viden om samfundsindretningen gennem analyse og forskning” og udarbejder ”løsninger og konkrete forslag til ny politik”. Udover at tale om ”ny viden […] gennem analyse og forskning”, beskriver CEPOS sine ansatte som ”eksperter” og sig selv som ”en borgerlig-liberal tænketank”.

Endelig har CEPOS udarbejdet en uafhængighedserklæring, som konstaterer, at CEPOS er uafhængige af ”politiske partier, centraladministration, medier, universiteter, virksomheder, enkeltpersoner eller nogen som helst andre interesser”.

Med andre ord: CEPOS er en forskningsinstitution som uden skelnen til påvirkninger udefra producerer viden og analyser, så de ansvarlige politikere kan træffe mere kompetente beslutninger.

CEPOS som forskningsinstitution

CEPOS ønsker at frembringe ”ny viden om samfundsindretningen gennem analyse og forskning”. Med andre ord: CEPOS ”forsker”. Forskning er ikke et beskyttet begreb, så der eksisterer ikke en juridisk beskyttelse imod misbrug af begrebet eller imod forkert forskning.

Det er en potentiel svaghed i et videnssamfund, at den systematiske metode til at blive klogere (at forske) ikke har er beskyttet imod fusk, og for at reducere betydningen af denne svaghed kan man udsætte sin forskning for forskellige kvalitetskontroller.

Det kan være i form af overvejelser af kvaliteten af empiri, peer-review hvor kollegaer anmelder analyser og konklusioner og i sidste ende kan forskning ved universiteterne indklages for tre udvalg ”vedrørende Videnskabelig Uredelighed”.

Disse tre udvalg har til formål af forhindre brud på standarten for videnskabelig og etisk adfærd i professionel videnskabelig forskning, og i første omgang er universiteterne vores måde at institutionalisere kvalitetskontrollen af forskning.

CEPOS har i deres uafhængighedserklæring sat sig selv uden for denne kvalitetskontrol ved eksplicit at konstatere, at CEPOS er uafhængige af ” […] universiteter […]”. Det fremgår ikke, hvorfor det skulle være en positiv ting for en institution som bedriver forskning, at være uafhængig af universiteterne.

Hvis man skal sammenligne CEPOS’ uafhængighed af universiteter med medie-verdenen, skal man forestille sig et medie der vælger ikke at være medlem af pressenævnet, og dermed ikke stå til ansvar overfor normale presseetiske regler. Det kender vi for eksempel fra Karen Jespersen og Ralf Pittelkows ”Den korte avis”.

Når CEPOS finder det nødvendigt at være ”uafhængig af universiteter”, skyldes det formentligt at CEPOS har vendt forskningsbegrebet på hovedet. Den traditionelle forståelse af ”forskning” er at du undersøger noget (indsamler empiri), for derefter at analyse og konkludere.

For CEPOS er konklusionen skrevet på forhånd (og endda på deres hjemmeside).  CEPOS arbejder for et borgerlig-liberalt samfund, beskrevet i 5 punkter, og midlerne til at opnå dette mål/vision er ”analyse og forskning”.

Jeg giver her tre eksempler på, at CEPOS’ forskning er påvirket negativt af, at de kender svaret inden de påbegynder deres forskning.

Ulighed i sundhed

16.november 2015 udgav CAPOS en analyse af hvorvidt der er ulighed i sundhed i Danmark. Allerede 13.november fik ”Analysechef” fra CEPOS Otto Brøns-Petersen en kommentar i Berlingske Tidendes politiske magasin ”Politiko”, og på CEPOS-hjemmesiden præsenteres denne kommentar (også kendt som debatindlæg) som en ”artikel”.

Begrebsforvirringen mellem ”kommentar” og ”artikel” var dog ikke det største problem i denne forbindelse. 9.december må Berlingske Tidende bringe endnu en kommentar om ulighed i sundhed. Afsenderne er hhv. Henrik Brønnum-Hansen (lektor, KU), Jes Wilhelmsen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) og Dennis Kristensen (formand, FOA).

De tre forfattere dokumenterer i kommentaren en række metodiske fejl i CEPOS’ ”analyse”.

Overfortolkning, undervurdering og misforståelse af det centrale begreb ”levealder” bliver dokumenteret og i sidste ende konkluderer de tre forfattere (som ikke er ”fri fra universiteternes påvirkning”), at CEPOS-analysen fifler med fakta for at nå sine konklusioner.

Dagen efter anerkender CEPOS analysechef og analysens forfatter, at ”nogle pointer er rigtige nok”, men de svækker ikke hans pointe. Faktisk er det kritikerne, som er manipulerende. CEPOS fastholder altså konklusionerne på trods af, at anerkendelse af empiriske fejl (http://www.b.dk/kommentarer/en-straamand-om-sundheds-ulighed).

Vækst i de kolde hænder

Jyllands Posten bringer 8.februar 2010 et større opslag om en voldsom vækst i antallet af administrative medarbejdere i offentlig ansættelse på baggrund af en CEPOS-analyse.

Regionsformand Bent Hansen (S) må efterfølgende forklare i medierne, at CEPOS’ tal for administrative medarbejdere omfatter psykologer, farmaceuter, hospitalsfysikere og kemikere der alle er kendetegnet ved at have opgaver med relation til behandling og pleje.

Samme kritik kommer fra Lemvig Kommune hvor Kommunaldirektør Birgit Fogh Rasmussen fortæller den undrende offentlighed, at CEPOS har regnet socialrådgivere med som ”administrative medarbejdere” (Lemvig Folkeblad 15.februar side 6). Dette er blot én af fire konkrete indvendinger fra kommunaldirektøren, som kalder analysen ”i bedste fald værdiløs”.

CEPOS har desuden ikke taget højde for, når der oprettes stillinger til at varetage nye opgaver som konsekvens af kommunalreformen. Måske endda stillinger der 1:1 er nedlagt andre steder i den offentlige forvaltning.

Betydningen af vindenergi

Jeg har tidligere nævnt CEPOS’ uafhængighedserklæring. Den kommer her i sin fulde ordlyd.

” I dette arbejde skal CEPOS være uafhængig, herunder af politiske partier, centraladministration, medier, universiteter, virksomheder, enkeltpersoner eller nogen som helst andre interesser”.

14.september 2009 offentliggjorde amerikanske ”Institute for Energy Research” (IER) en rapport udarbejdet af CEPOS. Rapporten konkluderer, at vindenergien er skyld i høje danske energipriser og kun bidrager med ca. 9% af energiforbruget og ikke de 20% som er normalt anerkendt.

Det viser sig efterfølgende, at CEPOS-analysen er delvist bestilt og betalt af den amerikanske olieindustri, og dermed i direkte strid med CEPOS uafhængighedserklæring. Direktør Martin Ågerup udtaler: ”Det interesserer ikke mig. De kontakter mig, og så laver vi rapporten”.

Han uddyber i Berlingske Tidende, ”IER har givet et sponsorat til det specifikke projekt, men har ikke haft nogen indflydelse på rapporten eller dens konklusioner. [Kritikken er ikke] fair, for vi har forsøgt at skabe en debat på et fagligt grundlag” (Berlingske Tidende 19.marts 2010).

Udover at sætte et massivt spørgsmålstegn ved, hvad CEPOS mon mener, når de erklærer sig uafhængige, bliver rapporten også indholdsmæssigt kritiseret. Daværende Energiminister Lykke Friis (V) tager over for Folketinget afstand fra rapporten, som hun kalder ”fortegnet” og ikke mindre end fire universiteter gik sammen om at udgive en ”modrapport” for at lave damage-control på CEPOS-rapporten.

Forskning/parti/medie

Ovenstående er ikke et bevis for, at CEPOS ikke bedriver forskning. Jeg kan ikke udelukke, at der blandt CEPOS’ mange undersøgelser og analyser skulle gemme sig en eller flere udgivelser, som lever op til den traditionelle forståelse af ”forskning”.

Ovenstående er dokumentation for, at CEPOS er andet og mere end et forskningsinstitut, og seriøse journalister bør være meget opmærksomme på, hvilken status deres medie giver CEPOS-analyserne. 

Er der tale om forskning, må journalisterne kunne forvente at udgivelserne lever op til de traditionelle kvalitetskriterier for forskning. I eksemplet med vindenergi-rapporten bliver CEPOS angrebet voldsomt af de etablerede videnskabelige institutioner, og vupti viser det sig, at rapporten slet ikke er forskning, men et forsøg på at ”skabe en debat på et fagligt grundlag” (Martin Ågerup, 19.marts 2010).

Det samme er sket efter kritik af en sammenligning mellem offentlige og private sygehuse, hvor CEPOS’rapporten efter kritik fra en rigtig ekspert viser sig blot at være et debatoplæg og altså ikke forskning.

Ofte har CEPOS’ udgivelser karakter af at være journalistisk research af et emne, og de bør behandles derefter.  Berlingske Tidende bør dække CEPOS-udgivelser efter samme kriterier, som hvis der var tale om research fra Politiken eller Danmark Radio. Til andre tider er der tale om rendyrkede politiske udmeldinger som den indledende påstand om at ”kapitalisme reducerer fattigdom”.

CEPOS optræder efter behag som forskere eller politiske debattører. I første omgang træder de ind i mediebilledet med en forskers troværdighed og krav på at blive taget alvorligt. Den særstatus bør de etablerede medier forholde sig til. Som læsere og forbrugere har vi krav på en seriøs varedeklaration.

The following two tabs change content below.

Claus Pedersen

Har du noget at bidrage med?