Det amerikanske arbejdsministerium offentliggjorde fredag nye tal for beskæftigelsen i USA.

242.000 nye arbejdspladser kom til i løbet af februar 2016 – noget mere end forventet, men på den anden side: sammen med de mere end 150.000 nye arbejdspladser i januar begynder det at ligne stabil økonomisk vækst!

Det trækker dog lidt ned i optimismen, at nye oplysninger samtidig tydede på, at der i februar havde været et mindre fald i de faktisk præsterede arbejdstimer i den amerikanske industri. Der var ligeledes indikationer på vigende lønninger. Forhold, der har en dæmpende effekt på inflationen.

Det har betydning fordi tal for beskæftigelsen sammen med inflationsraten som bekendt er noget den amerikanske centralbank – The Fed — er særdeles opmærksom på, når der skal tages stilling til renteniveauet i USA.

Den stigende beskæftigelse taler for at centralbanken på det næste møde i bankens ”Federal Open Market Committee” 15. – 16. marts 2016 vil beslutte igen at forhøje renten, således som man siden december 2015 har været indstillet på. På en anden side er prisstigningstakten i den amerikanske økonomi stadig langt under 2 procent i årlig inflation, der er centralbankens målsætning.

Wall Street reagerede derfor afventende med meget begrænsede kursstigninger. Så snart markedsaktørerne overbevises om at renten forhøjes, vil man formentlig kunne iagttage faldende aktiekurser.

Renteforhøjelsen i december 2015

Den amerikanske centralbank forhøjede i december for første gang i 9 år – ni år — den amerikanske referencerente — med 0,25 procentpoint fra 0,25 til 0,50 p.a.

Pressemødet den 16. december 2015 efter mødet i bankens ”Federal Open Market Committee” var omfattet af den samme interesse som OSCAR-nomineringerne. Chefen for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Janet Yellen, var fokus for hele nationens opmærksomhed, da hun meddelte beslutningen om renteforhøjelsen.

Selvom renteforhøjelsen i sig selv var ganske marginal, betød beslutningen, at den værste økonomiske krise i USA siden 1930’erne officielt blev afblæst. Renteforhøjelsen kom ikke uventet, men med forhøjelsen bekræftede den amerikanske centralbank, at der er varig vækst i den amerikanske økonomi, at eksporten er stigende og at arbejdsløsheden er faldet.

For den amerikanske centralbank er beskæftigelsen som nævnt et hovedhensyn. I USA er der kommet 13,5 millioner flere i beskæftigelse siden februar 2010, hvor beskæftigelsen var nede på sit laveste niveau på denne side af krisen. Fremgangen i beskæftigelsen er forklaringen på, at ledigheden er halveret til 4,9 pct.

Efter den amerikanske centralbanks opfattelse er vi hermed tæt på den ”naturlige” ledighed. Hvis ledigheden falder under dette niveau, er det tegn på begyndende overophedning af økonomien, med flaskehalse på arbejdsmarkedet og risiko for ukontrolleret løninflation.

Den amerikanske pengepolitik og den relativt gunstige udvikling i USA har betydet, at flere og flere vælger at placere deres midler i amerikanske statsobligationer, der i øjeblikket betragtes som ”safe haven”.

Kursen på disse papirer stiger derfor og renten falder samtidig med at kurserne på aktier i USA, men især i den øvrige del af verden skrider. Det må samtidig forventes at dollarkursen i forhold til f.eks. euro fortsat vil stige.

Vil præsidentvalget blive påvirket?

Måske. Den dystre økonomiske situation i 2008 var utvivlsomt en stor ulempe for den republikanske kandidat John McCain. Tilsvarende antages det, at den moderate vækst i økonomien i 2012 var en fordel for Barack Obamas genvalg.

Hvis tilsvarende forhold gør sig gældende med præsidentvalget i år, vil den generelle økonomi måske forblive et relativt ”neutralt” emne i valgkampen, og andre faktorer vil have større indflydelse på udfaldet.

Omvendt — hvis de positive signaler fra den amerikanske økonomi fortsætter vil det utvivlsomt være til fordel for kandidater fra den nuværende præsidents parti. 

Det bør derfor indgå i Hillary Clintons aftenbøn, at den nuværende moderat gunstige udvikling i den amerikanske økonomi fortsætter. 

Omvendt – hvis uroen på de internationale finansielle markeder og krisen i Kina og andre vækstøkonomier fortsætter og kommer til at øve negativ indflydelse på den økonomiske situation i USA, kan økonomien meget vel gå hen og blive et ”hot” issue. Hvis det sker, antages det at det især vil være til fordel for republikanske kandidater.

På den anden side, er det vel endnu ikke klart om opbakningen til Donald Trump også betyder, at flertallet af amerikanske vælgere er parate til at overlade ansvaret for den amerikanske økonomi til Trump?

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?