Det er medierne som udfører den vigtigste del af terrorangrebet: at skræmme befolkningen med billeder af død, ødelæggelse, fjendebilleder. Hele pointen med terror er jo ligesom tabt, hvis ingen hører om det.

Indlægget er syndikeret fra Du er Journalist.

Ifølge A.P. Schmid og A.J. Jongmans definition er direkte vold ikke terrorismens vigtigste mål. Det handler om at kommunikere trusler til den direkte målgruppe og skabe frygt, panik og propaganda. Og her giver de vestlige journalister gerne en hånd med!

Terrorisme handler om “udøvelse af et rædselsregimente med det formål at forcere ved skræk og rædsel og skabe samfundsmæssig frygt og usikkerhed.” At skræmme en målgruppe, regering eller befolkning. Medierne hjælper terroristerne med at få budskabet ud til hvert evig eneste menneske i Vesten; sørger for at rædslerne står godt og grundigt indprentet hos os. Vi skal være bange.

Politikerne bruger terrorangrebet og skræmte vestlige befolkningers beskyttelsestrang til egne politiske gøremål såsom grundlag for nye våbenindkøb, flere krige mod tilfældige forsvarsløse lande, yderligere militarisering af politiet, yderligere indskrænkning af egne borgeres rettigheder og privatliv, overvågning af egne borgere og hetz og mistænkeliggørelse af minoriteter.

Terrorangreb er en guldgrube for våben-, overvågnings og sikkerhedsindustrien.  Disse industrier har en hær af lobbyister i Bruxelles, som sikkert sidder klar med lukrative kontrakter, som nu kan underskrives af de europæiske politikere, som nu føler sig forfulgt af gale terrorister.

I krig gælder alle kneb. Da vi officielt har erklæret krig mod “terror”, er “terror”  så ikke i sin fulde ret til at forsvare sig og kæmpe og udføre de samme krigshandlinger som “os”? Vi modtager så uendelig lidt modstand i forhold til vores egne angreb og overgreb. Vi erklærede krig mod terror for femten år siden, og USA, Vesten, Danmark har sat hele Mellemøsten og dele af Afrika i brand i jagten på usynlig fjender.  Vi torturerer og lemlæster på livet løs.

Vi har udsat Irak, Afghanistan og Libyen for den totale destruktion. I Irak har vi, ifølge nogle opgørelser, været skyld i op mod en million menneskers død. Inden da havde i 1990’erne ifølge Unicef, dræbt en halv million irakiske børn med vores sanktioner mod landet.

Vi dræber og terroriserer fortsat tilfældige og uskyldige kvinder, børn og mænd i regionen. Disse terrorangreb har medierne dog ikke særlig travlt med at fortælle os om. Vores ekstremisme er der skam ikke noget i vejen med! Vi bomber blandt andet civilbefolkninger i Yemen, Syrien, Pakistan, Libyen og Somalia. Vores endeløse bombardementer, besættelser, droneterror, torturfangelejre, støtte og våbensalg til undertrykkende diktatorer og regimer, udplyndring og destruktion af en lang række lande og uskyldige befolkninger er højst sandsynligt det, der fremprovokerer disse terrorangreb. Og ikke fordi de hader vores (hastigt forsvindende) friheder eller demokrati.

Men politikerne og mediernes svar på terrorangrebene er altid at eskalere vores angreb og overgreb mod civile i Mellemøsten og Afrika. Angreb og overgreb på uskyldige mennesker som skaber flere terrorister og derved flere terrorangreb.

Ville det ikke være lettere at standse den såkaldte krig mod terror, når den ovenikøbet udelukkende skaber flere terrorister?

Og hvem er egentlig den direkte målgruppe for disse terrorangreb i Vesten? 

The following two tabs change content below.
Et apolitisk kommentarspor til den medieskabte virkelighed, skrevet af nordjyden Pat Pending. Han er bosat i Austin, Texas.

Nyeste indlæg af Du er Journalist (se alle)

Har du noget at bidrage med?