Kultur– og kirkeminister Bertel Haarder har i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad efterlyst debat om Folkekirken.

Stridigheder om reinkarnation, flygtninge og forholdet til islam er livgivende, mener kirkeministeren, der gerne ser endnu mere uenighed i folkekirken.

Mange beklager, at Folkekirkens tolerance, åbenhed og rummelighed har nået et omfang, hvor det er svært at forstå, at det er kristendom, der forkyndes. Haarder mener, at Folkekirken som institution nødvendigvis må have en vis rummelighed, hvis den fortsat vil være kirke for det store flertal.

Alligevel efterlyses undertiden Folkekirkens holdning til f.eks. karakteren af den ”forkyndelse”, der finder sted i Grimshøj Moskeen. Samtidig stilles der ofte spørgsmål om den tætte forbindelse mellem stat og kirke.

Desuagtet er faktum, at over 80 pct. af danskerne er medlem af Folkekirken.

I et indlæg i Kristeligt Dagblad den 3. marts 2016 forsvarer den konservative folketingskandidat på Frederiksberg, Nikolaj Bøgh, den danske folkekirke, og giver udtryk for, at en adskillelse af stat og kirke vil være et stort tab for Danmark, som vil risikere at miste en stor del af den historiske og kulturelle forankring, som båndet til kirken er en af de vigtige garanter for.

Folkekirken som statsinstitution

Folkekirken er en fast forankret institution i Danmark — Grundloven af 5. juni 1953 indeholder hele syv bestemmelser om den danske folkekirke:

§4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten.

§6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.

§66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

§67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

§68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.

§69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

§70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Jeg er selv medlem, og jeg mener det er vigtigt at værne om de grundlæggende institutioner i vores samfund, der skaber sammenhængskraft og kulturel forankring. Folkekirken er med 4,5 mio. medlemmer indiskutabelt en af de vigtigste og vel samtidig den mest decentrale organisation, der er tilbage i Danmark.

En institution med Folkekirkens omfang er uundgåeligt genstand for debat, og kirken kommer ofte flot ud af diskussionerne. Men desværre bliver det idylliske indtryk alligevel skæmmet af de sager, der ustandselig dukker op, og Folkekirkens helt umådeholdne pengeforbrug.

De dumme sager

I Gentofte måtte et enigt menighedsråd i mere end 2 år prøve at rette op på forholdene ved Messiaskirken i Gentofte. Allerede i 2012 henviste menighedsrådet i en skriftlig klage til biskop Lise-Lotte Rebel til mere end 20 års problemer med sognepræsten, Kristian Høeg.

Talrige borgere skrev til provst, biskop og Kirkeministeriet for at stoppe en farce, Folkekirken ikke kunne være tjent med. Intet skete. Provsten, oplyste, på et tidspunkt, at han ”i en MUS-samtale havde rådet sognepræst Kristian Høeg til at bearbejde problemerne ved hjælp af en psykolog”.

Tilbage står, at inadækvat ledelsesadfærd fra provst, biskop og kirkeministerium førte til et langvarigt og for Folkekirken pinagtigt forløb, der ikke tjener den danske Folkekirke til ære.

Først i slutningen af 2014 trådte Kirkeministeriet, der har ansvaret for ansættelse og afskedigelse af præster i Folkekirken, i karakter. Kristian Høeg, der nok havde samarbejdsproblemer, men bestemt ikke er uden kvalifikationer, blev forflyttet til en anden stilling, og roen har igen sænket sig.

Men der kommer nye sager. Sognepræsten i Sydhavn Sogn i København, Per Ramsdal, har offentligt udtalt, at ”det er svært at tro på, at Jesus gik ud af graven rent fysisk”.

Det er en ærlig sag at miste troen , og det står naturligvis Per Ramsdal frit at betvivle bekendelsesgrundlaget i den evangelisk-lutherske kirke. Det bemærkelsesværdige er, at manden tilsyneladende ikke var parat til at drage konsekvensen og forlade sin vellønnede tjenestemandsstilling i den danske folkekirke.

Det oplyses, at Per Ramsdal efter tjenstlige samtaler hos Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, har erkendt sin fejlopfattelse og igen varetager sine forpligtelser som sognepræst.

Der har desværre været mange sager med stridigheder mellem præster og menighed om reinkarnation, flygtninge og forholdet til islam. Debatten er givet medvirkende til vitaliteten i en organisation, der på mange måder er en anakronisme, men har alligevel hos mange har skabt tvivl om betimeligheden af folkekirken som en statsunderstøttet institution.

Er udgifterne rimelige?

Landets 10 biskopper, 2.000 præster og de mere end 100.000 (ingen kender det nøjagtige antal!), der får løn eller honorar i Folkekirken, brænder årligt omkring 8 milliarder kr. af.

Det burde være en overkommelig opgave gennem effektivisering, fokusering og moderne personaleledelse, at hente nogle milliarder kr. gennem en sognereform, der reducerer antallet af sogne og tilhørende Menighedsråd fra 2.200 til måske 500.

Måske skulle man bede Bjarne Corydon og McKinsey varetage den lille opgave? 
The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?