Regeringen er i disse dage gået i gang med forhandlinger om lempelser af planloven. Hensigten med liberaliseringen er at skabe vækst i det såkaldte Udkantsdanmark.

Danmarks Naturfredningsforening og deres støtter blandt mandlige og kvindelige konservative hattedamer i København og Nordsjælland kæmper imod. Samtidig lægger organisationer som De Samvirkende Købmænd pres på politikerne med påstande om, at den eneste sikre konsekvens kan blive byggeprojekter og en byudvikling, som generationer kan komme til at fortryde!

Hovedårsagen til, at danskerne betaler 39 pct. mere for fødevarer og andre dagligvarer end stort set alle andre EU-borgere, er at offentlige myndigheder og lovgivningen aktivt modvirker konkurrence.

Lovgivningen, herunder især planloven, er med til at begrænse udviklingen i produktiviteten og konkurrencepresset på det danske dagligvaremarked, og konkurrencemyndighederne har for længst giver op over for karteldannelser m.v. Planloven medfører, at dagligvarebutikker maksimalt kan være på 3.500 m2.

Resultatet er trods al snak om vækst og beskæftigelse de højeste forbrugerpriser i hele Europa.

Strukturproblem

Den aggressive markedsføring og tæppebombningen af sagesløse forbrugere med såkaldte ”Tilbudsaviser” kan måske få det til at se ud som om der er livlig konkurrence. Realiteten er, at konkurrencen ikke er ”effektiv” — prisniveauet er stadig langt højere end i andre EU-lande.

I Danmark har vi flere såkaldte discountbutikker – Lidl, Netto og Rema1000 — end i sammenlignelige lande, og de ligger tættere på hinanden – også prismæssigt – og de er dyrere end i andre EU-lande. Vi har også få meget store butikker – hypermarkeder.

Denne struktur har som påpeget af Produktivitetskommissionen en omkostning i form af en lavere produktivitet og højere priser.

Samlet viser analyser fra Finansministeriet og CEPOS, at der er betydelige produktivitetsgevinster at hente ved at tillade hypermarkeder. BNP kan øges med 2 mia. kr. frem mod 2025 ved liberalisering af planloven.

Konkurrence fra udenlandske netbutikker

Forbrugerne holder i disse år mere på pengene end tidligere. Det sker på trods af stigende forbrugerforventninger, øgede indkomster og penge i banken. Det tegner et billede af en varig stigning i den private opsparingskvote og en langvarig ændring af danskernes forbrugsmønstre.

Forbrugerne synes således at være blevet mere prisbevidste, og den manglende konkurrence rammer den danske detailhandel lige i nakken.  Danskerne kompenserer i stigende grad for de høje danske priser ved at handle i udenlandske e-butikker.

Den tendens bliver bekræftet af nye tal om brug af betalingskort fra Betalingsrådet under Nationalbanken, der viser, at danskerne lægger en stadig større del af forbruget i udlandet: I 2011 brugte vi 9 kr. i udlandet for hver 100 kr., der blev brugt på betalingskortet.

I 2015 var det steget til 11,50 kr. I alt vil danskerne i 2015 bruge over 50 mia. kr. på betalingskort i udlandet – herunder i netbutikker, og det tal vil stige i de kommende år.

Den omsætning, der går til udlandet, vil også stige fordi nethandelen omfatter flere og flere varegrupper. Det er i stigende grad attraktivt at handle også helt almindelige dagligvarer i udlandet. Netbutikker i Tyskland og Sverige drager ud over det generelt lavere prisniveau også fordel af den lavere tyske og svenske moms på fødevarer.

Danske forbrugere kan uden problemer få transporteret varer med lav tysk eller svensk moms lige til døren overalt i landet. Butikken modtager kundens bestillinger på nettet, men er samtidig behjælpelig med kontakt til transportfirmaer, der kan transportere varerne til kundens dørtrin.

Mindre vækst og beskæftigelse

Den manglende konkurrence og de høje priser i Danmark koster.  Hvis danskerne siden krisen i højere grad havde placeret forbruget i danske butikker ville BNP og beskæftigelsen i dag have været væsentlig højere – og det private forbrug ville også have været markant højere end det vi faktisk registrerer.

Regeringens og Nationalbankens prognoser peger på, at en markant stigning i privatforbruget skal trække væksten i de kommende år. Men det vil desværre ikke ske — når en stadig større del af danskernes forbrug går ud af landet, vil de gavnlige effekter på økonomisk vækst og beskæftigelse i Danmark udeblive.

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?