De to advokatfirmaer Njord og OPUS har gennem flere måneder udsendt breve med erstatningskrav til påståede ”pirater”.

”Pirat” er et udtryk opfundet for at dæmonisere borgere som bevidst eller ubevidst ulovligt deler musik, film og lignende med andre på nettet. Her kan du læse oplevelser fra folk som har modtaget erstatningskrav.

Danmark har tidligere oplevet tilsvarende forsøg på at stoppe piraterne, men efter fire vigtige domme stoppede den tidligere skræmmekampagne med krav om erstatning. Den tidligere kampagne med breve med erstatningskrav blev ført af AntiPiratGruppen (APG).

Den korte udgave af de fire domme er, at hvis andre end ejeren har adgang til at benytte internettet, så er det ikke dit ansvar, hvad de øvrige brugere gør. Det gælder f.eks. dine børn, dine børns venner, eller hvis dit netværk ikke er beskyttet af password og dermed kan benyttes af naboer mv.

Dagbladet Politiken konkluderede dengang at ”Pirater på internettet får frit spil”.

Fire afgørende domme

De fire afgørende sager imod påståede “pirater” blev tabt i perioden op til oktober 2008, og nutidens modtagere af breve med erstatningskrav bør derfor læse om disse sager, for at se om de også kan frikendes ved domstolene.

1) Frikendt i Vestre Landsret — Mand fra Randers

Den seneste og vigtigste af de fire domme faldt d.6.oktober 2008, hvor Vestre Landsret afsagde kendelse i en ”piratsag”, og efterfølgende anerkendte Pladebranchens talsmand Jesper Bay overfor Comon, at det ikke er muligt at straffe en påstået pirat uden at foretage en regulær bevissikring hos den pågældende person:

“Det står klart, at de seneste domme kan tvinge AntiPiratGruppen (organisationen bag de daværende breve med erstatningskrav) til fremover i langt højere grad at foretage fysisk bevissikring hjemme hos piraterne. Det er naturligvis væsentligt mere ressourcekrævende. Ikke blot for AntiPiratGruppen og rettighedshaverne, men også for Fogedretten, der skal bistå rettighedshaverne i sådanne sager.”

Den konkrete sag omhandlede et erstatningskrav imod indehaveren af et trådløst netværk, og både Østre og Vestre Landsret har nu vurderet, at APG ikke kan vinde en sag alene på baggrund af trafik på en trådløs internetforbindelse.

Internetforbindelse: Trådløs uden kryptering/kode
Dato: 6.oktober 2008
Retsinstans: Vestre Landsret

2) Frikendt i Byretten – Kvinde fra Herning

En kvinde fra Herning blev af APG hevet i retten for at have gjort ulovligt materiale tilgængeligt på nettet. Kvinden erklærede sig uskyldig, og kunne dokumentere, at hun var på arbejde på det pågældende tidspunkt.

APG mente dog, at hun alligevel skulle dømmes skyldig. Dels fordi hun ikke havde oplyst til APG, at hun var på arbejde, og dels fordi hun ikke kunne udpege den person, som var skyldig, når nu det ikke var hende selv. Dommeren var uenig med APG og frifandt kvinden. APG blev dømt til at betale 45.000 kr. i sagsomkostninger til kvinden.

Internetforbindelse: Ukendt
Dato: tidligere end marts 2007
Retsinstans: Byretten

3) Frikendt i Vestre landsret — Familiefar fra Holstebro

En 50-årig familiefar fra Holstebro tabte i første omgang sagen ved Byretten i Hostebro i februar 2007, og sagen blev anket til Landsretten. Manden fastholdt gennem begge retssager, at han var uskyldig, og at han havde været på ferie på tidspunktet for den påståede ulovlighed.

Da sagerne 2) Frikendt i Byretten – Kvinde fra Herning” og 3) Frikendt i Vestre Landsret — Familiefar fra Holstebro” var meget ens i forsvarets argumenter og sagsøgers beviser, var det forventet, at APG ville droppe sagen imod familiefaren fra Holstebro.

APG besluttede alligevel at hive manden i retten — APG mente nemlig, at manden skulle betale deres sagsomkostninger, selvom de havde droppet sagen ved Landsretten. Det fandt Landsretten dog ikke var tilfældet, og retten frikendte manden for APG’s krav om erstatning.

Internetforbindelse: Ukendt
Dato: juni 2007
Retsinstans: Vestre Landsret

4) Frikendt i Østre Landsret – sag mod to kvinder

To kvinder blev i Østre Landsret frikendt for ulovlig fildeling, da deres respektive internetforbindelser var trådløse, og dermed kunne benyttes af andre personer. De to kvinder havde ellers begge fildelingssoftware på deres computer.

Du kan læse om dommen hos Comon og i Jyllands Posten.

Internetforbindelse: Trådløs, uden kryptering/kode
Dato: 5.september 2008
Retsinstans: Østre Landsret

Hvad koster det?

Der er faldet en række domme, som sætter et niveau for, hvad det koster at fildele en film ulovligt. De domme, jeg har kunne finde frem til, peger på et prisleje på 70 kr. til 250 kr.

Når der nu udsendes erstatningskrav på 1.500 kr. og opefter, er der altså tale om meget høje beløb. Hvis modtageren af et erstatningskrav er skyldig i beskyldningerne i brevet, taler tidligere domme altså for, at erstatningen er markant lavere.

Hvis man ikke orker en retssag (uanset om man er skyldig eller ej), så kan man altså med god ret tilbyde sagsøger at betale 250 kr. i erstatning for at få sagen lukket. Det er i dette tilfælde vigtigt, at man ikke erklærer sig skyldig i beskyldningerne – det kunne jo være at sagsøger ikke vil acceptere dit tilbud, og i så fald vil din tilståelse kunne blive brugt imod dig ved en retssag.

Der er brug for, at rigtig mange går i retten mod advokaterne for at stoppe disse umoralske trusler imod gode borgere.  Advokaterne bag brevene kender med sikkerhed til ovenstående domme. De ved således også, at en ip-adresse ikke er tilstrækkeligt til at fastslå ansvar.

Begge udgaver af det nye brev med erstatningskrav, jeg har haft adgang til at læse, fremstår objektive og informerende, men orienterer udelukkende om forhold, som taler for, at modtageren har begået et lovbrud.

Endelig er advokatfirmaet Njord så uetiske, at de starter et forhør i brevet ved at stille to konkrete spørgsmål, som kan skade borgerens sag, hvis de besvares. Den professionelle jurist forsøger at kriminalisere den normale borger. 

Opsummering

Hvis din internetforbindelse er tilsluttet til en trådløs forbindelse uden password, vil du blive frikendt i en retssag, hvis der ikke er andre forhold som taler for, at du er skyldig. Tidligere domme peger på, at det er nødvendigt med en tilståelse af, at ”piraten” har benyttet det pågældende fildelingsnetværk, eller at der har været en decideret ransagning af piratens hjem og computer.

Hvis du er skyldig i påstanden om at have fildelt en film ulovligt, vil sagsøger være berettiget til erstatning. Formentlig i størrelsesordenen 70 kr. – 250 kr. per film.

Danmark har brug for borgere, som tager disse sager til retten, så vi kan få stoppet useriøse advokater som Njord og OPUS. Som oprethavslovgivningen pt. er indrettet, risikerer alle danskere uforvarende at blive kriminelle  og omvendt – at lovlydige borgerne modtager breve med trusler om erstatning.

The following two tabs change content below.

Claus Pedersen

Har du noget at bidrage med?