Trods en stadig strøm af kommissioner, reformer og initiativer har det danske samfund store problemer med aktivering og integration.

Senest har regeringen — sammen med de øvrige partier i blå blok — etableret et nyt “moderne kontanthjælpsloft”. Betimeligheden har været livligt debatteret og bølgerne er gået højt – næsten med mindelser om tidligere tiders ”sociale massegrav”.

Den angivelige hensigt er at få 700 flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde, men samtidig – lyder kritikken — forringes levevilkårene for 30.000 mennesker og loftet risikerer at føre til flere hjemløse og flere udsatte børn.

Loven rammer nemlig både de kontanthjælpsmodtagere som er syge, de, som har sociale problemer, de, som har skånehensyn som følge af gigt, diskus­prolaps, angstlidelser eller andet, samt de, som er så uheldige at være ramt af manglende uddannelse, eller hvis kompetencer ikke efterspørges af arbejdsgiverne.

Problemets omfang

Ambitionen om at kontanthjælpsloftet vil føre til at 700 kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse skal holdes op mod problemets omfang:

Inklusive personer på arbejdsløshedsdagpenge og folk i forskellige former for støttet beskæftigelse er der i Danmark knap 800.000 på overførselsindkomst.

Strømmen af flygtninge og asylansøgere vil uvægerligt betyde, at antallet på offentlig forsørgelse vil stige yderlig i de kommende år.

Kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloftet blev formelt stemt igennem i Folketinger før Påske. Lovændringen indebærer, at der indføres et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlig hjælp. Der skæres altså ikke i selve kontanthjælpssatsen, men der lægges et loft for, hvor meget man kan modtage i alt. Kendsgerningen er, at mange kontanthjælpsmodtagere ud over kontanthjælpen får boligstøtte og den såkaldt særlige støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje udgifter til bolig.

Loftet betyder, at et gift par med to eller flere børn maksimalt vil kunne modtage 14.416 kroner om måneden.

Børnepenge og støtte til daginstitutioner er ikke omfattet.

Derudover indføres der en 225-timers regel, som betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal kunne dokumentere, at de har haft mindst 225 timer i ”ordinær, ustøttet beskæftigelse” i løbet af det seneste år for at bevare retten til fuld hjælp.

Kun tiden kan vise, om kontanthjælpsloftet vil føre til, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i varig beskæftigelse. 

Trepartsaftale om integration

Der er brug for ”et paradigmeskifte i integrationsindsatsen”, lyder det i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration fra den 17. marts 2016.

Bedre integration af flygtninge på arbejdsmarkedet har været en topprioritet for regeringen de seneste mange måneder. Sidst i september afholdt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) et topmøde i sin embedsbolig Marienborg, der skulle sætte skub i sagerne, og ved trepartsforhandlingerne har regeringen igen sat problemet øverst på dagsordenen.

Problemet består i, at kun 28 procent af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alderen 25–64 år i 2014 var kommet i arbejde efter 3 års deltagelse i integrationsprogrammet.

Erfaringerne med integrationen af flygtninge og asylansøgere viser, at selv efter flere års ophold i Danmark kommer under en tredjedel i job. Tilstrømningen af asylansøgere er i øjeblikket på omkring 25.000 om året og integrationsudgifterne udgør 6,5 mia.kr. — i de kommende år stigende til over 10 mia. kr. om året.

Men hvor nyskabende er den nye aftale? Aftalen omfatter 32 initiativer, men – for korthedens skyld – kan initiativerne opdeles de gode tiltag, de virkningsløse tiltag og de virkelig ondskabsfulde tiltag.

Det gode ved aftalen er, at arbejdsgiverne nu kan ansætte flygtninge og indvandrere til en lavere løn – mellem 50 og 120 kroner i timen. Det har været efterlyst fra mange sider, selv af generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.

En skatteyderbetalt bonus på 40.000 kroner for at ansætte en flygtning burde også kunne motivere både offentlige og private arbejdsgivere.

Det er også positivt, at man nu går i gang med tidligt at screene kompetencerne hos flygtninge og familiesammenførte, allerede mens de søger asyl, og at de som udgangspunkt bliver opfattet som parate til at tage et job og ikke som sociale klienter.

Det negative ved aftalen, og det, der får eksperter til at tvivle på effekten, er, at det fortsat er forbundet med en del bureaukrati at benytte ordningen. Den ny integrationsgrunduddannelse, IGU, er ikke indslusningsløn og vil ikke have samme effekt. Der er tale om et uddannelsesforløb på to år og i løbet af de to år skal flygtningen uddanne sig i 20 uger, hvor han eller hun ikke er på jobbet.

Helt eksplicit står der i aftalen, at det er ”helt centralt”, at den ny ordning ikke ”forringer andre gruppers muligheder for varig tilknytning til det danske arbejdsmarked”. Til minussiden hører desuden, at indvandrerne efter de to år har ret til dagpenge, som ligger højere end den hidtidige løn. Det sender et forkert signal.

Spørgsmålet er, om det er nok til at få en arbejdsgiver til at ansætte en person, som ikke taler dansk, og som kommer med en anden kulturel baggrund og andre kvalifikationer. Vil den lille café, det lille gartneri eller rengøringsfirmaet indskibe sig i sådanne uddannelsesforløb, eller vil de fortsat foretrække dansk eller østeuropæisk arbejdskraft, selv om lønnen er højere?

Det vil tiden vise, og håbet har man lov at have. Men hvis indvandreres integration på det danske arbejdsmarked efter ordningens udløb om tre år er lige så miserabel som i dag, er det svært at se, at der er nogen vej uden om en egentlig indslusningsløn.

Topartsdrøftelser med kommunerne

Udover ”paradigmeskiftet i integrationsindsatsen” har opartsdrøftelserne ført til en vis imødekommelse af kommunerne.

Landets borgmestre kan se frem til at få 2,4 milliarder kroner fra næste års omstridte omprioriteringsbidrag retur i 2017 øremærket til kernevelfærd. Omprioriteringsbidraget indebærer, at de 98 kommuner fra 2016 til 2019 skal spare en procent af de samlede udgifter. Det beløber sig samlet til i omegnen af 7,7 milliarder kroner i perioden.

Det virker som Ebberød Bank – først skal kommunerne indbetale omprioriteringsbidrag til staten, som herefter fordeler pengene til ”kernevelfærd”. Ud over det utålelige indgreb i det kommunale selvstyre, vil manøvren også betyde en forstærket omfordeling mellem kommunerne.

Spørgsmålet er, om ikke en reform af jobcentrene ville have større betydning for at få folk overflyttet fra kontanthjælp til beskæftigelse?

En reform af jobcentrene kunne måske også betyde, at der kunne spares en hel del skattekroner, og at vi ville få et beskæftigelsessystem, der rent faktisk hjalp mennesker i stedet for at gøre dem hjælpeløse.

Landets 94 kommunale jobcentre har ansvaret for aktiveringen. De årlige driftsudgifter løber op i mere end 8 mia. kr., men man aner ikke hvor mange mennesker jobcentrene får sendt i arbejde. Den eneste sikre beskæftigelsesvirkning er, at systemet giver fast arbejde til mere end 9.000 mennesker.

Beskæftigelsesreform

Systemet, der i Danmark skal sikre adgangen til arbejdsmarkedet, er omfattende, bureaukratisk og dyrt , men det værste er, at det tydeligvis ikke virker. Der er udviklet allehånde ordninger: 80/20, job– og virksomhedspraktik og løntilskud, og meget andet — men det virker ikke.

Systemet har ellers for nylig været underkastet en grundig politisk vurdering i forbindelse med den ”reform” af beskæftigelsesindsatsen, der blev aftalt mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative i juni 2014.

En gennemgang af aftalen illustrerer, hvorfor systemet leder tanken hen på et Kafkask bureaukrati og man får også et fingerpeg om, hvorfor det ikke virker.

De første elementer af reformen trådte i kraft 1. januar 2015. Det drejer sig om:

  • Afskaffelse af gentagen aktivering
  • Styrket indsats sidst i ledighedsperioden
  • Omlægning af driftsrefusion
  • Målretning af offentligt og privat løntilskud
  • Målretning af jobrotationsordningerne
  • Regional uddannelsespulje
  • Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse
  • Målrettet voksenlærlingeordning
  • Styrkede muligheder for læse-, skrive– og regnekurser
  • Virksomhedsindsats og trainee-indsats
  • Kompetenceudvikling af medarbejdere i jobcentre og a-kasser
  • Otte nye regionale arbejdsmarkedsråd
  • Afskaffelse af G-dage for korttidsansættelser
  • Fokus på kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed

Allerede her må man give op; Hvad er jobrotation og hvad er G-dage? Om det sidste viser det sig, at en arbejdsgiver under visse betingelser betale for de første tre ledighedsdage – også kaldet G-dage.

  1. juli 2015 trådte følgende elementer i kraft:
  • Nyt tidspunkt for første ret og pligt-tilbud
  • Kontaktforløbet i a-kassen og jobcentret (første fælles samtale 1. juli 2016)
  • Styrkede muligheder for opfølgning på rådighed
  • Pulje til uddannelsesløft
  • Ret til realkompetencevurdering
  • Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder
  • Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder
  • Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner

Trinvis ikrafttræden efter 1. juli 2015:

  • Digitalisering af voksenlærlingeordningen – træder i kraft medio 2016
  • Joblog for ledige – implementeres trinvis med fuld indfasning primo 2016
  • Selvbooking – træder fuldt i kraft primo 2016
  • Afklarings– og dialogværktøjet – implementeres trinvist frem mod fuld indfasning 1. januar 2017.

Produktionspanelet

I midten af maj 2015 afleverede det af den daværende SR-regering nedsatte ”Produktionspanel” deres anbefalinger til regeringen. Panelet, der havde Niels B. Christiansen fra Danfoss A/S som formand og CO-industris og Dansk Metals formand, Claus Jensen som næstformand, påpegede 3 vigtige forhold, der skulle gøres noget ved:

1) Produktionserhvervenes investeringer, der siden finanskrisen har været faldende.

2) Opprioritering af den tekniske forskning således at den udgør mindst 20 pct. af de samlede investeringer i forskning og udvikling.

3) Manglen på højt kvalificerede faglærte og folk med en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse en alvorlig barriere for danske produktionsvirksomheder.

Om det sidste forhold gjorde panelet opmærksom på, at alternativet til at løse denne udfordring er, at virksomheder og arbejdspladser flytter ud af Danmark. En stærk og veluddannet arbejdsstyrke, hvis kompetencer matcher virksomhedernes ønsker og krav, er en afgørende forudsætning for økonomisk vækst.

Panelet var samtidig kritisk over for den nuværende beskæftigelsesindsats og ikke mindst AMU-systemet fik drøje hug: Det nuværende AMU-system tager udgangspunkt i et industrisamfund, der ikke længere eksisterer. AMU-systemet er forældet.  Der er brug for et efteruddannelsesudbud, der er mere fleksibelt og tilpasset i tid og sted til de behov, virksomhederne nu engang har.

Dagpengekommissionen

Dagpengekommissionen blev nedsat i juni 2014 af den tidligere regering. Den 19. oktober 2015 modtog regeringen kommissionens samlede anbefalinger til et nyt dagpengesystem, og meget hurtigt indgik regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i oktober 2015 en dagpengeaftale, som Radikale Venstre efterfølgende tilsluttede sig.

Samme kreds af partier indgik i december 2015 i tillæg hertil en aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer. Lovforslaget, der udmønter de to aftaler, er i øjeblikket i høring, men ændringerne ventes at kunne træde i kraft 1. januar 2017.

Målet med de to aftaler er angiveligt at understøtte, at forsikrede ledige får et tydeligere incitament til at stå til rådighed for alle typer beskæftigelse – også korttidsansættelser og laverelønnet arbejde på overenskomstmæssige vilkår. Samtidig styrkes incitamentet til at tage arbejde undervejs i ledighedsperioden. Det gælder også deltidsansattes incitament til at påtage sig fuldtidsarbejde.

Fælles for den tidligere og nuværende regerings mange spredte og usammenhængende initiativer er, at de ikke har udsigt til at opfylde de ønskede mål: at integrere tilflyttere til Danmark i det danske samfund og flytte folk fra passiv forsørgelse til varig beskæftigelse.

 

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?