Erhvervs– og vækstminister Troels Lund Poulsen er efter sigende i gang med at udarbejde en ny vækstplan.

Målet er angiveligt, at Danmark skal have det maksimale ud af den såkaldte ”fjerde industrielle revolution”, som vil slå igennem med stadigt større kraft i de kommende år.

Troels Lund Poulsen har en presserende opgave – væksten i Danmark er tæt på at gå helt i stå.  Mens sammenlignelige lande som Sverige oplever vækst og fremgang og for længst har indhentet det efterslæb, der opstod efter finanskrisen i 2008-09, hænger Danmark stadig i bremsen. De seneste prognoser for indeværende år taler om en beskeden vækst på 1,1 – 1,2 pct.

Forslag fra organisationer, virksomheder og universiteter

Troels Lund Poulsen er ikke alene – tunge organisationer, virksomheder og universiteter bidrager gerne med gode forslag.

Novo Nordisk Fonden har således netop præsenteret en ny rapport, der viser, at offentlige investeringer i forskning har positiv effekt på samfundsøkonomien og skabelsen af nye arbejdspladser. Rapporten -”Forskningsøkonomi – 3 samfundsøkonomiske effektanalyser af investeringer i forskning i Danmark” – bruges af både Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, og Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet, til at agitere for et større ambitionsniveau i den offentlige forskning.

Det skal dog nævnes, at Krogsgaard Thomsen også argumenterer for at højne kvaliteten i uddannelserne inden for life science og behovet for højere grad af studieintensitet, feedback og engagement. Krogsgaard Thomsen nævner også, at det bør være en målsætning at få Danmark i top over regioner, der er attraktive for internationale life science-talenter.

Den såkaldte forsker-ordning, der sikrer en lempelig skattemæssig behandling af forskere og nøglemedarbejdere, er tydeligvis ikke tilstrækkelig. I dagbladet Børsen agiterer Novo Nordisk den 21. april 2016 for at forskerskatteordningen forlænges, så den gælder otte-ti år mod de nuværende fem år. Men det vil næppe være tilstrækkeligt til at tiltrække internationale kapaciteter.

Topchefen for Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, bekræftede over for Berlingske Tidende den 20. september 2015, at det helt store problem er at tiltrække talenter fra udlandet, der ikke bare vil være her i tre, fem eller syv år , men brænder for en karriere i Mærsk hele vejen op gennem systemet.

”Vi vil gerne have flere udenlandske talenter, der kommer til Danmark på permanent ophold. Løsningen på det er ikke en forskerordning, men en beskatning, der flugter med beskatningsniveauet i andre lande”.

Fokus på forskning

Selvom skatte– og afgiftstrykket i Danmark er en afgørende barriere for en positiv udvikling i samfundsøkonomien, retter kritikken fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Novo Nordisk og Københavns Universitet sig især mod regeringens justeringer af bevillingerne til den offentlige forskning.

Faktum er, at Danmarks offentlige investeringer i forskning og udvikling siden 2007 er steget og befinder sig på det højeste niveau nogensinde. Den private sektors investeringer er i samme periode stagneret i både kroner og ører og i forhold til bruttonationalproduktet, BNP.

De foreslåede besparelser på 1,4 mia. kr. på det offentlige forskningsbudget, skal ses i forhold til, at de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) ifølge Danmarks Statistik i 2015 var budgetteret til 21,8 mia. kr. svarende til 1,10 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

Organisationerne anerkender, at niveauet for universiteternes basisfinansiering, fri forskning og grundforskning er fastholdt, men kritiserer besparelserne på de virksomhedsrelaterede forsknings– og udviklingsmidler.

Dansk Industri og Dansk Erhverv anerkender behovet for besparelser i en situation, hvor der desværre er udsigt til, at de samlede offentlige udgifter i Danmark i 2016 vil udgøre næsten 1150 mia. kr. og dermed et fortsat behov for at opretholde et kvælende skatte– og afgiftstryk.

Det forekommer dog hyklerisk, når organisationerne farer i blækhuset, så snart den stramme udgiftspolitik berører de øremærkede virksomhedstilskud.

Hvordan stimuleres den private forskning og udvikling?

De offentlige investeringer i forskning og udvikling på 1,04 (i 2013) pct. af BNP placerer ifølge Innovation og Forskning 2016 fra Danmarks Statistik Danmark som det land i EU, der investerer fjerde mest i offentlig forskning og udvikling.

De private investeringer i forskning og udvikling udgjorde ifølge samme rapport 2,0 procent af det danske BNP.  Det placerer Danmark på en syvendeplads i forhold til erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling.

Danmark vil således nu og i de kommende år opfylde EU’s Barcelona-målsætning om, at investeringer i forskning og udvikling skal udgøre mindst tre procent af BNP.

Danmark ligger i øjeblikket på en 6. plads blandt OECD-landene – efter Israel, Sydkorea, Japan, Finland og Sverige. Det ville imidlertid være særdeles ønskeligt, hvis de private investeringer i forskning og udvikling kunne øges, således at Danmark frem mod 2020 kommer blandt de fem OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling målt i procent af BNP.

Selvom den økonomiske vækst lader noget tilbage at ønske, forekommer det, at mange virksomheder i disse år har en ganske pæn indtjening, aktiekurserne er høje og der udbetales store udbytter til ejerne. I den situation er det bemærkelsesværdigt, at de private investeringer er historisk lave. Det er det virkelige problem!

Det ville være mere nyttigt, hvis Dansk Erhverv, Dansk Industri og Novo Nordisk kunne delagtiggøre os i deres forslag til hvordan de private FoU-aktiviteter øges. Synspunkter fra Københavns Universitet og andre er også særdeles velkomne.

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?