Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget at angribe Syriens forsvarsløse og mørbankede befolkning.

Fakta og beviser spiller ikke længere nogen nævneværdig rolle, krigsgrundlaget er baseret på løgn og propaganda. I dagens Danmark tages den slags beslutninger udelukkende på baggrund af følelser, frygt og fremmedhad.

Dette indlæg er syndikeret fra Du er Journalist.

Politikerne fortæller os blot, at en lille håndfuld mennesker i et fremmed land er væmmelige og ikke kan lide os. Derfor må vi naturligvis angribe og bombardere, dræbe, lemlæste og torturere vedkommende lands befolkning, destruere deres byer og sende millioner af kvinder, børn og mænd på flugt. Politikerne og medierne sælger et voldsomt angreb på fremmede mennesker i fjerne lande som et forsvar for vort eget. 

På samme tid skærer de danske politikere ned på fremtiden, brænder broerne til fortiden og sparker til dem, der trænger til hjælp nu og her. Politikerne håner syge og arbejdsløse mennesker og kalder dem dovne nassere. Man tager fra de fattige og giver til de rige. Der skæres ned på uddannelser, sociale ydelser, sygehuse, offentlig transport og ulandsbistand, samtidig med at man vil give skattelettelser til de rige og erhvervslivet. Man forærer generøse pengegaver til bankerne.

Miljølove rulles tilbage. Der tages ikke længere skridt fremad mod et bedre klima eller overgang til vedvarende energi, men derimod skridt tilbage mod mere forurening. Der sælges ud af befolkningens fælleseje. Sidst solgte man dele af landets energiforsyning til dømte kriminelle børshajer på Wall Street og lod tilmed handlen gå uden om de hårdt trængte amerikanske skatteydere via skattely i Luxembourg. Minimalstaten er målet; den totale privatisering af det offentlige er vejen.

Hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at være bange for. Men det har de danske politikere åbenbart. De har indført mørklægningslove, som skjuler og beskytter dem, og har samtidig øget den i forvejen massive overvågning af den danske befolkning. Politikerne har hævet sig selv over danske og internationale love, konventioner og menneskerettigheder, mens borgerne underkastes loven ned til mindste paragraf.

Samvittighedsfulde og empatiske danskere, som hjælper jødiske flygtninge til Sverige, dømmes for menneskesmugling. Whistleblowere, som afslører statens krigsforbrydelser og korruption, sættes i den offentlige gabestok, fængsles og karaktermyrdes. Politikerne og medierne udråber hånligt systemkritikere og anderledes tænkende til konspirationsteoretikere.

Politikerne vil indsætte militær i gaderne, et militær, som har været med til at bombe, beskyde, fængsle, dræbe, lemlæste og torturere uskyldige mennesker i mindst fem lande – Syrien bliver det sjette – siden 1999. Militær i gaderne er lig med militær undtagelsestilstand. Demonstrationer og protester mod den danske regering kommer til at foregå bag en mur af maskingeværer og pansrede mandskabsvogne, og i luften over os hænger vores splinternye bombefly til 30 mia. kroner.

Vores politikere er dybt kriminelle, magtliderlige, grådige og ødelagte mennesker.  Det samme gælder embedsmændene. Hele systemet er råddent og bundkorrupt. Folketingspartiets 179 medlemmer kan gøre, hvad de vil, uden at blive stillet til ansvar over for hverken retssystem, medier eller befolkning.

For hver dag der går, fører de os endnu et skridt mod afgrunden. Men vi gør intet. Vi lader dem fortsætte, uanset hvad de gør. Danske medier og journalister beskytter dem. Vi stemmer på dem ved det ene valg efter det andet. Vi betaler deres fede pensioner og luksuslejligheder. De bruger vores samfund som et springbræt til internationale topposter. De vælter sig i pengeklubber. De begår folkemord og tortur. De overvåger og aflytter os.

Men uha nej, det er jo et demokrati, vi lever i, og så må vi følge systemets spilleregler som lydige samfundsborgere. Endelig ikke bryde ind og sige et par borgerlige ord. Man skal jo behandle politikerne med anstændighed og respekt. Ikke ødelægge den hyggelige stemning.

Og det hele bliver nok meget bedre ved næste valg, når vi kan stemme på nøjagtig de samme politikere endnu en gang. Det hele bliver meget bedre med en rød regering. Det hele bliver meget bedre med en blå regering. Og derefter en rød. Og så en blå. Men så skal de røde nok redde os fra de blå. Tilbage til blå. Rød igen. Blå. Rød. Blå.

Hvem går først på gaden – militæret eller befolkningen? 
The following two tabs change content below.
Et apolitisk kommentarspor til den medieskabte virkelighed, skrevet af nordjyden Pat Pending. Han er bosat i Austin, Texas.

Nyeste indlæg af Du er Journalist (se alle)

Har du noget at bidrage med?