Torsdag den 19. maj 2016 blev Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om indholdet i en Naturpakke.

Naturpakken omfatter indsatser vedrørende

  • Biodiversitetsskov
  • Videreførte naturindsatser
  • Natur og biodiversitet
  • Bynatur og friluftsliv
  • Det åbne land og landmanden som naturforvalter
  • Moderne naturforvaltning og afbureaukratisering

De samlede omkostninger angives til 363,5 mio. kr. i 2016 – 2019.

Partierne tilkendegiver i aftalen, at de “er enige om at iværksætte én yderligere kvælstofreducerende indsats” – den eksisterende ordning med kompensation til landmænd med efterafgrøder udvides med knap 66.000 hektar. Kvælstofreduktionen i 2017 anslås til cirka 200 ton og cirka 430 ton i 2018.

Med henvisningen til den eksisterende ordning menes den frivillige efterafgrødeordning i 2017 og 2018, der blev etableret med aftalen om Fødevare– og landbrugspakken af 22. december 2015. Ordningen skal resultere i udlægning af flere efterafgrøder, hvilket skal tilvejebringe en kvælstofeffekt.

Efterafgrøderne målrettes områder med risiko for forringelse i henholdsvis kystvand og grundvand med henblik på at forbedre miljøtilstanden.

Kravet fra De Konservative har lydt på samlet 624 ton mindre kvælstofudledning, hvis ikke blå bloks grønne parti skulle vende sig mod rød blok. Dette er krav er altså godt og vel imødekommet.

Til gengæld er Det Konservative Folkepartis krav om flere sammenhængende nationalparker, incitamenter for kommunerne til naturgenopretning og udlæggelsen af 50.000 hektar statsskov som uberørt skov kun delvist imødekommet.

Aftalen om Naturpakken er den foreløbige kulmination på det langstrakte forløb, der startede med den omdiskuterede landbrugspakke.

Daværende miljø– og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) blev i den forbindelse beskyldt for at pynte på tallene om pakkens miljøpåvirkning. Det fik De Konservative til i sidste ende at vælte hende som minister.

Skov

Allerede i forbindelse med forhandlingerne om Fødevare– og Landbrugspakken blev det bebudet, at der ville være fokus på skovområdet. Noget tyder på, at i forhold til biodiversiteten kan initiativer i skove have betydelig større effekt end initiativer i det åbne land. Langt flere arter vil kunne sikres såfremt arealer med statsskov udlægges som urørt skov.

Større fokus på skovene kan også bidrage til borgernes rekreative udbytte af naturen og derfor vil der også være fokus på at naturplan Danmark kommer til at omfatte mere bynær natur.

Partierne er således enige om, at der skal udlægges 13.300 hektar statsskov til såkaldte biodiversitetsformål. Det svarer til et areal større end Samsø og skal lægges oven i de 9000 hektar urørt skov og anden biodiversitetsskov, der allerede findes på statens arealer i dag.

Der indføres samtidig foranstaltninger, der øger andelen af private skove til biodiversitetsformål fra 2.700 hektar til 6.000 hektar. Det samlede skovareal, der herefter disponeres til biodiversitetsformål, vil udgøre 28.300 hektar.

Etableringen af biodiversitetsskov er ikke uproblematisk og sker ikke fra den ene dag til den anden. Ifølge aftalen vil udlægningen til biodiversitetsskov ske gradvist. Under indfasningen udtages økonomiske værdier over de næste 10 år for løvskov, mens der for plantager med nåletræ sker en indfasning over 50 år for at sikre højere biodiversitetspotentiale ved bl.a. at konvertere nåleskoven og samtidig udtage økonomiske værdier.

De nye udlagte arealer vil omfatte hele skove eller dele af større skove inklusiv mindre åbne arealer som fx skovmoser, skovenge mv., som er en naturlig del af skoven. Der udarbejdes i 2016 en plan for udlægning, der fastlægger proces mv.

De private skovejere tilbydes mulighed for at udlægge skov til biodiversitetsformål. Udlæg på private arealer skal ske på frivillig basis og mod kompensation. En model for udpegning af urørt skov og anden biodiversitetsskov på private arealer drøftes med interessenterne.

Udlægningen af skov på private arealer sker over de næste 10 år. Det forventes, at der vil blive udlagt op mod 3.300 ha til urørt skov og anden biodiversitetsskov på private arealer.

Der vil dermed samlet kunne opnås op til 28.300 ha urørt skov og anden biodiversitetsskov.

Miljø– og fødevareministeren indførte i foråret 2016 et midlertidigt hugststop for at sikre, at der ikke blev fjernet biologiske værdier fra ministeriets skove før indgåelse af aftale om en Naturpakke. Aftaleparterne er enige om, at hugststoppet videreføres i en tilpasset form, hvor der efterlades minimum 20 træer pr. ha. Ind til ny urørt eller anden biodiversitetsskov er udpeget (tidligst 2017).

Hugststoppet ophæves herefter på de arealer, der ikke bliver udpeget til biodiversitetsskov.

Danmarks officielle biodiversitetsstrategi

Naturpakkens indsatser skal indgå i en samlet afrapportering af Danmarks internationale forpligtigelser i forhold til EU og FN til at udarbejde en biodiversitetsstrategi i løbet af 2016 sammen med eksisterende indsatser på naturområdet, herunder Natura 2000-planlægningen.

Naturplanen er regeringens samlede naturpolitik, der skal bidrage til at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed inden 2020.

Vi har som nation en stærk forpligtelse til at tage vare på det naturgrundlag, vi giver videre til fremtidige generationer, men vi har også en praktisk interesse i at imødegå tabet af biodiversitet. Ikke mindst i lyset af de forventede klimaændringer er det nødvendigt, at livsformer med særlige egenskaber bevares.

Det gælder tørkeresistente planter, husdyr som kan overleve under barske vilkår, eller planter, der kan tåle højere saltkoncentrationer eller som har en indbygget modstandskraft mod sygdomsangreb.

I Danmark er andelen af uberørte naturområder begrænset. Globalt set bliver der drevet landbrug på over 40 pct. af landjorden — i Danmark er andelen helt oppe på omkring 60 pct. mens omkring 13,5 pct. af landjorden henligger som naturområder.

Årsagen til at andelen af naturområder er mindre i Danmark end i de fleste andre lande er befolkningstætheden og udnyttelse af arealer, der er velegnede til landbrug. Landet er sammenlignet med mange andre lande uden de bjergområder, ørkener, sumpområder og andre udyrkbare naturtyper, der kunne trække andelen af naturarealer op.

Til gengæld ligger Danmark generelt højt i internationale sammenligninger af beskyttelsen af marine områder.

Bæredygtige produktionssystemer i landbrug, skovbrug og fiskeri er forudsætningen for den umiddelbare økonomiske aktivitet, men produktionssystemerne har tillige betydning for beskyttelsen af havene, skovene og andre sårbare økosystemer, der er afgørende for biodiversiteten.

Biodiversiteten — det at der er en stor variation i plante– og husdyrudvalget — og i det hele taget mangfoldighed i naturen — har ikke kun værdi i sig selv. Det er en afgørende forudsætning for, at vi har tilstrækkelige valgmuligheder, når der i fremtiden skal fremavles nye egenskaber, for at der findes tilstrækkeligt med sunde fødevarer til en verdensbefolkning, der vil vokse i den forudsigelige fremtid.

Vi er afhængige af få arter

Videnskaben har indtil videre identificeret omkring 1,4 mio. dyr og planter på Jorden, som vi alle i større eller mindre grad er afhængige af. I medierne omtales ofte prognoser, der forudser, at op til 1 mio. arter er på vej mod udryddelse.

Én årsag kan være drivhuseffekten og den globale opvarmning, men aktiviteter som bosætning, byudvikling, anlæggelse af veje og den intensive udnyttelse af jorden til landbrug og skovbrug kan meget vel have en endnu større og umiddelbar negativ indflydelse på biodiversiteten.

Mange tror fejlagtigt, at der indgår en meget bred vifte af kulturplanter og husdyr i biodiversiteten i landbrug og fødevareproduktion. Kendsgerningen er, at menneskeheden er næsten totalt afhængig af blot 14 pattedyr og fuglearter. På planteområdet er afhængigheden endnu mere udtalt — hvede, majs, ris og kartofler forsyner os med halvdelen af vores vegetabilske energiforsyning.

Effektivisering eller biodiversitet

I Danmark har effektiviseringshensyn i det moderne, højteknologiske landbrug og andre forhold allerede i dag betydet en kraftig indskrænkning af biodiversiteten i landbruget. Det samme har om end i mindre grad gjort sig gældende i det moderne skovbrug.

Tungtvejende økonomiske hensyn tilskynder i dag landmændene til — sammenlignet med de såkaldte gode, gamle dage for få år siden — at anvende langt færre, og ofte de samme, højtydende arter af dyr og planter. Den umiddelbare fordel er naturligvis et større økonomisk udbytte for den enkelte landmand.

I den globale sammenhæng betyder det, at fødevareproduktionen har været stærkt stigende i en grad, så vi i dag faktisk teknisk ville være i stand til at udrydde sulten i verden.

Der er ingen grund til at antage, at denne udvikling ikke vil fortsætte i Danmark — og snart overalt i kraft af globaliseringen. Den med rette berømmede ”grønne revolution”, der i 1970erne sikrede meget betydelige og velkomne stigninger i fødevareproduktionen i ulandene, var i høj grad baseret på systematisk udvælgelse af færre og højt ydende arter i kombination med massiv anvendelse af gødning og pesticider.

Biologisk mangfoldighed skal sikres

EU’s landbrugspolitik sikrer og forudsætningen for økonomisk støtte er at landbrugsdriften generelt er bæredygtig og lever op til moderne agro-økologiske principper. Desuden er der særlig støtte til mindre rentable produktionsformer, som i højere grad sikrer den biologiske mangfoldighed, miljøet, landskabelige og naturmæssige værdier. En væsentlig del af de såkaldte landdistriktsmidler fra EU’s landbrugspolitik bidrager således til et langsigtet mere bæredygtigt landbrug.

Politikken forudsætter, at der i befolkningerne er forståelse for, at landbruget må kompenseres for at afstå fra det normale og driftsmæssigt motiverede fokus alene på de størrelsesøkonomiske forhold.

Håndfaste lovmæssige reguleringer kombineres med tilskud til økologi og andre produktionsformer, sikring af merpriser på produkter, offentlige indkøbspolitikker, der sikrer bedre markedsadgang og støtte til eksportfremme m.v.

Omkostningen er umiddelbart udgifterne til en sådan støttepolitik, men tillige på sigt et uundgåeligt produktionstab. Disse omkostninger, der i Danmark alene vil være af økonomisk karakter og derfor måske politisk acceptable, kan i den globale sammenhæng få nok så alvorlige konsekvenser for fødevareforsyningen i mange ulande.

Landbruget kan forvalte forskelligheden

Globalt set bliver der drevet landbrug på over 40 pct. af landjorden — i Danmark er andelen helt oppe på omkring 60 pct. — og derfor har verdens bønder et særligt ansvar for biodiversiteten.

Det moderne konventionelle landbrug kan gennem anvendelsen af de rette dyrkningsteknikker, med skånsom jordbehandling, reduceret brug af pesticider, optimal gødskning m.v. opretholde den skrøbelige balance i forhold til de omkringliggende økosystemer.

Der skal også gøres en indsats i det åbne land for at stoppe tilbagegangen i biodiversitet.  Det sker bl.a. ved at sikre flere og bedre levesteder, skabe sammenhæng og iværksætte indsatser for konkrete arter.

Hverken dansk landbrug eller landmændene i ulandene har imidlertid mulighed for at forvalte ansvaret for biodiversitet og bæredygtighed alene. Derfor skal det gøres nemmere for landmænd at lave naturpleje.

Landbruget som ansvarlig naturforvalter

I naturplanen er læhegn et prioriteret indsatsområde. Læhegn kan være værdifulde levesteder og spredningskorridorer for biodiversitet i landbrugslandet og på den måde sikre sammenhængende natur og naturlige trædesten i de dyrkede arealer.

I Danmark har der tidligere været en national tilskudsordning til etablering af nye læhegn og evt. supplement af eksisterende læhegn i det åbne land til gavn for vilde dyr og fugle. I de senere år har læhegn indgået i EU’s landdistriktsprogram, men med Naturaftalen genetableres nu en national ordning.

Ordningen skal fremme og bevare biodiversiteten i det åbne land gennem plantning af spredningskorridorer, læhegn med 3 – 7 rækker beplantning og ”trædesten”.

Lodsejere kan frivilligt søge om tilskud. Ordningen stiller krav til kvaliteten af læhegnene, og projekter med stort potentiale for biodiversitet prioriteres. Ordningen forventes igangsat fra 2017.

Der skal også gøres en forstærket indsats for markvildt. Det går desværre fortsat tilbage for agerhøns, harer, stær, viber, sommerfugle og vilde bier, som lever i det åbne land. Det skyldes bl.a. færre og forringede levesteder.

Der iværksættes med Naturaftalen en målrettet indsats for udvalgte arter i det åbne land, der vil medvirke til at skabe flere levesteder. En ny indsats rummer både indsatser for udvalgte arter og for en bredere vifte af dyr, fugle og insekter. 

Det kan fx være anlæg af vegetationsstriber og insektvolde i landbrugslandet, hvis formål primært er at fremme forholdene for forskellige arter, såvel sjældne, truede som jagtbare arter. Dette vil også fremme vildtbestanden i det åbne land.

Det er positivt, at indsatsen skal tilrettelægges i et samarbejde med Danmarks Jægerforbund, der har en ideel interesse i at opretholde markvildtbestandene.

Flere landmænd mangler viden om naturpleje, da det i dag oftest er en driftsform, der udføres som en side-driftsgren for landmanden eller af hobby– og deltidsbedriftslandmænd. For at understøtte, at flere landmænd laver naturpleje og bliver naturforvaltere skal undervisning i naturpleje på landbrugsuddannelsen styrkes.

Samtidig skal en målrettet efteruddannelsesindsats bidrage til, at landmænd forstår de regler, der er forbundet med at modtage offentligt tilskud til at udføre naturpleje.

Det gode gamle jordfordelingsinstrument er et effektivt redskab til at opnå en bedre og mere robust natur. Jordfordeling sker i en større forhandlingsproces, hvor mange landmænd på samme tid kan bytte jord med hinanden via en uvildig mægler for at opnå en mere hensigtsmæssig placering af arealerne. Der afsættes igen en national pulje til at supplere den EU-finansierede jordfordelingsindsats i forbindelse med vådområdeindsatsen.

Den nationale pulje skal gøre det muligt at supplere de eksisterende vådområdejordfordelinger med jordfordelinger med andre formål, såsom natur og generel arrondering. Dette vil give en større fleksibilitet i jordfordelingsindsatsen. Det kan fx omfatte udgifter til planlægning og den administrative gennemførelse af jordfordelingsprocesser samt til opkøb af erstatningsjord til brug for selve jordfordelingsprocessen.

Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det drejer sig om en betragtelig del af Danmarks areal, og den nuværende udformning af reglerne betyder, at landmænd tilskyndes til intensiv drift af arealer, der eller ville blive omfattet af §3-reglerne.

Det er en kendt udfordring for mange landmænd, at nogle §3-naturarealer er små og mere udsat for randpåvirkning og derfor mindre egnede som levested for visse dyr og planter. Samtidig kan placering af eksisterende naturområder være en hindring for landmændenes drift og dermed motivation til at pleje naturen.

Det er kompliceret at flytte natur, men i nogle tilfælde kan det på sigt være til gavn for landbruget og naturen. Aftaleparterne er derfor enige om at undersøge mulighederne for at lave erstatningsnatur. Der iværksættes en faglig udredning af, hvilke typer af § 3-natur eller andre arealer, hvor der er indvandret beskyttede arter, som kan indgå i en ordning om erstatningsnatur, og hvordan det kan sikres, at erstatningsnaturen kan etableres med en kvalitet, der på sigt som minimum svarer til den nedlagte natur.

Der findes allerede i de gældende regler muligheder for i særlige tilfælde at nedlægge natur mod at udlægge erstatningsnatur i de tilfælde, hvor der opnås en klar forbedring af naturforholdene.

Bevarelse af den genetiske arv

Aftalen om naturpakken og andre initiativer er vigtige bidrag til at bevare biodiversiteten.  Det er dog ikke sådan, at opgaven med at bevare vores genetiske arv tidligere blev ignoreret.

For 37 år siden tog Danmark og de andre nordiske lande et vigtigt initiativ med etableringen af Nordisk Genbank i Alnarp i det sydligste Sverige. Her ligger i lange rækker af helt almindelige dybfrysere små beholdere med frø af landbrugs– og havebrugsplanter fra hele Norden — og en del af deres vilde slægtninge — indsamlet igennem mange år. Og der er sikkerhedskopier fordelt på lagre bl.a. under fuldstændig sikre og stabile klimatiske forhold i en nedlagt kulmine på Svalbard.

I Ås i det sydligste Norge har Nordisk Genbank for Husdyr en stor viden om de nordiske husdyr. Dyrene findes i levende live på marker og stalde i alle de nordiske lande. Gamle racer, der ofte har været tæt på at uddø, fordi de ikke anvendes i moderne landbrug, men også nutidens racer.

I FN’s landbrugs– og fødevareorganisation, FAO, og i andre internationale fora er der i de senere år foregået et intensivt samarbejde med sigte på at forbedre de enkelte landes muligheder for at bevare den genetiske arv.

I forbindelse med dette samarbejde er der ligeledes en voksende international vilje til at bidrage økonomisk til ulandenes egne bevaringsaktiviteter, der trods alt giver forhåbninger om fremtiden.

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?