Kære elskede babysnut-engel i himlen,

Det er en måned siden jeg skrev sidst, for jeg har haft pc-problemer. Den gamle HP driller og larmer.

Min roomie skal i skifteretten, da den afdøde udlejers kæreste vil være bobestyrer. Det var sgu da på tide, at han gør noget. Men vi bliver nok sat ud herfra, og så er jeg på bar bund igen.

Jeg er ret sikker på, at du er min nye skytsengel, der stadig passer på mig. Jeg skulle hjem med bussen inde fra byen og fandt 150 kr. på gulvet. Jeg satte mig med tanker om at besøge Jens, men jeg havde kun lidt røg med. Med de 150 kr. blev der til tobak og en sixpack.

Uden at spørge har min kontaktperson og psykiater sat en psykolog på mig. Det er jo luksus, for der er jo mange der ikke får den mulighed, gratis. Ved første samtale fløj jeg rundt i min fortid, men ved den næste session vil jeg tale om min sorg over, at du forlod mig.

De har også givet mig mulighed for at tale med rådgivere ved et misbrugscenter, men lige for tiden er jeg næsten clean, udover min hang til øl og lidt røg. Jeg vil dog ikke udelukke centeret, men lige pt. prøver jeg at klare det med psykologen.

Musen er ellers faldet til og er i nærkontakt med den lille hund. De snuser lidt til hinanden, men hun gider ikke at lege med ham. Hun vil gerne ud på altanen og skal så forbi hundens kurv. Det er jo altid sjovt, når hun bliver et krybende gulvtæppe.

Nu skal musen og jeg leve vores efterår på Ærø, det ligger helt fast.

Jørgen og jeg var på Staden og derefter hjemme hos ham i hans nye lejlighed i Mørkhøj. Hold nu kæft, hvor jeg blev skæv. Han har arvet den elevationsseng, som jeg har sovet i en måned. Jeg er så rykket tilbage til afdøde udlejers seng, og i det rum har musen mange gemmesteder, og hun laver selv hule under dynen.

Åh Gud, hvor jeg savner dig. Hvert eneste sekund tænker jeg på dig. Men nu kan jeg høre “Er der nogen i Himlen” uden at tude, hvis jeg ellers er beruset nok.

Nu tuder jeg kl. lort om morgenen, mens jeg skriver dette brev. Jeg røg på druk i går og kan ikke huske, hvordan jeg kom “hjem”.

Babysnut, jeg tilter hvis jeg løber tør for medicin — så står der pludselig — selvmord — på min huskeliste, men jeg glemmer det jo nok, for jeg har for 25 øre alzheimers. Det er jo meget praktisk at glemme slige sager, men når man ikke kan huske noget, lever man jo ikke rigtigt. Det er al det hash og øl, plus mine piller, der styrer min hukommelse. Måske skulle jeg bare gå til misbrugscenteret — det tror jeg, jeg vil gøre i løbet af denne uge.

Vi skriver nu 2. pinsedag, og sommeren står for døren med alle de farer og drukfælder, der hører til, så det er nu, jeg skal trappe ned. Og jeg GØR det!

Det vil du sikkert også sætte pris på.

Hvordan går det deroppe? Fejrer I pinsen? Selvfølgelig gør I det. Chefen og hans søn drikker vel en lille æblemost med et touch af lavendel.

Nu drikker du dig ikke i hegnet med ham der Sønnen, det kan gå galt. Manden er jo en liderbuk.  Og du ved, at vi ikke har sex med andre, om vi så skal vente i 1000 år.

Klokken er halv otte, denne pinsemorgen og solen, den danser en inciterende flamingo i min dobbeltseng. Men jeg ER alene, selv i selskab, for du er her ikke, selvom du er her. De siger, at du er her rundt om mig hele tiden. Men jeg kan ikke se dig. Hvor er du? 

Åh, baby — lige NU er det kun Musen, der holder mig til livet. Sidses kattemor mener, at jeg skal aflive hende, men det sker bare aldrig!

Det er nok farligt at have disse tanker, og “de” ved det — det er jo derfor, jeg har psykolog på. Jeg ævlede også om selvmord for et par uger siden, da jeg var oppe at vende på Akutten, fordi jeg løb tør for Seroquell. Tænk, jeg er så afhængig af det lort, at jeg ikke kan bære bare en dag uden.

Nå, jeg kom for tidligt op, og hvis jeg havde nogle sovepiller, ville jeg tage et par stykker og bare sove til i eftermiddag. Men een ting kan jeg gøre: Gå ind og lægge mig med Musen. Jeg hører ikke stemmer, men jeg tænker mig til, hvad du ville sige nu: “Gå så ind og læg dig med Musen!” OK, så gør jeg det.

Det er lidt sjaw med mine breve. Jeg skriver helt automatisk uden at tænke. Når jeg taler, glemmer jeg tit et ord midt i en samtale, men på skrift glider det bare.

Babysnut; hils nu alle jeg kender deroppe — og gør noget for børnene hernede. Vi klarer den aldrig uden jeres hjælp. 

Tusind kys og kærtegn

Din Bad Boy, forever

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?