Politiken bringer i denne uge en fotoserie – dens ”læsere” foretrækker jo af indlysende årsager at kigge billeder – med vrede indvandrerkvinder. De er dog angiveligt ikke vrede over den racisme, de møder i det danske samfund, hvor dette køn typisk bliver drukket fulde og defloreret på bagsædet af en bil for efter de obligatoriske kønssygdomme og aborter at blive solgt til Netto.

Vi taler om LYDIGE kvinder. Førsteprisen i Årets Pressefoto   – også kaldet RIEFENSTAHL-PRISEN – er hjemme!

Andetsteds harceleres der over, at nationalpopulisten NORBERT HOFER står til at blive Østrigs næste præsident. Venstrefløjen er dog ligesom her i landet aktiv og synger lange, bange sange i S-togene.

Artiklen er ledsaget af et faretruende foto af en folkemængde, der ikke blot rækker den bekendte højre arm i vejret, men dem begge! Norbert er naturligvis nærmest venstreorienteret i forhold til vores hjemlige Dansk Folkeparti, men det er jo noget andet.

DEMOCRACY IS A BITCH, og der skal gås mange daglige runder om den skoldhede grød under alsangen. Det er såmænd ellers enkelt nok.

I et demokratisk Danmark er Dansk Folkeparti ved magten, og i et demokratisk Tyskland nazisterne.  Så hvis man ikke kan lide Dansk Folkeparti og nazismen, er man åbenbart ikke demokrat.

I 1996 kaldte Information DØDEN ”endog meget kvalificeret” og dertil ”morsom – hvis man er til det morbide og den form for satire, der går lige over stregen”. Nu ler man ikke så meget mere, og der er i det hele taget blevet stille omkring bogen og forfatteren.

Heller ikke damerne på Dagbladet Arbejderen og middelklasseungerne på DenFri ser det længere som taktisk at associere sig med denne person. Man regner nok ligesom jøderne i trediverne med, at det hele driver over, hvis man bare ikke stikker hovedet for langt frem.

Jeg vil hverken være her til koncentrationslejrene for dem, der har den forkerte religion eller politiske observans, eller atomkrigen mod Rusland, så jeg kan sagtens more mig. I halvfjerdserne afskaffede venstrefløjen tilegnelse af viden i skolerne, så børnene kunne blive små dumme glade socialister.

I stedet blev de små dumme ondskabsfulde fascister – det passer nu engang bedre med den danske nationalkarakter. Og det ER da sjovt!

The following two tabs change content below.
Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff karakteriseres oftest som Danmarks eneste eller bedste bud på en kultforfatter. Det forlyder dog, at der også er andre danske forfattere, der bliver taget alvorligt.
Erwin Neutzsky-Wulff

Nyeste indlæg af Erwin Neutzsky-Wulff (se alle)

Har du noget at bidrage med?