Der vil være blomster i vinduerne og brød i ovnen, når køberne ved den kommende børsnotering tager selskabet i nærmere øjesyn. I øjeblikket arbejdes der febrilsk på at fjerne alt hvad der kunne ligne K3, K2 og K1 fra tilstandsrapporten.

Det statsejede Energinet.dk har den 10. maj 2016 købt DONG Energys gasdistributionsnet for 2,325 mia. kr. til overtagelse den 30. september 2016.

Årsagen til denne disposition, der kommer til koste danske naturgaskunder dyrt, skal søges i den igangværende proces, hvor hvidtekosten er i gang i Dong Energy, der pyntes op forud for den kommende børsintroduktion.

Outlook negative” for Dong Energy

Den 26. april 2016 offentliggjorde det internationale kreditvurderingsbureau Moody’s resultatet af en nøjere granskning af Dong Energy: Ratingen på Baa1 ville blive opretholdt, men med tilføjelsen: outlook negative!

Moody’s redegør i pressemeddelelsen ret detaljeret for årsagen til de negative udsigter. Moody’s forventer reducerede indtægter fra olie og gas og en svækket finansiel profil. Selvom Dong Energy har forventninger til udviklingen i vindmølleforretningen er Moody’s skeptisk over for den langsigtede robusthed af denne indtjening. Moody’s er også skeptisk over for, om koncernens finansielle beredskab er tilstrækkeligt.

Moody’s påpeger, at indtægterne fra olie og gas vil falde i takt med, at de nuværende prisgarderinger udløber. Samtidig står koncernen over for store omkostninger — ikke mindst i forbindelse med det fejlslagne Hejre-felt og oliebehandlingsanlægget i Fredericia.

Moody’s anerkender Dong Energys nuværende solide position på markedet for offshore vind, men noterer at forretningsmodellen indebærer, at Dong påtager sig betydelige konstruktionsrisici på et gradvist mere modent marked, hvor investorernes krav til afkast vil stige. Indtjeningen kan også blive presset som følge af stigende konkurrence fra andre aktører, ligesom Moody’s har tvivl om den offentlige støtte til havvind efter 2020.

Hvordan de af Moody’s nævnte forbehold, herunder usikkerheden om omfanget af offentlig støtte til havvind efter 2020, vil blive beskrevet i børsprospektet bliver interessant at se.

I Danmark er vi efterhånden godt kendt med øvelser, der har karakter af ”window-dressing”.  Vi så det nylig i dramaserien om ”Evergreen” og i den virkelige verden med skandalen omkring OW Bunker.

Moody’s oplyser, at Dong Energys rating på Baa1 er en tand bedre end den såkaldte Baseline Credit Assessment (BCA) på Baa2. Den lidt højere rating afspejler, at selskabet – efter Moody’s opfattelse i tilfælde af vanskeligheder har mulighed for støtte fra majoritetsejeren, Kongeriget Danmark, der har en stabil rating på Aaa.

Vanskeligt at slippe af med visse aktiviteter

I forbindelse med den politiske aftale om børsnoteringen af Dong Energy er det aftalt, at selskabet skal gøres ”klar”. Det betyder, at de forskellige forretningsområder skal ”tilpasses” til de nye markedsvilkår.

Forud for børsnoteringen ville Dong hellere end gerne sælge sine rørledninger i Nordsøen, men indtil videre har det ikke været muligt at interessere potentielle købere.

På samme måde har vurderingen været, at Dong Energy ville være mere appetitlig uden selskabets gasdistributionsnet, der omfatter omkring 122.000 kunder i det sydlige Jylland og i Vestsjælland. Gasdistributionsnettet vil med naturgassens udfasning være stort set værdiløst allerede i 2035.

Beslutningen om at lade statens systemoperatør Energinet.dk overtage en del af Dongs kommercielle forretning, giver anledning til et alvorligt dilemma. Politisk er det besluttet, at staten skal bevare kontrol over den strategisk vigtigt gasdistribution og over rørledningerne i Nordsøen.

Det er imidlertid skatteborgerne, der i forvejen over deres energiregning har finansieret det distributionsnet, som skatteborgerne som ejer af Energinet.dk nu har købt.

Energinet.dk har ifølge seneste regnskab for 2015 passiver for over 39 mia. kr., hvoraf lang– og kortfristet gæld udgør 26,8 mia. kr. Med andre ord skal Energinet.dk gældsætte sig yderligere for at overtage Dongs Gasdistribution. Selskabets udgifter, herunder til renter og afdrag, overvæltes naturligvis på ledningstarifferne, som skatteborgerne skal betale.

Skatteborgerne betaler

Energinet oplyser, at prisen for Dong Gasdistribution er ”konkurrencedygtig”. Det lyder godt  — danske skatteborgere er nemlig ikke forvænte med at slippe billigt fra regningen for den energipolitik, der har været ført i Danmark siden oprettelsen af Energiministeriet i 1979. Det er heller ikke første gang, at danske skatteborgere får lov til at betale to gange for energiinvesteringer.

Energinet.dk overtog 1. maj 2007 Dongs gaslager i Ll. Torup. Prisen dengang var 2,4 milliarder kroner.

Den 20. oktober 2014 købte Energinet.dk det underjordiske gaslager i Stenlille på Sjælland for en pris på 2,25 milliarder kroner af DONG Energy.

Danske naturgaskunder har allerede én gang finansieret Dongs investeringer i gaslagrene, men får altså lov til at betale igen. Samlet set kan lagrene i Ll. Torup og Stenlille opbevare cirka 30 procent af det samlede danske gasforbrug, svarende til det årlige forbrug af naturgas for cirka 500.000 hustande. Omkostningerne ved at opretholde lagrenes vigtige bufferfunktion, som tidligere blev betragtet som et strategisk aktiv for Dong Energy, skubbes nu inden børsintroduktionen over på danske skatteborgere.

Købet af lagrene blev udadtil begrundet med, at gas er en afgørende del af den danske energisektor, og gaslageret understøtter forsyningssikkerheden. Det bemærkelsesværdige er, at købet også blev begrundet med, at også på den lange bane er gaslageret en vigtig del af fremtidens energisystem. Energinet.dk skal både sikre forsyningssikkerheden og bidrage til en effektiv grøn omstilling, derfor er lageret i Stenlille vigtigt for Energinet.dk, hed det i oktober 2014.

Hvordan passer det lige sammen med det faste fortsæt om at udfase naturgassen til individuel varme i 2035 og et helt fossilfrit Danmark i 2050?

Katten i sækken

Kommende investorer i DONG Energy skal regne et enormt usikkerhedsmoment ind i aktieprisen  ved den forestående børsnotering eller IPO.

Den såkaldte Elsam-sag, bliver nemlig først afgjort den 30. august. Sagen drejer sig om, at 1.200 sagsøgere mener, at Elsam (der blev fusioneret ind i DONG i 2006) i starten af årtusindet brugte sin ledende markedsposition til at manipulere elpriser. Dette har konkurrencemyndighederne giver sagsøgerne ret i ved tre instanser, men DONG har indklaget konkurrencemyndighederne for Sø– og Handelsretten, og det er denne sag, der falder dom i den 30. august.

Selv for et stort selskab som DONG, der omsætter for 70 mia. kr., er Elsam-sagen enorm. De 1.200 sagsøgere har rejst et erstatningskrav mod DONG, der oprindelig var på 4,4 mia. kr. men siden er vokset til 7,5 mia. kr.

Den 30. august vil der ikke blive taget stilling til erstatningskravet, det skal der formentlig en voldgiftssag til, i det tilfælde at DONG igen taber Elsam-sagen. Dong Energy vil herefter kunne anke sagen til Højesteret, hvilket vil betyde, at der gå endnu længere, inden en endelig dom falder.

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?