Teatret Sort/Hvid og kunstnerkollektivet The Other Eye of The Tiger (TOETT) åbner torsdag 26. maj et såkaldt MARTYRMUSEUM hos teatret Sort/Hvid i Kødbyen i København.

MARTYRMUSEUM består af installationer, reproduktioner af autentiske genstande, fortællinger om heltemod og billeder af martyrer, der har ofret sit liv i en større sags tjeneste.

På udstillingen er en række historiske personer som Sokrates og socialisten Rosa Luxemburg udstillet sammen med blandt andre de to brødre Khalid og Ibrahim El Bakraoui, der 22. marts i Bruxelles’ lufthavn sprængte sig selv i luften og dræbte mindst 17 uskyldige mennesker.

Ligesom den ene af attentatmændene bag angrebet på det parisiske koncertsted Bataclan udstilles. På Bataclan skød og dræbte terroristerne 89 mennesker og sårede 200.

Ifølge Sort/Hvid og kunstnergruppen TOETT har terroristerne, Sokrates, Rosa Luxemburg, en katolsk præst, en miljøaktivist, en menneskerettighedsforkæmper og en række andre på udstillingen det til fælles, at de har været parate til at gå i døden for deres tro eller overbevisning.

Udstillingen ønsker at sætte spørgsmålstegn ved vores normale opfattelse af godt og ondt, fordi selvmordsterroristerne i deres egen forståelse er helte, der ofrer sig for en bedre verden.

”I Danmark har vi svært ved at forestille os at gå i døden for noget som helst. At flyve ind i Twin Towers, skyde mennesker på Bataclan og sprænge sig selv i luften i Bruxelles gør man kun i troen på en bedre verden. Derfor åbner vi et museum, hvor disse mennesker indgår i udstillingen. For vi er alle helte i vores egen historie” siger Ida Grarup Nielsen, der er den ene af de seks kunstnere bag værket.

Baggrund. Michael Christiansen og Sort/Hvid

Sort/Hvid teateret blev grundlagt i 1972 under navnet CaféTeatret, og har gennem årenes løb spillet en synlig rolle for dansk teater. Teatrets dramatiker Christian Lollike har som nævnt tidligere vakt opsigt bl.a. med hans teaterstykke om Breivik i 2012.

I maj 2014 skiftedes teaterets navn til Sort/Hvid, men kun et halvt år senere opstod der brand i det historiske teater i Skindergade, og i dag er Sort/Hvid lokaliseret i Den Brune Kødby på Vesterbro.

Sort/Hvid oplyser på deres egen hjemmeside, at:

  • de udvisker grænserne og søger udenom det, du allerede kender.
  • de udfordrer dine meninger og følelser, og
  • de får dig derud, hvor uvisheden bliver holdepunktet!

Ifølge deres egne oplysninger, skaber Sort/Hvid teater, performances, opera, ballet, skulpturer og virtuelle værker, der undersøger aktuelle samfundsmæssige og politiske emner på tværs af genre og form. Og via samarbejde med kunstnere, performere, fagspecialister, teatre, festivaller og kunstinstitutioner i både ind– og udland vendes og drejes aktuelle emner i den offentlige debat. Det skulle sikre en både nuanceret forståelse og levende tilgang til teatrets arbejde med værker!

Som organisation er Sort/Hvid et lille storbyteater og dermed del af en ordning, hvor staten og kommunen yder et samlet årligt tilskud til den daglige drift.

Teatret har herudover en indtjening på billetsalg til forestillinger og andre kunstneriske projekter. Fra private og offentlige fonde modtager teatret projektstøtte til specifikke kunstneriske projekter.

Formand for DR, Michael Christiansen, er formand for bestyrelsen for Sort/Hvid.

Forargelse

Martyrudstillingen med døde terrorister vækker forargelse. Kulturminister Bertel Haarder (V) kalder udstillingen ”vanvittig”. Formanden for Trykkefrihedsselskabet, Katrine Winkel Holm, kalder den ”pervers” og ”Jeg forstår ikke, at de bruger ordet martyr om selvmordsterrorister, for dermed overtager de terroristernes forståelse af begrebet. Den står i modsætning til vores brug af ordet, hvor martyr betyder, at man ofrer sit eget liv, for det man tror på. Man slår ikke andre mennesker ihjel”.

Foreløbig er Martyrmuseum-udstillingen blevet politianmeldt og DF’s kulturordfører Alex Ahrendtsen mener, at udstillingen er udtryk for en ”kynisk og kold form for kulturrelativisme”.

”Arrangørerne hævder, at vi alle er helte i vores egen historie. Det er vi ikke. Der er rigtig og forkert, og der er godt og ondt, og de islamiske mordere er ikke helte – de er terrorister og koldblodige mordere. Ifølge det kristne martyrbegreb, er en martyr et uskyldigt menneske, der bliver dræbt på grund af sin overbevisning. Kunstnerne bag udstillingen er angiveligt inspireret af et martyrmuseum i Teheran, hvor mordere bliver hyldet. Det ville jo svare til, at der var SS-museum, som hyldede SS-soldater, og de var inspireret af det. Det er så overfladisk, dumt og ubrugeligt – en provokation uden substans”.

Udenlandske medier har allerede refereret den famøse udstilling.

Er det acceptabelt?

”Martyrmuseum” udfordrer — skal et samfund acceptere kunst, der er krænkende? Og hvem bestemmer hvad, der er krænkende? 

Den konflikt var omdrejningspunktet i balladen om dramatiker Christian Lollikes og skuespiller Olaf Højgaards opførelse af massemorderen Anders Behring Breiviks ideologiske skrift ”Manifest 2083” som teater. Reaktionerne vekslede mellem forargelse, vrede og vantro da teaterstykket fik premiere på CaféTeatret i november 2012. Teatret skiftede navn til Sort/Hvid i 2014.

Ikke mindst i Norge var reaktionen kritisk. Flere af Utøya-ofrenes pårørende protesterede, og politikere fordømte forehavendet som smagløst. Teaterchef for Det Norske Teater i Oslo, tog skarpt afstand fra Christian Lollikes brug af Anders Behring Breiviks manifest:

”Breiviks hovedærinde har været at sprede budskabet i manifestet, og det gjorde han ved at dræbe alle de mennesker. Han lykkedes faktisk med det! Ved nu at skabe mere opmærksomhed om manifestet optræder man som nyttige idioter. Man danser efter Breiviks pibe”.

Teaterstykket ”Manifest 2083” var ifølge CafeTeatret en succes målt på solgte billetter.

Reaktionerne var også stærke over Trykkefrihedsselskabets planlagte udstilling i København i oktober 2014 af den kontroversielle svenske street-art kunstner Dan Parks billeder. I Sverige blev han både overfaldet og retsforfulgt og dømt for racisme for sin provokerende kunst.

Først skulle han udstilles af Radio 24syv. Så trak de sig. Så skulle han udstilles i Kristian von Hornsleths galleri, men efter hærværk trak han sig også. Så fik udstillingen af Dan Parks billeder midlertidigt ly i Folketinget, inden de endeligt kunne beses i et fugtigt kælderlokale på hjørnet ved Rosendalsgade og Slagelsegade på Østerbro i København.

Du er selv dommer

I de her nævnte sager, hvor jura, kunstnerisk ytringsfrihed, etik og politik kolliderer, er det vel kun den enkelte, der kan være dommer. 

Alt efter temperament kan man værdsætte eller væmmes ved den debat, der rejses og som kan være svær helt at undgå. Uanset hvor uhyrlig og krænkende manifestationen forekommer er det til syvende og sidst frivilligt, om man vil betale en billet og fra 1. parket lade sig inspirere, udfordre eller forarge. 

Hvis provokationen/manifestationen foregår på steder i det offentlige rum, hvor du ikke kan undgå den – f.eks. opslag på offentlige bygninger og transportmidler eller doceres fra morgen til aften på monopol-medier eller i Folkeskolen, er det selvklart en anden sag.

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?