Tysklands økonomiminister og vicekansler Sigmar Gabriel sagde søndag den 28. august 2016, at forhandlingerne mellem EU og USA om en handels– og investeringsaftale, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), der har stået på i næsten 3 år, er kuldsejlet:

”Forhandlingerne med USA er de facto kuldsejlet, fordi vi europæere ikke har ønsket at give efter for de amerikanske krav”, sagde han ifølge ZDF.

Baggrunden for de langvarige forhandlingerne med 14 formelle forhandlingsrunder er parternes soleklare økonomiske interesser i en frihandelsaftale. En TTIP-aftale er skønnet til en værdi for EU på omkring 950 mia. kr. og omkring 760 mia. kr. for USA. En gennemsnitlig EU-familie vil kunne se frem til en årlig gevinst på 545 euro (godt 4.000 kr.) ligesom der vil blive skabt hundredetusinder af europæiske job. I en dansk kontekst har Dansk Industri vurderet, at aftalen kan øge Danmarks eksport med 27 mia. kr., skabe 15.000 nye job samt gøre mange varer billigere for danske forbrugere. BNP vil kunne øges med 0,3 pct.

Den fælles ambition for EU og USA er at nå en aftale, der stort set fjerner de tilbageværende toldsatser samt – som det vigtigste – strømliner og harmoniserer europæiske og amerikanske regler og standarder, så handlen mellem de to regioner kan glide lettere og eksporten begge veje dermed vokse. Told har en vigtig symbolværdi, men den gennemsnitlige toldsats mellem EU og USA er faktisk lav – omkring 3 pct. Det vigtigste er derfor harmoniseringen af regler og standarder – de såkaldte ”non-tariff barriers to trade”.

Den tyske kansler Angela Merkel, David Cameron og Barack Obama (samt Hollande fra Frankrig og Renzi fra Italien) drøftede i april 2016 TTIP i den tyske by Hannover, og den britiske folkeafstemning om EU den 23. juni 2016 var centrum for drøftelserne. USA er UK’s største enkeltmarked med en årlig britisk eksport på over 33 mia. kr. svarende til 17 pct. af UK’s samlede eksport – mens USA eksporterer for omkring 28 mia. kr. til UK, der også er det største enkeltmarked for USA.

Brexit og folkelig modstand

Resultatet af den britiske folkeafstemning den 23. juni 2016 gav TTIP-forhandlingerne et grundskud. Den første reaktion har været en mærkbar mindre amerikansk interesse i en aftale med et amputeret EU. Det vil derfor være vanskeligt at få en aftale afsluttet så betids at Obama kan underskrive inden han forlader det Hvide Hus i januar 2017.

Free-trade fænger ikke i Europa. Udover Brexit er der betydelig modstand i Frankrig.  Bedømt efter udfaldet af den nylige folkeafstemning i Holland om EU’s associeringsaftale med Ukraine, er der også i andre EU-lande reservationer over for frihandel og globalisering.

Det er samtidig tydeligt, at de europæiske regeringer ikke har været i stand til at overbevise vælgerne  om, at TTIP er en klar fordel for EU’s almindelige borgere.

I lighed med tidligere tiders Russell Tribunaler, der i 60’erne vurderede den amerikanske intervention i Vietnam, og — senere — diktatoriske regimers krænkelser af menneskerettigheder i Latinamerika, har der været arrangeret såkaldte Folkehøringer.

Fra disse høringer og fra organisationerne, der har påtaget sig at artikulere den folkelige bekymring, har det lydt, at man ikke vil have en handelsaftale, som begrænser demokratiet, truer sociale rettigheder, underminerer regler for farlige kemikalier eller for den mad, vi spiser – eller på anden måde begrænser vores muligheder for at lave regler for at nå legitime politiske mål i offentlighedens interesse.

GMO, klordesinficeret fjerkræ og ISDS

Ligesom i andre europæiske lande har der i Danmark været betydelig fra bl.a. så forskellige organisationer som NOAH, Afrika Kontakt, Greenpeace, ATTAC-Danmark, Det Økologiske Råd, Forebyggelses– og Patientrådet og forbrugerrådet TÆNK. I Danmark har kritikken bl.a. gået på, at en aftale vil betyde, at vi skal opgive forsigtighedsprincippet, acceptere klordesinficeret salmonellafrit fjerkræ og GMO m.v.

I udkastet til TTIP-aftale opereres med et særligt voldgiftssystem, der skal gøre det muligt for investorer at rejse erstatningssager mod EU-regeringer eller den amerikanske regering, hvis nye regler og love fratager den en forventet indtjening. Den folkelige modstand mod dette tvistbilæggelsessystem – Investor-State Dispute Settlement (ISDS) — er ligeledes betydelig.

Formålet med ISDS er i overensstemmelse med hele ideen bag TTIP-aftalen, at forstærke investorbeskyttelsen med henblik på at øge interessen for direkte investeringer og intensiveret samhandel.

Omvendt hævder modstanderne, at ISDS giver private virksomheder mulighed for at rejse sager, der vil udfordre regeringernes muligheder for frit og uafhængigt at træffe politiske beslutninger og gennemføre politikker og handlinger. Kravet syntes at være, at spørgsmål, der tænkes henlagt til ISDS, bør afgøres af de nationale domstole.

EU’s handelskommissær har offentligt forsikret, at det fra EU er et ufravigeligt krav, at regeringerne selvfølgelig fortsat har ret til at forfølge politikker i offentlighedens interesse, herunder f.eks. hvilke krav der kan stiles til emballagen af tobaksprodukter.

Selvfølgelig vil hverken EU, medlemslandene eller den amerikanske Kongres opgive retten til at opretholde og udvikle beskyttelsesniveauet på legitime politikområder som f.eks. miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. EU-kommissionen har i fortsættelse heraf fremlagt modificerede forslag vedrørende ISDS.

Præsidentvalget

I den amerikanske præsidentvalgkamp har frihandel ikke hidtil været et vindertema.  Republikanske kandidater har alle, herunder Donald Trump, haft store reservationer over for, at udenlandske konkurrenter i Asien, Europa og Sydamerika har fri adgang til det amerikanske marked.

Demokraterne og Hilary Clinton har ligeledes indrettet sig efter folkestemningen. Om det vil være muligt at genoptage TTIP-forhandlingerne under en ny præsident – og hvordan de ville forløbe — er derfor et helt åbent spørgsmål.

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?