I en facebookopdatering den 25. august 2016 oplyste det konservative folketingsmedlem, Rasmus Jarlov — som en lille personlig note — at det i øvrigt var hans nu afdøde far, Carsten Jarlov, der lavede SKAT, da han fusionerede toldvæsenet og skattevæsenet og blev den første direktør for Told og Skat.

Carsten Jarlov kom i det hele taget vidt omkring i sit professionelle liv — noget gav velfortjent ros, noget gav skrammer, og noget har givet langvarige og smertelige erfaringer. Under alle omstændigheder har navnet Jarlov indskrevet sig i dansk administrationshistorie.

Administrationsdepartementet

Muligheden for at lede og administrere havde han fra Schlüters første blomstrende år som statsminister, hvor Jarlov fra sin placering i Finansministeriets Administrationsdepartement var med til i stort og småt og på godt og ondt at reorganisere statsadministrationen.

Stordrift, effektivisering og fokusering på kerneopgaver var buzzwords, som regering og Folketinget reagerede på  som Pavlovs hunde med krav om mere new public management. I 1989 havde Jarlov afgørende indflydelse på, at Skattedepartementet og Told– og Afgiftsdepartementet blev lagt sammen til ét departement: Skatteministeriets departement.

Den nyetablerede Skatte– og Afgiftsstyrelse skulle i samarbejde med direktoraterne forberede og stå for omdannelsen af skatte– og afgiftsadministrationen til én samlet enhed.

Told og Skat

Den 1. januar 1990 fusionerede Skatte– og Afgiftsstyrelsen, Statsskattedirektoratet og Direktoratet for Toldvæsenet og bliver til Told– og Skattestyrelsen, og Carsten Jarlov blev udpeget til direktør for styrelsen. Allerede den 1. maj 1990 blev amtsskatteinspektoraterne og distriktstoldkamrene sammenlagt og blev til told– og skatteregioner under Told– og Skattestyrelsen.

Etableringen af Told og Skat på rekordtid kan i høj grad tilskrives Carsten Jarlov, mens han selvfølgelig ikke har ansvaret for de efterfølgende års misregimente, herunder fusionen mellem den statslige og kommunale skatte– og inddrivelsesforvaltning den 1. november 2005, der har ført til, at institutionen nu igen nedbrydes og opsplittes på mindre enheder.

Spar Nord

Mens Jarlov som direktør for Told– og Skattestyrelsen havde ry for at være en effektiv administrator, slap han rigtig dårligt fra i en sen nattetime i 1993 at yde skattejuridisk rådgivning til den daværende socialdemokratiske skatteminister Ole Stavad om muligheden for at give Spar Nord et skattenedslag i forbindelse med overtagelsen af den nødlidende Himmerlandsbanken.

Nedslaget var ulovligt, Stavad måtte gå – og Jarlov blev forbavsende skånsomt og diskret overflyttet til jobbet som direktør for Slots– og Ejendomsstyrelsen.

Christiania

Jarlov var som direktør for Slots– og Ejendomsstyrelsen og siden Bygningsstyrelsen den helt centrale person i forhold til det Christiania-problem vi står med i dag.

Umiddelbart efter vedtagelsen af Christianialoven i juni 2004 fik han som direktør for Slots– og Ejendomsstyrelsen det administrative ansvar for Christiania fra Forsvarsministeriet (og Finansministeriet) til opgave at forhandle tingene på plads med christianitterne på vejen hen imod en lovliggørelse af den såkaldte fristad.

Efter syv års trakasserier var en aftale klar i 2011, som fristadens berømmelige fællesmøde endelig kunne sige ja til.  Aftalen indebar, at Christiania via en fond og et almennyttigt boligselskab skulle overtage alle bygninger til en favorabel pris, der ville sikre, at alle beboerne kunne blive boende som lejere til en lav husleje.

Under forhandlingsforløbet har staten givet indrømmelse på indrømmelse, og myndighederne har været så opsat på at undgå gadekampe og at udfordre de kulturradikale og Venstrefløjen , at de aldrig har turdet sætte hælene i og true med at sælge hele området til anden side. Det lærte christianit­terne, at politikerne ville strække sig overordentligt langt for at opnå en aftale. Carsten Jarlov og Venstre-regeringen har ikke hele skylden.

Christianialoven fra 2004 er en væsentlig årsag til hykleriet, og at der blev set gennem fingrene med, at Bådsmandsstrædes Kaserne i realiteten blev stjålet fra samfundet, og at christianitterne — indtil købsaftalen i 2011 — har snyltet på det store fællesskab og derved fik lov til at bo stort set gratis på et attraktivt område på og omkring voldene, hvor samfundets love i realiteten var sat ud af kraft.

Det fremgår nemlig af loven, at formålet er at bevare Christiania som et særligt kvarter, hvor der er plads til at leve på en anden måde, og at det i vidt omfang skal være økonomisk muligt for de nuværende beboere at blive boende.

Især den sidste del betød at staten på forhånd spillede sig sin vigtigste trumf af hånden, før forhandlingsspillet overhovedet er begyndt, nemlig at kunne true med at sælge området til anden side, hvis christianitterne ikke vil købe. Det ville indebære, at nye ejere kunne opføre ejerboliger på de ledige byggegrunde, og smide alle beboerne ud, når deres brugstilladelser udløber.

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?