Hvis den amerikanske valgkamp havde været en retssag, ville aftenens afslutningsdebat være closing arguments.

Kampen om stemmerne fortsætter, men i aften vil kandidaterne skønsmæssigt have et publikum på halvtreds millioner, godt en tredjedel af de stemmeberettigede.

De første to debatter gik ikke godt for den republikanske kandidat. Hillary Clinton viste sig som den erfarne politiker, og det er naturligvis på sin vis det, valget drejer sig om.

Clinton repræsenterer the establishment, og det er, som det altid har været, gennemkorrupt. Forskellen er, at i det elektroniske informationssamfund kan det, der foregår i korridorerne og baglokalerne, ikke længere holdes hemmeligt.

Den amerikanske befolkning har altid vidst, at deres ledere løj for dem. Hillary Clinton har sagt det.

Som i alle liberalistiske samfund har statsmagten det ene formål at optimere en økonomisk overklasses profit. Republikanernes eneste interesse i at ”befri” slaverne var at ruinere Syden og ved samme lejlighed erhverve sort stemmekvæg.

Det sidste er ligeledes demokraternes eneste interesse i indvandringen. Resultatet er i begge tilfælde en racisme, der kan bruges af oppositionen.

Donald Trump er imidlertid gået for vidt i sin populisme, selv for republikanerne. Risikoen er nemlig demokrati. 

Hillary Clinton anslår konservativt, at kun halvdelen af dem, der stemmer på Trump – det vil sige en fjerdedel af den amerikanske befolkning – er ”racister, sexister, homofobe, xenofobe og islamofobe”. Både demokrater og republikanere ved, at dette er en underdrivelse.

Når det ikke virker sådan, skyldes det udelukkende, at ”folket” aldrig er kommet til mikrofonen, kun den ”politisk korrekte” økonomiske overklasse. Det kommer det nu.

Hverken ”demokrater” eller republikanere ønsker, at dette folk får politisk magt – de er simpelt for uberegnelige.  Trump ønsker blot at vinde.

I begyndelsen af hans kandidatur tog man ham ikke alvorligt – man glemte et folk, der heller ikke blev taget alvorligt. Han kunne ikke vinde.

Det blev så senere til, at han ikke måtte vinde. Medierne kastede alle journalistiske principper over bord i en smædekampagne uden sidestykke i amerikansk politisk historie.

Og den virkede tilsyneladende. Men at man ikke har lyst til at røbe, at man stemmer på en upopulær kandidat, betyder ikke, at man ikke gør det, når man er alene i stemmeboksen.

At Clintons skandaler er blevet fejet ind under gulvtæppet, ændrer da heller ikke ved en generel følelse af, at valget ikke drejer sig om ”den bedste mand”, men det mindste onde. Trump har svaret igen ved at kalde ikke blot pressedækningen af valget manipuleret – hvilket er ubetvivleligt – men selve valgprocessen.

Hvilket er uhyre tvivlsomt, hvad der dog næppe vil have den store betydning for dem, der allerede nu taler om væbnet opstand. Uanset hvem der vinder, står verdens mægtigste nation til at blive den store taber.

The following two tabs change content below.
Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff karakteriseres oftest som Danmarks eneste eller bedste bud på en kultforfatter. Det forlyder dog, at der også er andre danske forfattere, der bliver taget alvorligt.
Erwin Neutzsky-Wulff

Nyeste indlæg af Erwin Neutzsky-Wulff (se alle)

Har du noget at bidrage med?