CNN bringer i disse dage en fotoserie af Barack Obama under overskriften ”Unguarded moments”. Hvis man forventer skandaløse afsløringer af hans privatliv, vil man dog nok blive skuffet.

Billederne viser den energiske Obama, den tænksomme Obama, Obama kysse babyer, Obama kysse hunde og flirte (med sin kone). Hvor dumme tror man egentlig, vi er?

I modsætning hertil ligner publiceringen af Trumps unguarded moments – hvoraf han har mange – mere noget fra et sladderblad af den type, kendisser sagsøger. Og det er jo alt i alt gået rigtig godt.

For i modsætning til det brændende spørgsmål, om Donald tog en servitrice på patterne i 1972 (eller kun pralede med det), er Hillarys korruptionssager jo ikke af den store betydning. Alligevel synes noget at være gået galt.

FBI, som man ellers syntes at have en aftale med, begynder nu pludselig, ti dage før valget, at snakke om nyt bevismateriale, og CNN spørger med ægte bekymring: How worried should Clinton be? Nu gik det ellers lige så godt. 

Wall Street ønsker for alt i verden ikke en præsident, der kan rock the boat. Investorer er som bekendt paranoikere, og den mindste sky på himlen kan få Mr. Dow Jones til at ryste på hånden.

Det militært-industrielle kompleks er stort set ligeglade – de ved, at ingen præsident ved sine fulde fem kunne finde på at nedruste. Lidt anderledes forholder det sig med Law Enforcement.

For dem kan det være fristende med en præsidentkandidat, der går til valg på at overtale kriminelle fejlfarver til at get out of Dodge – især efter en præsident, der beskylder politiet for at være racister! Måske er der en voksende følelse af, at man har været lidt for samarbejdsvillige.

Og så er sejrssikkerheden i Clintons lejr nok en gang vendt til panik. Det eneste, man kan gøre, er få beviserne på bordet, så man hurtigst muligt kan komme i gang med den i sådanne tilfælde så essentielle damage control.

Det er sikkert ikke værre end så meget andet, der er kommet frem, men i politik som i skak er truslen ofte mere farlig end trækket. I mellemtiden kan modparten så påstå, at vi nu omsider får den i disse kredse meget efterspurgte smoking gun.

Et spil for galleriet? Ja selvfølgelig – det er jo der, vælgerne sidder! 
The following two tabs change content below.
Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff karakteriseres oftest som Danmarks eneste eller bedste bud på en kultforfatter. Det forlyder dog, at der også er andre danske forfattere, der bliver taget alvorligt.
Erwin Neutzsky-Wulff

Nyeste indlæg af Erwin Neutzsky-Wulff (se alle)

Har du noget at bidrage med?