Kære elskede babysnut-engel,

Det strålende sommervejr vil ingen ende tage. Det har været varmere her i september end i juli.

En af dagene vil jeg tage op til Bispebjerg Kirkegård og tale med dig.  Jeg vil sidde ved den lille sø og drikke et par Dansk Pils til 2,30 kr. og fortælle dig, hvor meget jeg elsker dig.

Babysnut, tror du, at Chefen vil have mig op til jer Engle? Jeg mødte to Jehovas Vidner ved Nørrebro Station, på torvet, — og de var begge blondiner, lige noget for Lille Ole. De gav mig noget såkaldt læsevenligt litteratur om at søge trøst og om at miste en, man har kær. Jeg har ikke fået det læst endnu, men jo mere jeg skriver til dig, jo mere er jeg begyndt at tro på, at du får mine breve i din indbakke ude fra skyen, på magisk vis. Og du kan også læse mellem linjerne og se, at jeg allerede har nye hemmeligheder. Men det er ingen hemmelighed, at jeg var impotent i gerningsøjeblikket.

Pigen jeg skriver om, er dig bekendt og det er befriende, at jeg ikke skal tænke på ikke at tale om dig. Jeg har altid elsket hende som ven, men jeg vil prøve at realisere mig selv og vil bo alene. Hun vil også være alene, men der er ingen garanti for nul hanky-panky, når vi har drukket vin.

Føler jeg en lille hemmelighed af dine? Husk vores pagt. Eller vil du ud af pagten? Det kan man ikke — til evig tid er til evig tid. Men selvom du har mistet din krop, kan du vel godt besøge mig i dit astrallegeme?

Åh, Gud, Jeg holder ikke til det her. For jeg sidder og tuder, når jeg skriver, — men ikke når jeg er ude. Og i går udførte jeg et havejob og var ude hele dagen. Det vil være godt, hvis jeg får nogle flere opgaver, både for psyken og fysikken, — for ikke at tale om økonomien.

Kan du huske vores tur til Athen? Den vil jeg skrive som en af mine ’Streetstories’ og den bliver l a n g. Hold da kæft, hvor vi var smukke dengang.

Jeg fandt lige min tale til din 50 års-fødselsdag og her er slutningen:

”At være elsket af en Fe – det er faktisk ikke noget man skal spøge med; og det har jeg lært, for træder man ved siden af, når man har med en Fe at gøre, kan det være, at hun simpelthen fjerner fortryllelsen og siger: Fuck dig spasser! 

Ih, hvor det ligner dig at sige sådan noget, men det skal ikke skille os ad, jeg elsker dig så meget, at jeg vil tilgive alt. Men jeg mener stadig, at man skal tale pænt, og læg mærke til, hvor lidt jeg skriver fuck.

Solen bager ned på altanen, så Musen og jeg er trukket ind i stuen. Hun er glad for at være hjemme hos far. Jeg kan forestille mig, at der ikke har været ret meget sol i kattepensionatet, og hun har nok været for reserveret til at lege med de andre katte.

Her er meget fredeligt og tyst, og det er dejligt at vende hjem fra mine ture ind til Nørrebro. Derinde er det en ren heksekedel at lande i, men herude i Sydhavnen er der ro og masser af plads mellem husene. Der er ikke så grønt som ude ved Jørgen i Husum, men til gengæld er der en havn nær ved.

Måske skulle jeg spare sammen til en lille båd med en lille motor, så jeg kan fiske lidt ud fra kysten. Jeg har slet ikke fisket i år, men nu kribler det i fiskefingrene.

Det var fedt på Ærø, når jeg smed snøren ud, mens du tog et solbad. Jeg mindes, at vi slet ikke skændtes på den tur. Måske fordi vi var enige om at flytte derover og begge glædede os over den plan.

I mangel af musikanlæg spiller jeg cd’er på computeren, men det er der sgu ikke meget Bose i. Mit Harman-Kardon skal fixes for hver en pris, men det betyder ikke, at den skal fyres for hårdt af, når der er gæster. Jeg sætter simpelthen nogle husregler, som skal følges. Og når der nu er ro her, vil jeg gerne bidrage med ikke at spille højt.

Jeg fatter ikke, at mine sindssyge venner er så fucking egoistiske. Det hele drejer sig om deres øjeblikkelige behov. Pizza og hash mig her og der – og taxa frem og tilbage. Det er ret belastende at skulle hjælpe dem, og de er ikke bevidst om, hvor belastende de er, lidt som mig selv, når jeg er oppe at køre, men bare 20-dobbelt. Nu må jeg se fremad og leve mit eget liv, uden at skulle bruge energi på de tosser. For mig er der kun Musen, dig deroppe og jeg selv her nede. Og så selvfølgelig vores familier.

Jeg har levet af mikromad i over en uge, og Jørgen har ikke fixet mit komfur endnu. Det bliver fedt at kokkerere på et gaskomfur. Mikromaden feder, så jeg tog de 2 kilo på, som jeg smed i forrige uge. Jeg har jo elevatorvægt, som din søster Marianne sagde en gang.

Har du taget på? Du var jo nede på 45 kg. til sidst. Jeg har nu altid elsket dig som skinny, men 45 kg. er lige i underkanten. På den anden side vejer et æterisk legeme vel ingenting? Flyv lille Engel, flyv ned til mig og gør kloden fredelig, og giv de fattige børn mad og tøj på kroppen. 

Åh, Gud. Det var sådanne ting jeg tænkte på og fik depressioner over, da jeg var i 20’erne. Det er en fucked up beskidt verden. Og vi fortsætter med at svine til. Men nu har de fundet en planet, der ligner vores, så man kan flytte de kloge og rigeste derop. De fattige går en langsom død i møde.

Klokken er nu 19, og jeg skal ned i Fakta og solde for min sidste tier. Jeg har 700 kr. til gode, så jeg klarer den lige. Mit net skal op at stå, så jeg kan søge nye opgaver. Jeg giver ikke op — og jeg glemmer ikke dit fjæs, den dag jeg stak dig en 500 kr-seddel, som jeg havde tjent ved noget havearbejde i Virum. Åh, Baby, jeg håber ikke, at jeg bliver rig, hernede, uden dig til at forkæle.

Gud, hvor jeg gerne ville være sammen med dig der oppe. Du fixer vel Chefens computer, når den er nede? Hvad laver du så i fritiden? No hanky-panky, I hope?

1000 Kys og Kærtegn

Din Bad Boy Forever

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?