Kære elskede babysnut; as in Angel.

Nu nærmer vi os din 60 års fødselsdag – oh baby, du er verdens flotteste grandma-Angel.

En pige skød mig forleden til 45 år, ret cool. Og Caspar har fødselsdag i dag. Og Johannes sendte mig en gave; 1000 kr. De faldt på et tørt sted. Han kommer hjem til jul, så skal der hygges.

Jeg har sat denne dag til store tudedag, så dette brev bliver lidt sentimentalt, men jeg har ikke tudet så meget på det sidste.  Selv vores musiknumre kan jeg klare uden vræl, men jeg kan tude over ældre breve.

Jeg er forfærdelig flad, men fik noget boligsikring – og brugte de fleste penge til privat gæld. Jeg er virkelig ikke god til penge og budgetter, hjælp mig.

På en uge, er det lykkedes mig at blive ugleset hos nogle af mine såkaldte venner. Men de skal sgu ikke pege fingre af mig, fucking egotrippere!

Det værste er, at jeg er gået over stregen med min søde veninde, har været fuld og dum – men hun var heller ikke til at snakke med, da hendes telefoni er fucked. En god undskyldning. Det betyder, at jeg ikke får sex med en som jeg gerne ville med – men wtf, der er masser af fisk i havet. (Den opmærksomme læser vil vide, at vi taler stjernetegnet; Fisk.)

Babysnut, de hårde stoffer bragte mig ud på en suicidal glidebane, men jeg er over det. Mine yngre venner, som er blandingsmisbrugere har det hårdere, og falder i konstant. Efter mange år på banen, ved jeg nogenlunde hvad jeg kan tåle – og jeg ved da også hvad du kan tåle.  Pas nu på med Sønnens vin.

Baby, det er lidt underligt. Nu siger en klog neurolog fra USA, at bevidstheden består efter døden. Han har været nærmest hjernedød og er respekteret i vide kredse. Så får du jo mine breve, hvis han har ret? Kunne du ikke tage at svare på mine spørgsmål på den ene eller den anden måde?

Musen har det bedre og bedre, eftersom jeg er meget hjemme for tiden. Vejret er skummelt; regnfuldt og blæsende — og der bliver ikke drukket så mange billigbajere nede ved Fakta.

Måske flytter Hansen ind, mens kommunen skaffer ham en lejlighed. Det sparer mig for den halve husleje, men jeg ved ikke hvad Musen føler ved den lille hund, som pludselig kommer tilbage. Det bliver sikkert sjovt.

Hansen kan godt være lidt belastende, fordi han snakker meget højt, når han er beruset, men du ved, han er født på samme dag i august, som min far – og han har da også nogle gode sider, som opvejer de dårlige.

Nu ved jeg hvad de skæve tårne er. Det er Bella Sky Hotel, ved Bellacenteret. Tænk hvis man kunne bo der et par dage og kigge over på min bygning. Nu er det omgivelserne der styrer plottet i min thriller. Der skal være en scene, hvor helten fyrer et missil af, fra min lejlighed og offeret, en bad ass, sidder i toppen af hotellet. Det skal nok blive godt og måske et hit? Hvem ved?

Nu er det sikkert, at jeg skal behandles på Gl. Kongevej, af en ny psykiater og en ny psykolog. Jeg er ellers glad for mine behandlere på Nørrebro. Men never mind, jeg skal bare have min medicin og det er lidt ligegyldigt hvem der udskriver det. Vores læge beholder jeg. Mest fordi han også havde dig som patient.

Det er alligevel lidt fantastisk, at jeg ikke fuckede hele lortet op. Og måske ville stå og skulle vælge at flytte ”hjem” til mit fædreland? Jeg kan ikke undvære det danske sprog, jeg føler at jeg har styr på det og tilføjer sproget en vis dynamik.

Åh Gud, hvor jeg savner dig og jeg er sikker på, at vi nok skulle klare os på Ærø. Når jeg taler med folk der selv juicer og har en lille bix, synes de, at mit helsejuiceprojekt lyder spændende. Men det er bare et spørgsmål om de rette ingredienser, og det er ret simpelt at dyrke de afgrøder jeg skal bruge – og jeg vil helst selv gøre det.

Hvis du var med i projektet, skulle du konstruere et intranet til mine aktiviteter, men kan du ikke bare lægge det i skyen? Vi kan gøre som i gamle dage; du styrer og jeg skaffer kreditten.

Og det er i orden, at du roser mig når jeg har lavet noget godt. Det var du jo ikke meget for i gamle dage. Du opførte dig som en arbejdsgiver; ikke rose folk, men få dem til at yde endnu mere. Ha ha, det klæder dig at være boss.

Der er ikke nogle grænser for hvad jeg ville gøre for at få dig tilbage hernede. Men jeg kan godt forstå, at du sikkert har en mission der oppe, du er en meget intelligent engel. Jeg ved, at flere af mine såkaldte venner var hemmeligt forelsket i dig – og det er også forståeligt. Men for fanden da, du var jo min! Og det er du stadig. Det stopper aldrig – og ved Guds lange skæg; jeg overgiver mig til dig. Jeg er din for evigt. 

Kan du få Jesus til at ringe til mig? Jeg er klar til den ultimative mission.

Åh Babysnut, mine tårer har ingen ende. Målet må være, at kunne skrive til dig, uden at tude. Alligevel vil jeg altid, resten af mit jordiske liv, have lov til at græde over min Babysnut.

Det hedder; til døden os skiller, men det er ikke sådan; vi skilles aldrig! Og vi kunne godt lære folk om kærlighed – men det gider vi ikke, det må de sgu selv rode med.

Jeg kan ikke finde det store fotografi af dig, hvor du leger med en hund som 4-årig. Jeg elsker det billede, og du var allerede en engel dengang.

Elskede babysnut, denne er til os:

https://www.youtube.com/watch?v=n2FrFBceLuY

Hils alle vores afgåede og Jesus

1000 kys og kærtegn

Din Bad Boy for evigt

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?