”It’s not Watergate.” Udtalelsen kommer fra Carl Bernstein, og han må vel vide det.

Nej, det er det ikke. Men det, der i vide kredse opfattes som en genåbning af sagen mod Hillary Clinton, kommer på et mildest talt inopportunt tidspunkt. 

Så meget kan alle være enige om. Men er det et bevidst hatchet job fra James Comeys side – eller ligefrem som et brud på the Hatch Act fyringsgrund, som medierne vil have os til at tro?

Sandheden er naturligvis, at det ville have været i strid med ånden i denne lov, som forhindrer embedsmænd i at forsøge at påvirke udfaldet af et valg, hvis han ikke som lovet havde informeret kongressen om nyudviklinger i sagen.

I dette tilfælde ville man have kunnet mistænke et politisk motiv – at bevare det gode forhold til den nuværende og kommende præsident.

Hvor førstnævnte efter tidligere at have lovprist Comey for hans integritet forståeligt nok ikke ved, hvad han skal sige, er sidstnævnte gået til kraftigt modangreb (kan hænde, at retssystemet er rigged against her?).

At Trump ikke udviser større hæderlighed ved at foregribe, at de nye e-mails er belastende, kan næppe heller undre.

Under normale omstændigheder ville man nok sige, at Comey med sin ”uheldige” handling kan have forhindret valget af en præsident, der alligevel ville være blevet rejst rigsretssag imod, ligesom i sin tid imod hendes mage. Men dette er ikke normale omstændigheder.

Afstanden mellem de to kandidater bliver stadig mindre i meningsmålingerne. Det, der ikke måtte ske, og som man ikke troede, kunne ske, kan stadig blive virkelighed: En politisk amatør med et messiansk kompleks kan blive verdens mægtigste mand. 

The following two tabs change content below.
Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff karakteriseres oftest som Danmarks eneste eller bedste bud på en kultforfatter. Det forlyder dog, at der også er andre danske forfattere, der bliver taget alvorligt.
Erwin Neutzsky-Wulff

Nyeste indlæg af Erwin Neutzsky-Wulff (se alle)

Har du noget at bidrage med?