Den valgkamp, der ender i dag med en historisk afgørelse, har været ulig nogen anden i moderne amerikansk historie.

I stedet for to populære kandidater har vi fået et par, der nærmest konkurrerer i upopularitet. 

Let’s face it: Clinton ville lige så lidt have haft en chance mod McCain som Trump mod Obama. Resultatet er, at begge partiers kampagner har haft mindre fokus på kandidatens fortræffelige egenskaber end modkandidatens manglende sådanne.

Præsidentvalg uden mudderkastning er sjældne – man behøver blot at tænke på Obamas konstatering af Clintons uduelighed og upålidelighed i 2008 – men dette har været ren mudderkastning.

Det har, ganske uanset hvem der vinder, ødelagt USA’s renomme ude i verden og undergravet tilliden til pressen , som har fungeret som et rent propagandaapparat for den ene part.

Idet man på et tidligt tidspunkt opgav at forklare befolkningen, hvad et Trump-diktatur ville indebære, måtte man i stedet gribe til en ikke mindst rent presseetisk uhyre tvivlsom plan B.

Man skulle så overbevise vælgerne om, at det, at den ene kandidat var under efterforskning af FBI, var uden betydning i forhold til den andens upassende bemærkninger og opførsel i korte klip, der er blevet vist en gang i minuttet på the Clinton News Network som en form for kommunistisk hjernevask.

Her har Trump så i det mindste været imødekommende. Eller i det mindste indtil hans teleprompter med samme insistens gentog: ”Stay on point, Donald, stay on point!”

Og når man bliver anklaget for at have kysset noget så ophøjet og jomfrueligt som en pornostjerne uden tilladelse – ”sweeping her off her feet”, som det hed i min barndom – skal man naturligvis ikke bemærke: ”Oh, I’m sure she’s never been grabbed before!” Især ikke, når der foreligger et klart bevis: Et fotografi af en småfjollet Trump sammen med offeret, trying very hard to look like a sex kitten (men nu iført briller med kraftigt stel).

Hvem fanden interesserer sig så for politik? Ikke desto mindre er det politik, der vil blive ført af aftenens vinder af The European Song Contest, når enten Nanna eller Rene er blevet stemt hjem.

Den traditionelle aggressive udenrigspolitik, der ikke har været farligere siden 1962, eller en ”ny” indenrigspolitik, der vil føre USA tilbage til halvtredserne med vandkanoner. Som nok under alle omstændigheder vil blive taget i brug, eftersom de så romantiske ”græsrødder” i USA er bevæbnet med mere end skilte – allerede nu ser man dem paradere foran valgstederne som moderne Sturmabteilungen. 

I 1989 foreslog Francis Fukuyama, at da vi nu omsider var nået frem til den historiske udviklings endemål, den universalt gennemtvungne liberalisme, stod menneskeheden nu reelt over for ”The End of History”.

De kommende år kan komme til at vise, at han havde ret – om end måske ikke helt på den måde, han havde forestillet sig.

The following two tabs change content below.
Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff karakteriseres oftest som Danmarks eneste eller bedste bud på en kultforfatter. Det forlyder dog, at der også er andre danske forfattere, der bliver taget alvorligt.
Erwin Neutzsky-Wulff

Nyeste indlæg af Erwin Neutzsky-Wulff (se alle)

Har du noget at bidrage med?