Valgaften i demokraternes hovedkvarter, CNN. Man følger tilbagelænet tallene på den store skærm.

Politiske iagttagere forklarer, hvorfor Trump tabte. I sit overmod har han ikke set syndfloden af spansktalende stemmer komme over sit syndige hoved.

Han tabte valget, da han kaldte dem rapists and drug-dealers. Rapists and drug-dealers.

Alle ler overgivent. En sort kvinde råber halleluja.

De spansktalende og kvinderne. Husholdersker i Florida, Forener Eder! 

Der kommer flere tal. Trump has no clear road to the 270 electoral votes.

Flere tal. Trump has a very difficult road to the 270 electoral votes.

Faktisk skal han vinde samtlige stater for at have en chance. Indimellem bliver en republikaner lukket ud af et bur i studiet for at indrømme nederlaget.

Hver gang Clinton fører i en stat, er det ”a clear lead”. Når det er Trump, er det ”too early to say”.

Manden ved skærmen forklarer. Med en håndbevægelse visker han alt det røde ud og forstørrer et blåt område op.

Men se så her! Håbet er blåt og fylder studiet.

Det flakker og går ud. Kvinderne med de store munde bliver tavse.

Stemmekvæget bisser, de er trætte af HOPE. For at bedrage masserne effektivt, må man kunne bedrage sig selv.

Obama kunne det. Clinton kan ikke.

Ingen tror længere på de politisk korrekte damer, der kæmper for ligeløn og skræver over hushjælpen. Og da slet ikke the deplorables, hvis daglige kamp for tilværelsen blot er udtryk for fordomme og uvidenhed.

Det kunne endda gå, dengang den landsfaderlige politiker mindede dem om den strenge, men retfærdige godsejer i Morten Korch-film, men nu er det blevet for meget tolerance og hyldepapir. Clinton prøvede at vinde på sit køn og tabte på sit køn.

Ved samme lejlighed lykkedes det hende at opreklamere den mandsgris, proletariatet sukkede efter. Hvad så nu?

Solen står stadig op i morgen, spåede Obama i nat. Ja, det gør den.

Med en presse, der efter et kort barnligt hysterisk anfald blot vil konstatere, at de har fået en ny røv at slikke. Trump som præsident vil blive en ”glædelig overraskelse” – også i Politiken.

Pressen behøver ikke at frygte for sin frihed. Pressen har aldrig været fri.

Man må sno sig, sagde ålen. Udryddelseslejre for de knap så hvide vil blive så accepterede, som folkedrabet i Mellemøsten er i dag. 

Svinene vil være præcis så hellige, som de altid har været. Så længe man ikke ser ned og er i stand til at lukke munden på de seende.

Hvad skal man sige? Hvad må man sige?

Det var demokratiet, der vandt i nat. Alle andre tabte. 
The following two tabs change content below.
Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff karakteriseres oftest som Danmarks eneste eller bedste bud på en kultforfatter. Det forlyder dog, at der også er andre danske forfattere, der bliver taget alvorligt.
Erwin Neutzsky-Wulff

Nyeste indlæg af Erwin Neutzsky-Wulff (se alle)

Har du noget at bidrage med?