Hillary Clinton — advokat, guvernørfrue, USA’s førstedame, senator og udenrigsminister — var det amerikanske præsidentvalgs ultimative insider.

Donald Trump er den ultimative outsider, og han bliver den første præsident i USA’s historie, der hverken har haft en karriere i militæret eller i politik.

Hillary Clintons nederlag til Donald Trump var heldigvis ganske klart. Hun fik samlet set lidt flere stemmer end Donald Trump, men hun tabte svingstaterne Florida, North Carolina og hele det industrielle hjerteland: Rustbæltet med Ohio, Pennsylvania og Wisconsin, og der kan ikke rejses tvivl om Trumps klare sejr i kampen om valgmænd.

Outsideren

Donald Trumps kampagne havde tre grundlæggende budskaber: Forandring, anti-establishment og anti-globalisering. Det er langt hen af vejen de samme frustrationer, som fik briterne til at stemme sig ud af EU, danskerne til at skrotte retsforbeholdet og Wallonerne til at sige nej til CETA.

Donald Trump genoplivede den kontraktpolitik, som også Anders Fogh Rasmussen praktiserede i Danmark i 00’erne. Trump indgik før valget den 8. november 2016 en kontrakt med de amerikanske vælgere, hvor han bogstaveligt talt skrev under på sine løfter og arbejdsprogram for de første 100 dage.

Kontrakten er i fuld harmoni med den strategi, Donald Trump forfulgte gennem hele valgkampen, hvor han dygtigt gjorde sig til talsmand for den amerikanske middelklasses og det tavse flertals krav om forandring. Et krav, der udspringer af middelklassens historisk dybe mistillid til det politiske system, og som en outsider langt lettere end en insider kunne udnytte.

Slagordet ”Drain the swamp” var billedet på det folkelige krav om et opgør med det politiske system  og den politiske elite i Washington, der ikke udspringer af folket, og ikke tjener folkets interesser, men først og fremmest varetager deres egne særinteresser.

Samtidig har kritikken af Trumps ”boytalk” om kvinder og forretningsmoral samt karakteristikken som mindre ”stueren” cementeret indtrykket af milliardæren Donald Trump som outsideren og dermed næsten automatisk en af ”folket”. Trumps hang til guld, glitter, sorte flyvemaskiner, høje, slanke blondiner og røde kasketter har bekræftet indtrykket af amerikansk folkelighed.

Insideren

Kritikken af Hillary Clintons mangeårige involvering i Washington-politik, hendes dispositioner som udenrigsminister, sagerne med slettede e-mails, Clinton Foundation og evnen til fundraising på Wall Street har bekræftet billedet af Clinton som ”insider”.

For mange almindelige amerikanere er den ambitiøse, veluddannede, knivskarpe og flittige Hillary Clinton en fremmed fugl. En ting er hendes udseende. Vi kender hende i evindelige buksedragter, der trods den umiskendelige stoflige kvalitet og de skiftende amerikanske farver – rød, hvid og blå — minder om tidligere tiders kinesiske partiuniformer.

På de sociale medier er der talrige perfide hentydninger til hendes udseende og forståelse for, at Bill Clinton søger sine behov dækket hos andre kvinder. Den nye britiske udenrigsminister Boris Johnson har med en synlig gysen sagt, at Hilary Clinton med sit platinhår, læber og stålblå øjne lignede en sadistisk sygeplejerske på et sindssygehospital.

Efter sin udnævnelse til udenrigsminister har han slået udtalelsen hen med, at den var taget ud af sin sammenhæng, men sammenligningen med den ubehagelige sygeplejerske i ”Gøgereden” hænger ved.

Et andet forhold er, at ingen har nogen anelse om hvad Hillary Clinton gør, når hun skal slappe af og have det sjovt. Bortset fra et ejendommeligt indblik i hendes morskab ved som yngre advokat at få en skyldig voldtægtsmand frifundet, ved vi ikke, hvad der – udover at fremme sine egne interesser — optager hende.

Indvandringen og globaliseringens rolle

Vælgernes krav om forandring gælder også handelspolitikken, hvor den folkelige opfattelse er, at naiv globalisering har sendt tusindvis af gode amerikanske arbejdspladser ud af landet, og hvor trusler om ”outsourcing” og ”offshoring” af produktion er en helt konkret bekymring i hverdagen for mange industriarbejdere og andre i den amerikanske middelklasse.

Samtidig kan arbejdsløse amerikanere konstatere, at millioner af udlændinge især via den amerikansk-mexicanske grænse illegalt er kommet ind i USA, skærper konkurrencen på arbejdsmarkedet og fylder op i kriminalstatistikkerne.

Derfor har millioner af amerikanerne en helt legitim bekymring for en verdensorden, der efterlader dem på bunden. Den gennemsnitlige timeløn er knap steget siden 1964, prisen på en universitetsuddannelse er vokset eksplosivt, forskellen mellem rig og fattig vokser og globaliseringen har betydet tab af amerikanske arbejdspladser.

Læren af det amerikanske valg

Læren af det amerikanske valg er, at der kun er én vej frem: Det starter og slutter med behovet for at genskabe almindelige borgers tillid til, at en liberal markedsøkonomi kan levere velstand til alle. Det kræver investeringer, vækst, job, begrænset indvandring og øget tryghed.

Det er også en advarsel til den etablerede politiske elite om faren ved at komme ud af takt med den folkelige utilfredshed – risikoen for at højt kvalificeret demagogi baseret på internettet, sociale medier og følelser frem for på traditionelle medier og faktabaseret argumentation, meget nemt kan udnytte denne utilfredshed til vaskeægte demokratiske overraskelser.

Under valgkampen blev det hårdnakket hævdet, at Hillary Clinton havde opbakning fra kvinder, fra de sorte amerikanere og fra latino-vælgerne. Valgundersøgelser har da også vist, at Hillary Clinton samlet vandt kvinderne, men undersøgelserne viser også, at Donald Trump vandt både de hvide kvinder og de hvide mænd.

Trump fik samtidig støtte fra 29 pct. af Latinovælgerne – langt mere end forventet.  Mange sorte amerikanere, som Obama mobiliserede i stort tal ved de sidste valg, mødte ikke frem på valgstederne. Trump havde til gengæld denne gang formået at mobilisere grupper af hvide vælgere, der normalt ikke deltager i valgene.

Valgorganisation

Hillary Clinton havde tidligt i kampagnen fået opbygget en valgorganisation, der var ti gange større end Trumps organisation. Under kampagnen trak Trump mere på det republikanske partis centrale organisation og lokale organisation i delstaterne frem for at koordinere alt selv.

Samtidig var hans kampagnebudget langt mindre end Clintons, og hans syntes ikke i større omfang at have finansieret kampagnen af egen lomme. Ikke desto mindre har hans kampagne provokeret gratis medieomtale i hidtil uset omfang.

I månedsvis har undersøgelser, interviews og anekdoter fortalt det politiske establishment i USA, at vælgerne var rasende. En sydende frustration med det politiske system betød, at senator Bernie Sander faktisk var snublende tæt på at erobre det demokratiske præsident kandidatur.

Denne frustration har også hjulpet Trump. Exit polls på valgdagen viste, at 58 pct. af Trumps tilhængere var ”utilfredse” med regeringen i Washington. 65 pct. af hans tilhængere sagde, at international handel “stjæler amerikanske arbejdspladser”, og 83 pct. af Trumps vælgere sagde, at de lagde afgørende vægt på kandidatens evne til at bringe ”forandring”.

Vil vi se noget tilsvarende i Europa?

Valgets budskab fra Trumps tilhængere til politikerne i Washington var: Vi kan ikke lide jer, vi har ikke tillid til jer, og vi ønsker forandringer! 

I juni 2016 fik Whitehall en overraskende klar melding fra de britiske Leave-tilhængere, og allerede ved folkeafstemningen i Italien og præsident-omvalget i Østrig den 4. december 2016 kan det blive spændende at følge folkestemningen.

Under alle omstændigheder kan det anbefales at holde øje med parlamentsvalget i Holland den 15. marts 2016, præsidentvalget i Frankrig i april-maj og efterårets valg til den tyske Forbundsdag.

 

The following two tabs change content below.
Søren Skafte

Søren Skafte

Independent Professional. Konservativ. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Tidligere ministersekretær og kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, direktør i Fødevareministeriet og i 10 år Danmarks repræsentant ved FAO i Rom.
Søren Skafte

Nyeste indlæg af Søren Skafte (se alle)

Har du noget at bidrage med?