Det slår sjældent fejl. Hvis man laver en voxpop med festivalgæster og spørger, hvad det er, der gør, at Roskilde Festival er en god oplevelse, så får man et svar, der siger noget om åbenhed. På Roskilde er mennesker mere åbne overfor nye oplevelser. De kommer hinanden i møde, de gæster fremmede lejre, de hører ny musik. Roskilde er stedet, hvor man kan udvide sin horisont, komme væk fra hverdagens lukkede strukturer. “Alle er bare så venlige her, og glade!” “Jeg møder altid nye mennesker.”

Det slår lige så sjældent fejl. Hvis man snakker med mennesker som har været på Roskilde Festival mange gange, og man spørger dem om, hvad der får dem til at komme tilbage år efter år, så begynder svaret som regel. “Jeg har den her gruppe venner, som jeg ligger i lejr med.” Og det er i grunden det, der er sagen. Mere end noget andet hænger vi ud med de venner, som vi i forvejen kender, når vi tager til festival. Ikke så sjældent er det tætteste, vi kommer på at interagere med fremmede, den lavmælte brok, som vi sender i retningen af deres elendige musiksmag, når deres overdimensionerede anlæg spiller det samme ligegyldige lort tredje nat i streg. Der synes at være en klar forskel mellem, hvad vi holder af at sige om festivallivet, og hvad vi rent faktisk nyder ved at tage del i det.

Måske man endda kan skærpe pointen. Måske vi aldrig er mere lukkede end vi er i ugen på Roskilde. Men måske det er en god ting.

Hvis vi skal holde fast i tanken om, at Roskilde er et afbræk fra normen — et fristed, hvor vi er i stand til at være os selv, sådan som vi er, når vi ikke er os selv — så skal vi måske tænke på, hvor meget åbenhed er en omsiggribende værdi i samfundets dagligdag. Vi skal alle sammen hele tiden være parat til at møde det nye. Omstillingsparat, som det hedder, hvad kunne i grunden være mere åbent end at være det? Uden at føle os kaldede til at sige meget mere om det moderne arbejdsmarked, så tør vi dog godt vove den påstand, at de fleste i dag kender til fornemmelsen af, at åbenhed, imødekommenhed, og evnen til at træffe en hurtig beslutning, er væsentlige kvaliteter på det. Men hvis det er rigtigt, så er det måske slet ikke så dårligt, at Roskilde tilbyder os en mulighed for at være det modsatte. Vi er lukkede, vi er bestemt ikke imødekommende, men omgås helst kun venner vi kender i forvejen. Og nok så væsentligt: vi er elendige til at træffe hurtige beslutninger. Hvem kender ikke fornemmelsen af at stå med overvejelsen “Kan jeg mon nå at høre lidt af band x, inden jeg skal over og stå i kø til sanger y”? De fleste af os ved hvordan den ender. Beslutningen indfinder sig for sent, eller slet ikke, og så går man glip af begge koncerter. Og hvad sker der som konsekvens? Går jorden under? Nej det gør den bestemt ikke.  I stedet bliver man siddende med sine venner i lejren og har det egentlig ganske godt i tryg forvisning om, at man heller ikke denne gang blev udsat for nye indtryk. Sådan foregår et virkeligt afbræk fra hverdagen.

Men er hele ideologien om det åbne publikum på Roskilde festival, så blot en løgn? En forvredet fantasi, som vi burde lægge fra os? På ingen måde. Tværtimod. Historien om at vi alle sammen er åbne på festivalen er en afgørende betingelse for, at vi kan være lukkede i fred. Det ideologiske fernis etablerer den fantasi, som vi har brug for, hvis vi skal kunne være lukkede i fred.

Husk denne lektie kære festivalgænger, når du bliver fanget i et øjebliks dårlig samvittighed over tanken “Har jeg egentlig overhovedet været så åben på Roskilde, som jeg siger, at jeg kan li’ at være?” Og når en nævenyttig idiot kommer vadende ind i din lejr, mens han brøler løs om, at alle dem, der sidder der, er nogle forbandet interne røvhuller, som burde være mere åbne. Eller når en tilfældig klummeskribent, fra en lige så tilfældig publikation, skriver et par sætninger om, at Roskilde i virkeligheden handler om en temmelig egoistisk lukkethed. Dem skal man bare ignorere, eller i værste fald stikke en joint og bede om at pille af. Så skal det hele nok gå.

The following two tabs change content below.

Bibelskolen

Nyeste indlæg af Bibelskolen (se alle)

Har du noget at bidrage med?