Et af de mest fortærskede udsagn når festivalgængere skal forklare om musikken på Roskilde Festival, er ønsket om at lade sig forføre af musik de ikke har hørt før. Én ting er at genhøre gamle hits fra de legender som festivalledelsen febrilsk har booket fordi de heller ikke selv har nogen idé om hvem alle de navne er som pladeselskaber over hele verden har prakket dem på, en anden ting er at stå i et telt og lytte til et band, som man aldrig før har kendt til. Hvad er det for en magi, som vi opsøger? Vi egner os ikke til at beskrive den i ord, men flosklerne minder mest af alt om floskler vi også bruger når vi skal beskrive seksuelle møder. Vi vil lade os rive med og forføres til en tilstand, der minder om orgasmens. Og der er noget om det. De gamle legender kan være hyggelige som et knald med eksen. De ukendte har mere karakter af spontan og rå sex med lastbilchaufføren på rastepladsen.

Kierkegaard sagde om musikken, at den er sanselighedens toppunkt. I en lang tekst om Don Juan, som for ham stod som det ypperste eksempel på sanselig kunst, beskriver han hvordan musikken er den kunstform, hvor vi kan blive taget så langt væk som muligt fra tænkning, moral og ånd. Don Juan er den figur, der, som Kierkegaard skriver “På liv og død er Aanden imod.” Det skal forstås på den måde, at Don Juan forfører med umiddelbarhed. Hos ham er der ingen fortænkte skemaer, der er ingen manual til scoringer, han træder blot ind på scenen og synger sig ganske uden nærmere overvejelse ind i kvinders hjerter (og op under deres skørter). Det bliver til de berømte 1003, fordi Don Juan ikke kan lade være med at forføre, han er mere naturkraft, mere en strøm af erotik, end han er et menneske med overvejelser, kvaler og tvivl. Og lige netop dét er ifølge Kierkegaard et eminent billede af, hvad musik i virkeligheden handler om.

Apropos liderligheden på Roskilde, så er musikken også den kunstform, som er vanskeligst at skærme sig imod. Det ved enhver, der har haft en nabo, som elsker at skrue lige lidt for højt op for anlægget. Musik er nærmest umuligt ikke at høre. Det står i skærende kontrast til de visuelle kunstformer, som alle indebærer en helt anden form for valgfrihed på beskuerens side. Hvert sekund mens jeg sidder i teatret og ser operaen, kan jeg vælge at lukke øjnene og skærme mig for dét, jeg ser. Men jeg skal gøre ganske voldsomt meget mere for at lukke musikken ude. Selv de bedste ørepropper formår kun

at dæmpe (og forvrænge) lyden. Sagt på en anden måde, så er jeg som lytter reduceret til at være een, der tager imod. Jeg kan vælge at sige nej eller ja, det er sådan set underordnet. Musikken penetrerer om man vil det eller ej. 

IMG_0016

The following two tabs change content below.

Bibelskolen

Nyeste indlæg af Bibelskolen (se alle)

Har du noget at bidrage med?