Det er sikkert og vist at de fleste har et afgørende øjeblik hvert år hvor Roskilde Festival går op i en højere enhed. Dette øjeblik vil vi for altid huske. For os der er på festivalen hvert år, er hvert års afgørende øjeblik måske ikke definerende for resten af vores liv, men de vil blive husket. Det kan være et bestemt øjeblik ved en koncert, en snak foran teltet eller et knald med en man mødte 15 minutter før. Men lige så sikkert det er at man får et glimt af uforfalsket lykke, ligeså sikkert er det at resten af tiden på festivalen er en lidelsesfuld rejse gennem kedsomhed, ømme fødder, forladthed og sygdom.

Det er måske det fænomen, som alle Roskildegængere er mest fælles om. Det er det, som de alle på en eller anden måde erfarer. Alle er en lille smule syge på Roskilde festival. Men samtidig er det det, som vi helst aldrig taler om.

Op til festivalen læser vi enkelte velmenende lægelige råd på nettet, om hvad man som festivalgænger kan gøre for at holde sygdommen fra døren. Typisk læser vi dem for os selv, mens vi pakker rygsækken med de medikamenter, som vi kan få i håndkøb, eller som vores læge-venner har udskrevet til os med ordene “Det er jo ellers ikke noget jeg gør.” Og så håber vi at sygdommen bliver væk, eller at den kan bekæmpes med vores lille arsenal af piller. Men den bliver ikke væk, og den kan ikke bekæmpes.

Vi bliver alle sammen syge. Vi bliver forkølede, vi får dårlig mave, og vi får ondt i ryggen af at ligge på elendige underlag. Vi lider alle sammen. Konstant.

Vi lider også psykisk. Vi er ensomme. Vi kan ikke finde dem vi var sammen med. Vi får det skidt med os selv, når vi skal lade som om, at vi har den bedste tid i vores liv, når vi i virkeligheden er ved at tude af desperation og ømme fødder.

Og det er måske først og fremmest sygdommen vi kommer for. Måske er det netop ikke fordi vi har brug for at komme væk fra dagligdagens påmindelser om, at livet blot er en lang march mod nederlag lidelse, og ultimativt død. Roskilde er netop ikke måden hvorpå vi kommer på afstand af alt det. Tværtimod. Det er en måde hvorpå vi kan flygte fra flugten fra lidelsen. Tage fuldt og helt del i den. Mærke ryggen værke mens vi sidder på en elendig stol. Roskilde Festivals nære forbindelse til lidelsen er dens sande identitet.

The following two tabs change content below.

Bibelskolen

Nyeste indlæg af Bibelskolen (se alle)

Har du noget at bidrage med?