Der sidder vi, hele familien Danmark, i den bedste sendetid foran fjernsynet. Vi prøver at føle os lidt danske, vi mærker et lille snert af sammenhold. Vi skelner ikke til om spillerne hedder Boye eller Nadim til efternavn, om håret er lyst eller mørkt. Vi er alle sammen kvindefodboldlandsholdet for en stund.

Imens et sted sidder Susanne Eilersen og skriver en opdatering på Facebook (Eilersen er medlem af Folketinget, Dansk Folkeparti & 1. viceborgmester i Fredericia) Hun er vred. Hun er godt og grundig træt af det. ”Helt forudsigeligt at pressen skal fremhæve en udlænding som noget særligt, er ved at være godt træt af det.”

Hun henviser til et indlæg Sørine Gotfredsen har skrevet i Kristelig Dagblad. Gotfredsen skriver om Nadia Nadim, om at komme som flygtning til Danmark, om at få succes og en lille antydning af Nadim ikke agter af være 100 procent dansk. Skal hun i grunden det? Og gider vi egentlig at høre Sørine Gorfredsens mening om alt mellem himmel og jord? 

Af mærkelige årsager slettede Susanne Eilersen sin opdatering på Facebook. Var hun ikke træt og vred mere? Havde nogle fra toppen i Dansk Folkeparti haft en snak med hende? Jeg finder det mærkværdigt. Jeg er træt af den forarg-slet-beklag-repeat retorik som nogle politikere tror de kan praktisere på nettet. Har ingen fortalt dem vi ikke gider den slags? Vi har fået nok. Det hænger os langt ud af halsen. Hvis ikke, har jeg hermed sagt det.

Imens sidder vi i vores små hjem, det regner i store dele af Danmark. Kraftigt. Kvindefodboldlandsholdet har spillet sig i EM-Finalen, vi sidder og føler os en lille smule danske, vi mærker et lille snert af sammenhold for en stund. Vi elsker fortællingen om pigen det flygtede fra Afghanistan, og blev en stjerne på det danske kvindefodboldlandshold.

The following two tabs change content below.
Kaspar Fuglsang

Kaspar Fuglsang

Skribenten om sig selv: Kasper Fuglsang (f. 1975) bor i udkantsland, men har hang til storbyen. Han har tidligere boet på Nørrebro og Østerbro i København. Derudover er han spillemand, løbetosse, og far til to drenge i den vilde alder.
Kaspar Fuglsang

Nyeste indlæg af Kaspar Fuglsang (se alle)

Har du noget at bidrage med?